Siden 1400-tallet har landsbyboerne på hver side af floden hvert år i juni mødtes for at genopføre broen efter et ældgammelt princip om fællesarbejde. Processen begynder med at landsbyernes beboere skærer det 50-60 centimeter høje ichugræs på bjergsiderne. Udenfor deres huse tørrer de græsset i solen, og næste dag slår de med sten på græsset for at gøre stråene fleksible, men uden at de mister deres styrke. Bagefter blødgør de græsset med vand, så det lettere kan snos til fingertykke snore. Denne snor kaldes en q’eswa, og hver familie skal levere en q’eswa på 40 favne, hvad der svarer til 70 meter. Q’eswaerne snor de sammen til fire tykke reb, som skal danne broens fundament, og to mindre tykke reb, som skal være broens gelænder.

På dag tre starter mænd på hver sin side af floden at forbinde de fire tykke reb i bunden af broen med de to gelændere. Sidst på dagen når de hinanden på midten, og broen er dermed færdig. På fjerdedagen fejrer landsbyboerne den nye bro med dans, spisning og musik.