Galapagos er placeret på den tektoniske Nazcaplade, der bevæger sig mod øst med en hastighed på fire-fem centimeter om året. Øerne er skabt ved at lava på et såkaldt hotspot strømmer op fra Jordens indre. Hotspottet bliver på det samme sted, mens at den øvre tektoniske plade bevæger sig. Alle øerne på Galapagos er således skabt på omtrent det samme sted, men bevæger sig langsomt mod øst.

De fleste øer har en konisk form, hvor vulkanerne rejser sig op fra havet. De bjergrige øer er dannet ved fortsatte udbrud og består derfor af mange lag. På grund af denne vulkanske formation er øerne præget af mange stejle skråninger, med højder fra et par meter over havets overflade til mere end 1500 meter over havets overflade.

Hver større ø, med undtagelse af den største ø Isabela, består af en enkelt stor vulkan. Isabela blev dannet, da seks vulkaners lave løb sammen over havets overflade. Geologisk er Galapagosøerne ret unge. De østlige øer San Cristóbal og Española er sandsynligvis omkring fem millioner af år gamle, mens de vestlige øer Isabela og Fernandina i geologisk henseende er nærmest nyfødte med en alder på kun nogle hundrede tusinde år.

Da lava fra undersøiske vulkaner for fem til ti millioner år for første gang størknede over vandoverfladen og dermed skabte nye øer, var de fuldstændig blottet for plante- og dyreliv. Alle de plante- og dyrearter og dyr, der nu lever på Galapagos, stammer fra liv, der er ankommet til øerne udefra.

Ud over nylig tilførsel af med mennesker, er planer og dyr kommet til Galapagos på to måder. Den første metode er i luften i form af at flyve eller blæse af vinden, og den anden metode er flydende gennem havet. Nogle dyr har svømmet selv, mens andre har sejlet på naturlige flåder af sammenflettet vegetation.

Når man betragter mangfoldigheden af ​​arter, der befinder sig i Galapagosøerne, bemærker man, hvor “ubalanceret” livet er i forhold til artsdiversiteten på kontinenterne. For eksempel er der mange arter krybdyr, men ingen padder. Der er også et rigt antal land- og havfugle, men meget få pattedyr. Af planter er de med store blomster og store frø fraværende, mens græsser og bregner er vokser i stort tal.

Verden hørte første gang om Galapagos for mere end 470 år siden. Fray Tomás de Berlanga, biskoppen af Panama, ankom som den første opdagelsesrejsende til Galapagos den 10. marts 1535. En havstrøm førte Fray Tomás til Galapagos, efter at han var sejlet ud fra Panama på vej til Peru. Hans beretning var den første beskrivelse af Galapagos og med afsnit om de gigantiske skildpadder og kaktuser, og det vulkanske terræn. Siden hans besøg har menneskets ankomst og de beslutninger, de har truffet, betydet mange ændringer på disse ekstraordinære øer.

Over tid har mange forskellige grupper af mennesker påvirket Galapagos. Øerne har tiltrukket pirater, hvalfangere, pelsjægere, fiskere, forskere, kolonister og turister – alle med sociale og økonomiske interesser, der har påvirket øens flora og fauna. De resulterende økologiske forandringer omfatter fald i antallet af sæler, kæmpeskildpadder, hummere og hvaler. Det har også betydet introduktion af ​​mere end 1.400 nye arter af planter og dyr, og store forandringer af økosystemer nær kysten og i højlandet. Folk har især ændret økosystemerne på de koloniserede øer, herunder Floreana, Santa Cruz, San Cristobal, Baltra og Isabela og på de mere tilgængelige øer som Española, Santiago, Pinta og Pinzόn.

Forståelsen af ​​fortiden er afgørende for forståelsen af ​​Galapagos i dag og for at sikre bedre beslutningstagning for fremtiden.

Areal: Godt 8.000 km².

Nationalpark: Nationalparken omfatter 7.970 km² = 97 % af landarealet på Galapagos.

Antal øer: Galapagos består af cirka 15 større og 10 mindre øer samt godt 200 klippeskær.

Befolkning: Cirka 30.000, der hovedsagelig bor på øerne Santa Cruz, Isabela og San Cristóbal.

Erhverv: Nogle erhverver sig ved landbrug på øerne anta Cruz, Isabela, San Cristóbal og Floreana, men de fleste lever direkte eller indirekte af turisme.

Klima: Den koldeste periode er juni til december, hvor luften er mellem 20 og 27 grader. Vandet lidt koldere. I denne periode blæser det mere end i resten af året – men voldsomme storme ser man ikke.

Langs kysterne er det oftest tørt, mens det året rundt kan regne på øernes højeste punkter.