• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Rasmussen Travel

Rasmussen Travel

Skræddersyede eventyr i Sydamerika

  • Forside
  • Kontakt

Tandil, Necochea og Tres Arroyos

september 13, 2024 by Hans Erik Rasmussen

Besøg stederne hvor de danske indvandrere bosatte sig

Drag i fodsporene på de danske indvandrere, der i årtierne omkring år 1900 bosatte sig på pampaen. I byerne Tandil, Necochea og Tres Arroyos mødes deres efterkommere i fjerde, femte og sjette generation stadig i kirker og klubber. Måske har I en slægtning, der udvandrede og nu ønsker at se stederne, som I har hørt om.

Læs om Machu Picchu i vores guidebog
  1. Forside
  2. Destinationer
  3. Argentina
  4. Tandil, Necochea og Tres Arroyos
  5. //
  6. Forside
  7. Oplevelser
  8. Tandil, Necochea og Tres Arroyos

TANDIL, NECOCHEA OG TRES ARROYOS

5 dage i udvandrernes fodspor

Drag ud over pampaen, hvor omkring 16.000 danskere bosatte sig i årene fra tabet af Nordslesvig i 1864 til 1. Verdenskrig brød ud. På den flade pampa i den sydlige del af Buenos Aires-provinsen danner de tre byer Tandil, Necochea og Tres Arroyos yderpunkterne i den trekant, hvor hovedparten af de danske udvandrere bosatte sig i årtierne omkring år 1900. Selv om langt de fleste argentinere med danske olde- og tipoldeforældre er fuldt integrerede i det argentinske samfund, er der stadig mange personer, der har kontakt med Danmark og som samles omkring deres danske kulturarv. Mest synligt ved Sommerfesten og de Fem dage på Højskole. Den første dansker, en lollik ved navn Hans Fugl, bosatte sig som ene dansker i Tandil i 1849. Ni år senere fik han følge af en lille gruppe danskere, mens den store indvandringsbølge fra Danmark skete omkring år 1900.

“Den dansk-argentinske trekant” kan være meget spændende at besøge, hvis man har slægtninge, der udvandrede eller arbejdede nogle år på pampaen. Når vi laver ture hertil, er det ofte for familier, der vil besøge de steder, hvor deres slægtning boede. Vi har i flere tilfælde haft held til at finde oplysninger, som de besøgende fra Danmark ikke havde. Kontakt os derfor, hvis I har ønsker og spørgsmål. Turen til jer laver vi, så I så vidt muligt besøger de gårde og byer, hvor jeres slægtning boede.

På en hjørnegrund i centrum af Tandil ligger den danske kirke og det dansk-argentinske kulturcenter, hvor udvandrernes efterkommere stadig mødes til gudstjenester og fester.
Den Dansk-Argentinske skole i Necochea er byens mest søgte privatskole.
En gruppe fra Rasmussen Travel er til asado hos en dansk-argentinsk familie ved Tres Arroyos.

Dag 1

TANDIL HVOR DE FØRSTE DANSKERE BOSATTE SIG

Turen starter typisk med at I bliver hentet på jeres hotel i Buenos Aires og kørt til busterminalen Retiro. Her har vi sørget for billet til en bus, der bringer jer til Tandil. Her bliver I modtaget af guiden, når I ankommer.

Umiddelbart sydvest for bycentrum ligger en kunstig sø på det sted, hvor den første dansker på pampaen, Juan Fugl, i 1860’erne dæmmede en flod op for at få vandkraft til sin vandmølle. Ved søen satte byen i 1964 en statue af Fugl, som Prinsesse Benedikte afslørede. Området er udlagt til rekreative formål og er et yndet udflugtsmål. For de første danske udvandrere, der kom fra det flade Lolland og Falster i sidste halvdel af 1800-tallet, gjorde det stort indtryk, at komme til bjergene ved Tandil. Med Hans Fugl i spidsen skabte de en koloni af danske indvandrere skole. Den Danske Kirke Den danske kirke på hjørnet af gaderne Rodriquez og Maipú er bygget i 1877, og er den ældste af de danske kirker i Argentina. Danskerne i Tandil ønskede meget naturligt deres egen kirke, da de ikke følte sig hjemme i den lokale katolske, og de ønskede samtidig et sted, hvor de kunne mødes om det at være dansker.

