Rejser til Colombia med Sydamerikaeksperten
Lad Sydamerikaeksperten Hans Erik Rasmussen arrangere jeres rejse til Colombia og nyd godt af vores erfaring fra gentagne rejser i landet. Vi tilbyder en unik mulighed for at opleve Colombia på en tryg og sikker måde, hvor vi sørger for, at jeres rejse bliver en spændende oplevelse for livet! Tøv ikke med at kontakte os, så vi kan få en snak om jeres drømme.
REJSER TIL COLOMBIA
Sydamerikaeksperten designer jeres rejse
Vi er klar til at rådgive jer og designe en rejse, som passer optimalt til jeres ønsker. Hans Erik Rasmussen besøgte første gang Colombia i 1994 og har siden fulgt udviklingen i landet tæt. I dag er Colombia et sikkert rejseland og befolkningen sætter overmåde stor pris på, at omverdenen er ved at få øjnene op for landets kvaliteter. Glæd jer!
DET UNIKKE VED COLOMBIA
Imødekommende befolkning i et smukt land
Kaffedistriktets bølgende landskaber med småbyer, der synes hentet ud af en roman af landets nobelprisvindende forfatter Gabriel García Marquez. Den Caribiske kyst med Cartagena – en af vores absolutte favoritbyer i Sydamerika og nærliggende tropiske ferieøer. Den genvundne by Ciudad Perdida, som man når vi en fire-fem dage lang vandretur gennem de grønne Sierra Nevada-bjerge. Hovedstaden Bogotá og den genfødte by Medellín. Den knastørre halvø Guajira med Sydamerikas nordligste punkt og frodige Amazonas. Colombia har masser at byde på, og i Rasmussen Travel står Sydamerikaeksperten klar til at designe et storslået eventyr.
OPLEVELSER I COLOMBIA
Her finder I et udvalg af de storslåede oplevelser, som kan indgå i jeres rejse
Beskrivelserne indeholder ikke priser, da vi designer oplevelsen til den enkelte gruppe.
CARTAGENA DE INDIAS
Sydamerikas smukkeste by
Cartagena de Indias, grundlagt i 1533, er en meget spændende og smuk by på den caribiske kyst. Heldigvis har man formået at bevare både de farvestrålende bygninger og fæstningen San Felipe de Barajas, der er et imponerende fort bygget af spanierne for at beskytte byen mod pirater og angreb fra havet. Cartagena de Indias er på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv.
I havet ud for byen ligger de skønne Islas Rosario, der byder på sandstrande, palmer, varmt badevand og hoteller. Sydvest for byen strækker halvøen Barú sig ud i det caribiske hav. Ligeledes med nogle af Sydamerikas bedste faciliteter for rejsende der søger første klasses og femstjernede feriesteder.
BOGOTÁ
Colombias hovedstad ligger i 2.600 meters højde og har godt 8 millioner indbyggere. Umiddelbart øst for centrum rejser et frodigt bjergområde sig. Det betyder, at man på en kort gåtur kan komme fra den hektiske storby til natur med træer og fugle.
Den gamle bydel hedder La Candelaria. Her er Plaza Bolívar med katedralen og det nærliggende præsidentpalæ. Charmen i La Candelaria er gaderne mellem Plaza Bolívar og bjerget Monserrate. I de gamle en- og toetages bygninger er caféer og hoteller, som gør det til et oplagt sted at bo.
Under et ophold i Bógota bør man tage kabelbanen op på bjerget Monserrate, der udover en meget besøgt basilika har en storslået udsigt over Bogotá. Det er oplagt at gå ad en sti tilbage til La Cadelaria. Guldmuseet er også et must under et besøg i Bogotá.
CIUDAD PERDIDA I SIERRA NEVADA
Tayronafolkets forsvundne by og oprindelige folk
Fra den caribiske kyst rejser bjergene Sierra Nevada de Santa Marta sig. De to tinder Pico Cristóbal Colón og Pico Simón Bolívar når begge op i 5.700 meters højde. Bjergene dækker et område på 17,000 km2 og føder 36 floder, der flyder gennem det omgivende lavland. Sierra Nevada de Santa Marta er hjemstavn for de fire oprindelige folk arhuaco, kagui, wiwa og kankuamos. De lever I beskyttede områder og har I høj grad formået at bevare deres traditionelle kultur. De fire folk nedstammer fra tayronakulturen, der byggede det bysamfund, som i dag er kendt som Ciudad Perdida, Den Forsvundne By.
KAFFEDISTRIKTET
I de grønne bakkelandskaber midt i Colombia ligger Kaffedistriktet, hvor Colombia producerer noget af verdens bedste kaffe. Det er selvfølgelig muligt at besøge kaffefarme. Med sine bakkede, frodige landskaber er kaffedistriktet et af de smukkeste i Colombia. Dalen Cocora er kendt for sine op til 60 meter høje vokspalmer. Regionen rummer mange idylliske byer med smukt malede træhuse i to etager, beboet af en meget imødekommende befolkning. Jardin og Salento er to af de smukke småbyer, som vi anbefaler at brug et par dage i for at mærke den stemning, der præger det centrale Colombia.
ANBEFALING
” Hans Erik, du sagde tidligt til os i vores dialog at du vidste, hvad det var vi var ude efter – nu er det jo ikke altid at man har tiltro til at folk ved hvad det er man vil have – vi må bare sige at du ramte meget godt inden for skiven! Det er var bare en kæmpestor oplevelse og tak for det.”
Tilbagemelding fra rejsende, februar 2024
OM COLOMBIA
Navnet Colombia er afledt af Christoffer Columbus. Allerede i 1499 besejlede spanske erobrere den caribiske kyst.
xxx
FAKTA OM COLOMBIA
- Højsæson for rejsende: December til marts og juli-august.
- Hovedstad: Bogotá.
- Sprog: Spansk.
- Valuta: Pesos. Skrives ofte som COP. 1.000 pesos = ca. 1,6 kr.
- Landskabstyper: Frodige bjerge, kyst og jungle.
- Klima: Fra tropisk varme til tempererede bjerge.
- Tidsforskel: 7 timer efter DK sommertid, 6 timer efter DK vintertid.
- Uafhængighed: Erklærede sig uafhængigt fra Spanien i 1819.
- Sikkerhed: Colombia er nu sikkert i de vigtigste turistområder.
- Styreform: Republik. Præsidenten vælges for 4 år ad gangen.
- Areal: 1.141.748 km².
- Befolkningstal: Cirka 53,3 millioner.
- Etnicitet: Overvejende efterkommere af europæiske indvandrere.
- Religion: Katolsk.























