Hans Erik Rasmussen

”Hvor bor du NU, mor? – og far? Sukkede min voksne datter en anelse anstrengt, da hun står i vores gårdsplads med lillemand på armen og jeg åbner døren ind til den massive kampestensbygning [Læs mere…] om Jeg har flyttet bolig fem gange de sidste tre år – for at følges med min bevidsthed!

Jeg forsøger at føre ned i min notesbog dag for dag, hvordan gaverne kommer til mig uden anstrengelse. Men det sker kun NÅR JEG ER I 100% TILLID til at det vil gå mig godt, at alt hvad der sker er for det gode, selvom det ikke ser sådan ud, lige når det sker. Jeg slipper at tro, at jeg kan styre livet ud fra kamp og anstrengelser – at jeg kan regne det hele ud, planlægge præcis hvad der skal ske. Jeg orker ikke mere, jeg vil ikke mere, jeg kan ikke mere! Der er kun én vej og det er at følge flowet – et udtryk, der har trigget mig helt vildt tidligere …

Jeg læser:
I dag er det mandag: Masser på mit skrivebord af fornuftige ting jeg kunne gå i gang med i forhold til ny hjemmeside, oprettelse af FB-gruppe om vores nye tiltag i min mands og min fælles virksomhed, masser af opgaver som de fleste vil tænke er det vigtigste at få gjort, når man starter en ny gren op i sit firma.
Der er forår i luften trods gråvejr. Fik mediteret lidt inden jeg stod op, stået et par minutter i skulderstand på min skammel, støvsuget hele ugens skidt op, en skål frisk frugt i maven, nusse manden min god morgen i hans soveværelse, tænde op i brændeovnen, begynde på hans kaffe. Han vil sidde på kontoret om en halv time med regnskaber, der SKAL laves nu og meget andet.
Jeg rømmer mig og siger med fast stemme til ham, mens jeg griber min sportstaske: ”Du har bilen i aften, så jeg kører i vinterbadeklubben et par timer”. Der er kun seks dage tilbage, så lukker saunaen for denne sæson. Han foretrækker ikke én anstrengt mine, men smiler kærligt: ”Ja, gad vide hvem du møder i dag – god arbejdslyst. Jeg har opgivet at styre dig og din måde at være i verden på. For …den virker sgu ret godt”.

Jeg ved, jeg hverken kan eller skal regne den ud, hvad der vil ske i dag – blot kan jeg vælge at gøre det, der holder min energi højt vibrerende. Jeg har bare slet ikke energi på at sidde der ved mit skrivebord i dag.

Der er et papirstyndt lag is på badetrappen, uhhhfff, det er koldt, men fantastisk skønt ovenvande igen og op i saunaen, der ligger for enden af broen. Den første halve time er der blot smalltalk blandt de fremmødte damer – jeg er efterhånden blevet bedre til at tænke: tak for at I træner mig i at fokusere på mit indre, min vejrtrækning, få mediteret i dag. Der er fin plads til, at jeg lægger mig ned på håndklædet.

Pludselig træder en energisk rødhåret kvinde op på bænken foran mig. ”Hej Birgitte” udbryder hun ” længe siden…”. Jeg sætter mig op, for Hanna vil jeg gerne snakke med. Pludselig er der gået en time og saunaen slukker. Vi nyder eftervarmen alene, mens vi deler på livet løs af alt, hvad der optager os om at blive den bedste udgave af os selv. Hanna vil høre hvordan min mands månedlange ayahuascaophold i junglen er gået – det havde jeg fortalt, da vi mødtes i saunaen midt på vinteren. ”Han er helbredt”, ”Ejjj, er det rigtigt – er det virkeligt muligt med en k-ptsd og så 16 ceremonier?” Hun læser selv på 3. år til psykoterapeut og har droppet at tage på et langt ayaretreat i Peru i denne omgang – det kaldte ikke på hende da det nærmede sig. ”Ihhh, jeg vil gerne deltage i en af jeres junglemedicin-ceremonier – hvordan kommer jeg med?”. Vi har besluttet at lave to weekender her i april med ceremoni med fire erfarende pioner-rejsende til hver ceremoni og integrationsarbejde. Der er een plads tilbage.

Jeg spørger hende, om hun ikke tilfældigvis skulle kende en læge, der arbejder med MDMA, jo jo, hun går på uddannelse med én, som kender een… jeg er nysgerrig for at undersøge alle psykoaktive stoffer, der forskes i for helbredende effektiv virkning på psykiske lidelser samt på større almen eksistentiel lykke. Men mange tør ikke stå frem, idet det ikke er gjort legalt endnu i Danmark trods massiv forskning på universiteterne og i medicinalindustrien verden over. I Peru og Brasilien er fx. ayahuasca erklæret en del af deres officielle kulurarv. Jeg er ikke i tvivl om at der vil ske en revolution på det område inden længe.

Vi finder også ud af, at vi begge snakker utrolig godt med et par vinterbadende mænd, som også er optaget af den psykospirituelle tilgang til livet.
”I øvrigt er jeg ved at udforske og få en masse erfaring indenfor psilocobinsvampe – det kan virkelige noget og på en anden måde en aya”, deler hun efter et stykke tid. ”Fantastisk” udbryder jeg. ”Vi har faktisk tænkt på at samarbejde med en dedikeret dygtige facilitator, så vi får Nordens naturlige psykoaktive stof ind som tilbud i vores lille bevidsthedscenter.
Vi krammer hinanden udenfor saunaen i vores varme våde badedragter og aftaler at ses snart igen.
På vejen hjem mærker jeg en utrolig behagelig ro og veltilpashed. Skrivebordet venter, det trækker stadig ikke. Der er også lidt, der skal ryddes op efter 14 tantrafolk, der havde workshop i vores kursusbygning i går. Jeg begynder at sætte på plads, men mærker armene bliver lange og en søvnighed snige sig ind over panden. Hvis jeg tog frokost nu, vil jeg kunne holde energien, men er jo egentlig ikke sulten. Det jeg er, er træt. Så lægger mig på en af sofaerne på 1. salen, med en lille smule dårlig samvittighed, men døser veltilpas ind i intetheden – en god halv time senere vågner jeg friskere op og får nu noget lettere ordnet det sidste.

Jeg går over på kontoret, hvor min mand er fuld af god energi. Jeg må lige fortælle ham, hvad jeg har lavet på min arbejdsformiddag. ”Super godt” smiler han – hvis du siger Hanna er fin, så glæder jeg mig til at lære hende mere at kende. Han har lagt nyt ind på hjemmesiden, vi bliver enig om hvad jeg mere skal fylde på. Laver et par små to do´er på pcen, men noget andet trækker.
Trykker et nyt blankt worddokument frem… og begynder at skrive: ” Den dårlige eller den gode cirkel – mit valg.”
Der er en ny dag i morgen, hvor det måske regner og er hyggeligt at sidde med en kop the og pcén.
Lige nu er det søndag og om to timer kommer en lille gruppe af mennesker, der skal på en indre rejse her med junglemedicinen med min mand og jeg som trygge rejseguider.
Badeknus fra mig.

PS. Fotoet snyder, havde ikke et fra Vintervadeklubben, så snuppede et fra min bror Asger Møllers sø i Mols bjerge, når vi bader der.