ALT OM FLYREJSER
På denne side finder du de oplysninger om flybilletter, flyselskaber, check-ind, vægt, sædevalg og meget mere.
ALT OM FLYREJSER
Flybilletter, flyselskaber, check ind, koder og detaljer
Efternavn og Reservationskode er nøglen til en flyrejse.
- Lov os én ting: Forlad ikke denne side, før I har fuldstændig styr på, hvor på flybilletten I læser Airline ref = Reservationskode. Det er nemlig den at I sammen med jeres efternavn, skal bruge, når I checker ind.
FLYBILLETTEN
Sådan læser du din flybillet
Når I har købt en rejse hos os, udsteder vi flybilletter. I skal ikke vise flybilletten i lufthavnen. Derimod er det på flybilletten, at I læser alle de oplysninger, I har brug for, når I tjekker ind. På flybilletten kan I også se de enkelte flyvninger, lufthavne og tider. I denne sektion forklarer vi de enkelte punkter og koder på flybilletten.
- Flight: Hver flyrute har et flynummer. På billetten står det som det i kolonnen Flight. Morgenafgang fra Billund til Amsterdam hedder KL 1290. KL er en forkortelse for KLM og 1290 er rutens nummer.
- From: From betyder fra. Dette fly flyver fra Billund. BLL er den internationale kode for Billund. Hver lufthavn en unik kode på tre bogstaver. Under lufthavnen står dato for afgang.
- Dep.: Dep. er en forkortelse for Departure, der betyder afgang. Denne afgang er kl. 06:00.
- To: Til. Dette fly går til Amsterdam (AMS). Den internationale kode for lufthavnen Schiphol i Amsterdam er AMS. Lige under står datoen 10.7.2026.
- Arr.: Arr. er en forkortelse for Arrival, ankomst. Flyet ankommer kl. 07:10.
- Aircraft: Fly. 73H fortæller, at flyet er et Boeing 737-800.
- Baggage: Ved bagage står 1PC, der er en forkortelse for 1 Piece Concept; et koncept med ét stykke indtjekket bagage. Det varierer fra flyselskab til flyselskab, hvor meget dette stykke bagage må veje. På mange internationale flyvninger i og ud fra Europa må et stk. bagage højest veje 23 kg.
- Class: Klasse. Bogstavet N er den klasse, som I flyver på. N er en af de mange klasser på Economy.
- Fare basis: Koden med de mange bogstaver og tal viser hvilken af bookingens mange prisklasser, der er tale om.
- Passenger name: Passagerens navn. Bemærk at det skrives EFTERNAVN/FORNAVN MR. MR er Mister, Hr. I skal bruge EFTERNAVN, når I skal se jeres booking på flyselskabets hjemmeside, og når I skal tjekke ind.
- Ticket number: Billetnummer. Hver flybillet har et unikt nummer.
- Booking ref: Dette er bookingens referencekode. Den kan være, men er ikke altid den samme som Airline ref.
- Airline ref: Dette er koden i flyselskabets bookingsystem. Den kaldes også for Reservationskode og Bookingreference på dansk og Booking code på engelsk. I skal bruge denne kode, når I skal se jeres booking på flyselskabets hjemmeside, og når I skal tjekke ind.
KLM OG AIR FRANCE
De to flyselskaber, som vi bruger mest til flyvninger mellem Europa og Sydamerika
Det hollandske flyselskab KLM og det franske flyselskab Air France er i realiteten ét selskab. Derfor kan du ofte komme ud for, at udrejsen sker med KLM og hjemrejsen med Air France – eller omvendt. Vi bruger KLM og Air France, da de har de bedste forbindelser til Mellem- og Sydamerika.
- Se booking: Ved at logge ind på KLM eller Air Frances hjemmeside, kan I se alle oplysninger på jeres booking. Selv om I flyver med Air France, kan I også se jeres booking på KLM’s hjemmeside. Og omvendt.
- Check ind: I kan checke ind online til jeres flyvning fra 30 timer før afrejse. I kan gøre det på KLM’s hjemmeside eller på deres App.
- Reservationskode: Når I logger ind til jeres booking, skal I bruge jeres reservationskode. Det er den, som hedder Airline ref på flybilletten.
- Efternavn: Når I logger ind til jeres booking, skal I også bruge jeres efternavn. Det står med store bogstaver før / på flybilletten.
- De tre klasser: På oversøiske flyvninger har KLM tre klasser; Economy, Premium Comfort og Business.
- Bagage: Med bagagereglen 1PC (se sektionen Flybilletten) må I have op til 23 kg. indchecket bagage, og i kabinen en lille taste og et stk. håndbagagen. Den lille taske og håndbagagen må tilsammen veje op til 12 kg.
- Opgraderinger: Som udgangspunkt får I tilfældige sæder på Economy. Mod en merbetaling kan vi opgradere jer og selv bestemme sæder. Forhør os om muligheder og priser.
- Aflysninger: Det sker desværre, at flyselskabet aflyser en flyvning. Nogle gange en måned eller mere i forvejen. Andre gange med meget kort varsel. Flyselskabet er forpligtiget til at booke jer ind på en anden flyvning. Nogle gange samme dag. Andre gange dagen efter. Vi er behjælpelige med at løse de implikationer en aflysning kan give; kontakte transporten, der skal køre jer til lufthavnen. Eventuel ny hotelbooking.
- App: KLM og Air France har hver en App, hvor man kan se sin booking og checke ind.
- Hjemmeside: Vi anbefaler at I bruger KLM’s hjemmeside, da denne kan indstilles til dansk sprog. Air Frances hjemmeside har ikke mulighed for dansk sprog.