På jeres besøg i Tandil besøger I statuen af Hans Fugl, Den Danske Kirke og afdelingen med de danske grave på den offentlige kirkegård i udkanten af byen.

Hotel: Hotel Libertador

Statuen af Hans Fugl spejder ind mod Tandil, hvor han bosatte sig i 1844.
Statuen af Hans Fugl spejder ind mod Tandil, hvor han bosatte sig i 1844.
Den danske kirke i Tandil stod færdig i 1877 og er stadig rammen om gudstjenester for den dansk-argentinske menighed.
Sammenkomst i den danske kirke i Tandil i forbindelse med besøg af biskoppen fra Danmark.

Dag 2

NECOCHEA MED KIRKE, KLUB, SKOLE OG BAR

Necochea har en betydelig koncentration af efterkommere af danskere og et til tider levende “dansk” liv i kirke, klub og skole. Turister vil sjældent mærke meget til byens danskhed, da det udspiller sig privat og ved arrangementer, der ikke annonceres offentligt. Vil man opleve en snert af det dansk-argentinske miljø, kan man gå til gudstjeneste i den danske kirke, spise smørebrød i den danske klub og tage en drink på Bar Rex.

Måltider inkluderet: Morgenmad
Hotel: Ñikén Hotel & Spa

Den Danske Kirke i Necochea. På fortovet står en gruppe fra Rasmussen Travel.
I Club Danés i Necochea holder den danske menighed op til jul Aldea Danesa, Dansk Landsby, hvor dansk-argentinere sælger madvarer og danske juleting.
Den legendariske Bar Rex hvor dansk-argentinerne mødtes - og som stadig fungerer som bar og café.

Dag 3

TRES ARROYOS

Tres Arroyos, navnet betyder Tre Åer, ligger i hjertet af egnens kornproduktion og har en del industri. Den danske klub, Centro Danés, fejrede 70 års jubilæum i 2017, og er klub og samlingssted for efterkommere af de danske indvandrere om end at aktivitetsniveauet meget naturligt er mindre end i de  første årtier af klubbens historie. I og omkring byen lever mange dansk-argentinere, der er deres danske ophav bevidst. Den eneste rent danske kirkegård udenfor Danmark ligger i udkanten af Tres Arroyos. Størrelsen og antallet af gravsteder fortæller tydeligt om det store tal af danskere der bosatte sig på denne del af pampaen omkring år 1900.

Måltider inkluderet: Morgenmad
Hotel: Elegance Hotel Tres Arroyos

Den Danske Kirke i Tres Arroyos.
Plakater i et misligeholdt rum den tidligere Centro Danes' bygning vidner om en svunden tid.
Gravsten på den danske kirkegård i Tres Arroyos.

Dag 4

DEN DANSK-ARGENTINSKE SKOLE VED CASCALLARES OG CLUB DANNEVIRKE

Den danske skole, Colegio Argentina Danés, ligger – eller rettere lå ved den lille by Cascallares 50 kilometer fra Tres Arroyos. Fra 1919 til 2009 drev menighedsrådet i Tres Arroyos børneskole i bygningerne, der til alle sider er omgivet af store marker i et område med mange gårde ejet af dansk-argentinere. I starten var skolen for dansk-argentinere, men efterhånden blev også ikke-danske børn elever.

Med danske kirker og danske skoler præget af grundtvigianske præster og lærere var det naturligt, at der også voksede et klubliv frem. De danske  indvandrere og deres børn og børnebørn ønskede steder at mødes til sport og fest. Weekender med håndboldturneringer og fester fortsatte til op i 1990’erne, hvor klublivet uddøde. Siden omkring 2010 er klublivet igen vokset med en ung bestyrelse.

Måltider inkluderet: Morgenmad
Hotel: Elegance Hotel Tres Arroyos

En gruppe fra Rasmussen Travel er på besøg på danske-argentinske skole ved Cascallares på pampaen i Argentina.
Club Dannevirke ligger på pampaen i den danske trekant. Den fejrede 100-års jubilæum i 2008 og er stadig rammen om et levende klubliv.
De fleste danske der indvandrede i Argentina, var landmænd. De etablerede sig eller fik arbejde på landet.

