Oplev Iguazú
Vandfaldene på Iguazúfloden er et af de flotteste og mest overvældende vidundere, som naturen har beriget Sydamerika med.
Iguazú kan opleves fra både Argentina og Brasilien. Få kilometer væk ligger Paraguay.
STORE VANDE
Tredages tur med besøg på både den argentinske og brasilianske side
Iguazú betyder Store Vande på det lokale oprindelige sprog guaraní, og navnet udtrykker klart og præcist, hvorfor vandfaldene er Sydamerikas mest kendte naturlige vidunder. Vandfaldene ligger på Iguazúfloden, der danner grænse mellem Argentina og Brasilien. På den argentinske side kommer man tæt på vandfaldene, og fra den brasilianske side har man det store overblik.
Las Cataratas, “vandfaldene” er et andet navn, som de lokale ofte bruger. Flertalsformen udtrykker, at der ikke er tale om et, men mange vandfald. Over en hesteskoformet strækning på 2.500 meter falder i gennemsnit 1.500 kubikmeter vand i sekundet ud over en 80 meter høj klippekant af basalt. Der er store udsving i vandmængden året igennem med februar og marts som de mest vandrige. Alt efter vandstanden i floden varierer antallet af enkeltfald fra 160 til 260 store og små fald. De største har egne navne, og ville, hvis de havde ligget alene, i sig selv have været en attraktion. Det største vandfald er La Garganta del Diablo, Djævelens svælg, i bunden af hesteskoen.
VORES FILM OM IGUAZÚVANDFALDENE
Drag med os til Iguazú
GRAN AVENTURA - DET STORE EVENTYR
Vores tur omfatter denne kombinerede køre- og sejltur, hvor I virkelig kommer tæt på junglen og vandfaldene
Det store Eventyr er en kombineret køre- og sejltur, der starter med en fem kilometer lang køretur gennem junglen på ladet af en lille åben lastbil fra besøgscentret til et punkt 100 meter ovenfor ovenfor Macucohavnen. Ved molen stiger man ombord i en båd, der sejler op gennem Iguazúkløften til vandfaldene Tres Mosqueteros, De tre Mosketerer. Her er der udsyn frem mod Djævelens Svælg. Her vender båden om, og sejler rundt om øen isla San Martín, hvor den sejler ind i vandfaldet San Martín. Derefter sejler båden tilbage til Macucohavnen, og turen slutter med kørsel tilbage til besøgscentret.
Kørsel gennem junglen.
Sejladsen Gran Aventura.
Tæt på vandfaldene fra flodsiden.
OPLEV IGUAZÚ FRA HELIKOPTER
Flyv over vandfaldene fra den brasilianske side
Som tillæg til den turen ved vandfaldene udbyder vi en tur i helikopter. Det er en storslået mulighed for at opleve, hvordan vandfaldene er omgivet af jungle.
RASMUSSEN TRAVELS STORE TREDAGESTUR TIL IGUAZÚ
Dag 1
- Modtagelse af vores lokale medarbejder i lufthavnen i Iguazú.
- Privat transport til jeres hotel.
- Overnatning på aftale hotel i Puerto Iguazú.
Dag 2
- Jeres engelsktalende guide henter jer på hotellet.
- Kørsel til indgange til vandfaldene på den argentinske side.
- Adgang til nationalparken Iguazú.
- Kørsel gennem junglen på ladet af lastbil.
- “Gran Aventura” – Sejlads op ad Iguazúfloden i båd.
- Vandring på gangbroer ved vandfaldene.
- Retur til hotellet på aftalt tidspunkt.
- Overnatning på hotel i Puerto Iguazú.
Dag 3
- Jeres engelsktalende guide henter jer på hotellet.
- Hjælp til at krydse grænsen til Brasilien.
- Kørsel til indgange til vandfaldene på den brasilianske side.
- Adgang til nationalparken Iguazú.
- Halv dag til at vandre ved vandfaldene.
- Hjælp til at krydse grænsen tilbage til Argentina.
- Overnatning på hotel i Puerto Iguazú eller kørsel til lufthavnen.
VIGTIG VIDEN OM DENNE TUR
Billetter og regler
- Argentina og Brasilien: Iguazú skal opleves fra både den argentinske og brasilianske side.
- Nationalparker: På både den argentinske og brasilianske side ligger vandfaldene i en nationalpark.
- Billet: Der skal løses billet til nationalparkerne for at få adgang til vandfaldene.
- Guider: Der er frit valg mellem af have en guide eller ej.
- Tid på den argentinske side: Området er stort. Regn med en lang dag ved vandfaldene.
- Tid på den brasilianske side: Regn med to-tre timer ved vandfaldene.
- Djævelens Svælg: Det største vandfald har et fald på 80 meter.
- Besøgscentre: På begge sider er et moderne besøgscenter med udstillinger.
- Kryds af grænse: For at komme fra den ene side til den anden, krydser man grænsen mellem Argentina og Brasilien.
FØR - UNDER & EFTER DIN REJSE
Inspiration
Find inspiration på vores hjemmeside blandt vores udvalgte fantastiske oplevelser i Sydamerika. Du kan finde mere information i vores guidebøger.
Har du ønsker, som du ikke finder beskrevet, kan vi selvfølgelig også arrangere det!
Kontakt & dialog
Du kontakter os på mail med dine ønsker.
Vi aftaler derefter et tidspunkt, hvor vi, på enten telefon, videokonference eller fysisk, gennemgår dine ønsker og kommer med råd og vejledning.
Udkast til jeres rejse
Vi udfærdiger et udkast til din drømmerejse og lægger det på den rejseside, vi opretter kun til dig. Udkastet indeholder lokation, oplevelse og overnatning de enkelte dage.
Derefter aftaler vi et nyt tidspunkt, hvis du har ændringer eller nye ønsker til din rejse.
Rejsesiden kan kun ses af dig og af os.
Godkendelse af rejse
Når du har godkendt udkastet, laver vi en detaljeret rejseplan og et tilbud. Dette tilbud accepterer du ved at betale depositummet.
Rejsesiden vil blive løbende opdateret, så du hele tiden kan følge med.
Det er et krav, at du læser vores rejsebetingelser.
Løbende kontakt
Under hele dit forløb vil du være i kontakt med Rasmussen Travel.
Når du ankommer til din destination, vil vores ankerpersoner stå for den daglige kontakt.