- Skyteam: Skyteam er den luftfartsalliance, som både KLM, Air France, SAS og Aerolineas Argentinas er medlem af. De samarbejder om ruter, billet- og bagageoverførsler samt loyalitetsprogrammer.
Herunder er link til sider på KLM’s hjemmeside, hvor de forklarer alt om bagageregler, sædevalg, forhold i lufthavnen m.m.
AEROLINEAS ARGENTINAS
Flyselskabet som vi bruger i Argentina
- Hjemmeside: Aerolineas Argentinas’ hjemmeside er desværre ofte blokeret for adgang fra Danmark. Når I er i Argentina og er på et argentinsk wi-fi vil kan I gå ind på hjemmesiden.
- App: Aerolineas Argentinas har en App, hvor I med reservationskode og efternavn kan logge ind og se bookingen. I kan også checke ind. Desværre er App’en kun på spansk.
- Reservationskode: Når I logger ind til jeres booking, skal I bruge reservationskode. Det er den, som hedder Airline ref på flybilletten.
- Efternavn: Når I logger ind til jeres booking, skal I også bruge jeres efternavn. Det står med store bogstaver før / på på flybilletten.
- Min booking: På Aerolineas Argentinas’ hjemmeside kan I se jeres booking. Her kommer opdateringerne, hvis der er ændringer.
- Check ind: Fra 24 timer før flyvningen kan I checke ind via hjemmesiden (link herunder), på App’en eller på automater i lufthavnen. Når I checker ind, skriver I jeres e-mail. Så sender systemet en mail med boardingpas, der indeholder en QR-kode. Denne kan I printe og vise i lufthavnen, eller I kan gemme den på jeres telefon, og vise den ved boarding. Strimlen til at sætte på jeres indcheckede bagage kan I udskrive fra automat i lufthavnen, eller få den printet ved den betjente skranke, hvor I afleverer bagagen.
- Sædevalg: Vi tilstræber at vælge de bedste sæder, når vi har købt billetterne. Vi placerer jer så langt fremme som muligt.
- Bagage: Vi booker med bagagereglen 1PC. Det betyder, at I må medtage 1 stk. indchecket bagage på op til 15 kg. per person. Vi ved, det kan skabe frustration, når I på de internationale flyvninger må medtage op til 23 kg., men desværre er det ikke muligt for os at købe med en højere vægtgrænse.
- Overvægt: Hvis jeres indcheckede bagage vejer mellem 15 og 23 kg. koster det cirka det, som svarer til 350 kroner. Beløbet betaler I med betalingskort ved check ind-skranken i lufthavnen. Overvægt på op til 32 kg. koster yderligere cirka 350 kroner
- Ændringer: Det sker desværre jævnligt, at flyselskabet ændrer tidspunktet for afgang og ankomst. Nogle gange adskillige gange fra vi køber billetten til I skal rejse. Vi følger med i ændringerne og giver besked til både jer og transportørerne, der skal køre jer til og fra lufthavnen.
Vær opmærksom på, at Aerolineas Argentinas har blokeret for at adgang fra Europe til deres hjemmeside. Når I er i Argentina og er på et argentinske wifi, har I adgang til hjemmesiden.
LATAM
Flyselskabet som vi bruger i store dele af Sydamerika
- App: LATAM har en App, hvor I med reservationskode og efternavn kan logge ind og se bookingen. I kan også checke ind.
- Reservationskode: Når I logger ind til jeres booking, skal I bruge reservationskode. Det er den, som hedder Airline ref på flybilletten.
- Efternavn: Når I logger ind til jeres booking, skal I også bruge jeres efternavn. Det står med store bogstaver før / på på flybilletten.
- Manage your trips: På LATAM’s hjemmeside kan I se jeres booking. Her kommer opdateringerne, hvis der er ændringer. Link til Manage your trips er under denne tekst.
- Check ind: Fra 48 timer før flyvningen kan I checke ind via hjemmesiden (link herunder). Når I checker ind, skal I skrive fødselsdato, pasnummer og passets udløbsdato. Vi oplever desværre, at systemer ikke kan gemme jeres oplysninger, og at I derfor ikke kan checke ind online. I sådan tilfælde, kan I checke ind i lufthavnen.
- Sædevalg: LATAM tildeler automatisk sæder. Personerne på en booking, kommer til at sidde ved siden af hinanden. Eget sædevalg kan tilkøbes. Kontakt os.
- Bagage: Vi booker med bagagereglen 1PC. Det betyder, at I må medtage 1 stk. indchecket bagage på op til 23 kg. per person. Håndbagage er 1 lille taske og en håndbagage på op til 12 kg.
- Ændringer: Det sker desværre jævnligt, at flyselskabet ændrer tidspunktet for afgang og ankomst. Nogle gange adskillige gange fra vi køber billetten til I skal rejse. Vi følger med i ændringerne og giver besked til både jer og transportørerne, der skal køre jer til og fra lufthavnen.



























































































































































































