Dag 5

REJSE TIL BUENOS AIRES

Om formiddagen bliver I kørt til busterminalen i Tres Arroyos og kører til Buenos Aires.

Måltider inkluderet: Morgenmad

En gruppe fra Rasmussen Travel er på besøg på danske-argentinske skole ved Cascallares på pampaen i Argentina.
Club Dannevirke ligger på pampaen i den danske trekant. Den fejrede 100-års jubilæum i 2008 og er stadig rammen om et levende klubliv.
De fleste danske der indvandrede i Argentina, var landmænd. De etablerede sig eller fik arbejde på landet.

JERES DANSK-ARGENTINSKE GUIDE

Ricardo Albeck er fjerde generations dansk-argentiner og stammer fra egnen vest for Herning. Han har været elev på Gymnastikhøjskolen ved Viborg i 1981, og har været mange gange i Danmark.

Han bor i den lille by La Dulce nær Necochea og er meget aktiv i det dansk-argentinske miljø. Blandt andet har han været formand for menighedsrådet ved den danske kirke i Necochea. Når danske delegationer besøger det dansk-argentinske område, er han ofte guide. Blandt andet har han været guide for forhenværende statsminister Anker Jørgensen og været tolk for Dronning Margrethe.

Ricardo Albeck og Hans Erik Rasmussen har været private venner siden 1981 og besøger jævnligt hinanden.

INKLUDERET

Bus fra Buenos Aires til Tandil.
Modtagelse på busterminalen i Tandil.
Transport til hotel i Tandil.
Privat transport på hele turen.
Besøg på alle aftalte steder.
4 x morgenmad på hotel.
Dansktalende guide på hele turen.
Bus fra Tres Arroyos til Buenos Aires.

Argentina er verdensberømt for sit kød.
Argentina er verdensberømt for sit kød.

FØR, UNDER & EFTER DIN REJSE

Inspiration

Find inspiration på vores hjemmeside blandt vores udvalgte fantastiske oplevelser i Sydamerika. Du kan finde mere information i vores guidebøger.

Har du ønsker, som du ikke finder beskrevet, kan vi selvfølgelig også arrangere det!

Kontakt & dialog

Du kontakter os på mail med dine ønsker.

Vi aftaler derefter et tidspunkt, hvor vi, på enten telefon, videokonference eller fysisk, gennemgår dine ønsker og kommer med råd og vejledning.

Udkast til jeres rejse

Vi udfærdiger et udkast til din drømmerejse og lægger det på den rejseside, vi opretter kun til dig. Udkastet indeholder lokation, oplevelse og overnatning de enkelte dage.

Derefter aftaler vi et nyt tidspunkt, hvis du har ændringer eller nye ønsker til din rejse.

Rejsesiden kan kun ses af dig og af os.

Godkendelse af rejse

Når du har godkendt udkastet, laver vi en detaljeret rejseplan og et tilbud. Dette tilbud accepterer du ved at betale depositummet.

Rejsesiden vil blive løbende opdateret, så du hele tiden kan følge med.

Det er et krav, at du læser vores rejsebetingelser.

Løbende kontakt

Under hele dit forløb vil du være i kontakt med Rasmussen Travel.

Når du ankommer til din destination, vil vores ankerpersoner stå for den daglige kontakt.

Skal du også have dit livs oplevelse? - Kontakt os her
Del drømmen med andre:

Skrevet i: Argentina, Necochea og Tres Arroyos, Oplevelser

Footer

RASMUSSEN TRAVEL – SIDEN 2014


Førslev Møllevej 5
4690 Haslev
Tlf. 70 27 44 56
Mail: he@rasmussentravel.dk

SE nr. 16 24 75 02

Rejsegarantifondens logo i hvid farve. Logoet linker til Rejsegarantifondens hjemmeside, så vores kunder ved, at alle vores skræddersyede rejser til Sydamerika er dækket ind.
Regnr. 2517

© 2025 · Indhold af Hans Erik Rasmussen · Skræddersyede eventyr & specialopgaver i Sydamerika

Scroll Up