Ollantaytambo har i høj grad sit gamle særpræg i behold, idet byplanen er intakt fra inkatiden. Husene blev bygget omkring en gård, hvorfra der kun var én udgang til gaden. Man får et godt indtryk af dette ved at gå rundt i de smalle gader ovenfor plazaen, der er meget hyggelig med mange caféer og spisesteder. Om morgenen stopper turistbusserne med vandrere til Inkastien for at trekkingfolket kan forsyne sig. Bønderne fra højlandet over byen kommer ofte ned til byen for at handle. De er lette at kende på deres traditionelle beklædning. Mændene bærer farvestrålende ponchoer i rødlige farver, og kvinderne har en flad, smykket hat på.

Ollantaytambo: Inkaernes Ufuldendte Soltempel

Umiddelbart bag Ollantaytambo rejser terrasser med høje mure sig op ad bjergsiden. På toppen ligger et af inkaernes forsvarsværker med tilhørende tempel. Det nåede aldrig at blive bygget færdig, hvilket giver den besøgende mulighed for at se, hvordan man fik transporteret de store sten på plads. Stenbruddet lå op ad bjergsiden på den modsatte side af floden. Det har ikke voldt de store problemer at få stenene ned til floden. Det var mere arbejdskrævende at få dem over på den anden side. Først blev stenene trukket ned til flodbredden. Herefter gravede man en kanal, der førte vandet bag om stenene, lavede en dæmning over det tørre flodleje og fortsatte transporten. Fra dette sted kan man stadig den store jordrampe, der blev brugt til at få stenene op til byggepladsen.

Står man på parkeringspladsen foran ruinerne og ser op mod toppen, falder øjnene straks på seks enorme opretstående klippestykker. Flere sten skulle have været føjet til denne mur. En af dem ligger endnu neden for jordrampen nær Urubambafloden. De store sten udgør soltemplet, og man aner konturerne at et andint kors på en af midterstenene. De smalle sten mellem de store sten gjorde det muligt for muren at modstå jordskælv.

Inkaernes rige strakte sig over mange forskellige klimabælter. Alene omkring Cusco er der både tempererede dale, kolde højsletter og subtropisk jungle. Inkaerne var klar over, at for at dække behovet for fødevarer, var det nødvendigt til stadighed at udvikle afgrøder, der kunne give optimalt udbytte i et givet område. En teori er, at inkaerne lavede terrasserne ved Moray som en form for forsøgscenter for landbrugsprodukter. De runde former gør, at der er op til 15 graders temperaturforskel fra top til bund af de 30 meter høje terrasser. Komplekset omfatter to store og en mindre “gryde”.

Siden inkatiden har man udvundet salt i en lille sidedal til Urubambadalen mellem Urubamba og Ollantaytambo. Vandet fra to små saltholdige kilder ledes ud i hundredvis af små terrasser, hvor vandet fordamper, og saltet dermed kan udvindes. Stedet besøges ofte i forbindelse med en tur til Moray, da nedkørslen starter i den lille by Moray, hvorfra man også kører til de runde terrasser.

Chinchero: Søndagsmarked og Kolonikirke

Chinchero er en lille, hyggelig by på vejen mellem Cusco og Urubamba. Byen besøges først og fremmest om søndagen, hvor man holder det store ugentlige marked. Her kommer bønder fra omegnen ind for at handle, og her kommer turister til for at studere markedslivet og at lade sig friste af souvenirsælgerne. Der er som altid mulighed for at gøre et godt køb. Ugen igennem er der et lille, men spændende turistmarked foran den gamle kirke. Her er også en mur fra inkatiden med ni store trapezformede nicher. Selv rejsende, der ikke er til kirker, bliver betaget af den vidunderlige kolonikirke fra 1600-tallet. Træloftet er fantastisk flot dekoreret, og væggene har et utal af både store og små billeder.

Mange er af “Cuscoskolen”, hvor de indianske kunstnere malede elementer fra deres oprindelige kultur ind i katolske og på det tidspunkt samtidige scener. Læg mærke til, at billederne i loftet over hovedalteret er holdt i grønne og sorte farver. Denne del er malet af spanske kunstnere. Resten af loftet er overvejende rødt og udført af de indianske kunstnere. Det forgyldte alter er noget af det bedste træskærerarbejde i Peru. Kirken har ikke gennemgået nogen omfattende restaurering, hvad der er med til at give den et rustikt præg.