• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Rasmussen Travel

Rasmussen Travel

Sydamerikaeksperten

  • Forside
  • Destinationer
    • Argentina
    • Bolivia
    • Brasilien
    • Chile
    • Colombia
    • Peru
    • Galapagos
    • Inkastier
    • Patagonien
  • Grupperejser
  • Vigtig viden
    • Rejsebetingelser
    • Tilmeldingsformular
    • Medicin og vaccinationer
    • Pakkerejser
  • 1 % til Fællesskabet
  • Hans Erik Rasmussen
    • Bøger
    • Film & TV
  • Om os
    • Hans Erik Rasmussen
    • Medarbejdere
    • Anbefalinger
  • Kontakt

Titicacasøen

Nazca Huacachina Paracas

oktober 11, 2024 by Hans Erik Rasmussen

Rejs med os til Nazca, Paracas og Pucusana

Flyv over Nazcalinjerne og se de enorme figurer og linjer, som nazcafolket skabte i ørkenen for 1.000 år siden. Slap af og tag på solnedgangsture i oasen Huacachina. Sejl ud til Ballestasøerne, også kaldes mini Galapagos, og oplev fugleliv og søløver. Slut med et privat besøg hos vores “peruanske” medarbejder og rejseleder Calle Granholm på hans hotel med udsigt over Stillehavet.

Ring eller skriv
  1. Forsie
  2. Destinationer
  3. Peru
  4. Nazca, Huacachina, Paracas
  5. //
  6. Forside
  7. Oplevelser
  8. Nazca, Huacachina, Paracas

NAZCA - HUACACHINA - PARACAS - PUCUSANA - LIMA

4 dage langs kysten i Peru

Syd for Lima strækker Perus kystørken sig hele vejen ned mod grænsen til Chile. Halvøen Paracas med et naturreservat, der omfatter stejle kyster og øgruppen Ballestas – også kendt som “Mini Galapagos”, er den første store turistdestination. Senere kommer Nazca med de imponerende linjer og dyrefigurer tegnet i ørkensandet.

De spændende steder kan selvfølgelig opleves i begge retninger. Når vi arrangerer rundrejser i Peru, starter vi oftest i Cusco og fortsætter rundt til landets højdepunkter til Arequipa. I det forslag til en rejse, som vi skitserer her, antager vi, at I er kommet til Nazca om morgenen med en natbus fra Arequipa.

Dag 1

FLYVNING OVER NAZCALINJERNE. SOLNEDGANGSTUR I OASEN HUACACHINA

Om morgenen bliver I kørt ud til lufthavnen for at flyve over Nazcalinjerne. Nazca er berømt for sine tusindvis af linjer og figurer, som nazcafolket ridsede i ørkenen omkring år 300. Forskere ved ikke, hvorfor de blev lavet, men en troværdig teori er, at de er et gigantisk kort over de underjordiske vandsystemer, som bønderne brugte. Flyveturen giver et flot overblik over de mystiske figurer.

Nazcalinjerne består af titusindvis af linjer i varierende bredder og længder, tusindvis af geometriske figurer i alle størrelser, og adskillige dyr er tegnet i ørkensandet. Selv om de store kunstnerisk spændende dyrefigurer i antal kun udgør en brøkdel af det samlede antal linjer, er det dem, man oftest ser billeder af. Kondoren har et vingefang på 130 meter, et firben er 180 meter langt, og en abe med en kæmpe snoet hale måler næsten 100 meter fra ende til anden. Herudover finder man bl.a. en hval, en pelikan, en kolibri og en edderkop.

I ørkenen rundt om Nazca ligger mange kirkegårde fra nazcaperioden. De døde blev begravet i tomter på halvanden meters dybde. Med sig i døden fik de husgeråd, keramik, tæpper og mad. Gravene har været en uvurderlig kilde til viden om kulturen. Selv om gravrøvere har åbnet og stadig åbner mange grave, er der så mange grave med så mange ting i, at der er masser at se. I besøger kirkegården Cauchillo.

Om eftermiddagen kører I til Huacachuna.

Hotel: Hostal Curasi
Måltider inkluderet: Morgenmad

Kolibrien er en af de mange figurer i Nazcaørkenen.
Mumier i en grav ved Nazca.
Oasen Huacachina, Peru.

Dag 2

PARACASHALVØEN MED CEVICHE I ET LILLE FISKERLEJE

I kører fra hotellet i Huacachina til Paracas, hvorfra I i åbne både sejler ud til Ballestasøerne (Mini Galapagos). På øerne lever søløver og store skarer af fugle. I starten af 1900-tallet udvandt man guana – naturgødning på øerne.

Efter sejlturen kører I ud i Paracasreservatet og oplever den rå skrænt ned mod Stillehavet. Det 3.350 km² store reservat, hvoraf de godt 2.000 km² er vand, består af øerne Islas Ballestas, halvøen Paracas og ørkenen, der strækker sig til cirka 70 kilometer syd for byen Paracas. Reservatet er oprettet for at beskytte det store antal fugle og havdyr, der lever og yngler i området. Flamingoerne er især tilstede fra april til november. I bugten syd for halvøen ligger den lille fiskeflække Lagunillas, der er et rigtig godt sted at spise frokost. Fiskerne leverer fisk og skaldyr direkte til de enkle restauranter, der har et bredt sortiment af lækre fiskeretter bl.a. ceviche.

I overnatter i Paracas.

Hotel: Hotel i Paracas
Måltider inkluderet: Morgenmad

Kysten på Paracashalvøen.
Pelikan i den lille by Paracas ved Stillehavskysten.
På sejlturen til Ballestasøerne, Lille Galapagos, oplever I fuglelivet og søløver.
På sejlturen til Ballestasøerne, Lille Galapagos, oplever I fuglelivet og søløver.

Dag 3

TIL CALLES HOTEL I FISKERBYEN PUCUSANA

Efter morgenmaden kører I til Pucusana, der er en afslappet bade- og fiskerby, knap et par timers kørsel syd for Lima. De lokale lever overvejende af turisme og fiskeri. Besøgende har mange muligheder for mange typer aktiviteter i omkring vand; svømning, dykning, stå på vandski og sejlads. På havnefronten ligger restauranter med fiskeretter og ceviche på menukortet. Fisk og skaldyr fanger de lokale fiskere fra de træbåde, som bugten bugner af. Fangsten sælger de på fiskerterminalen, hvor opkøbere fra Lima henter leverancer til hovedstadens spisesteder.

En oplagt udflugt er en sejlads rundt om øen, som de lokale med et smil kalder for Fattigmands Ballestas. Fra bådene er observeret både pelikan, humboldtpingvin og blåfodet sule.

Calles hotel På byens bedste beliggenhed med udsigt over både byen, bugten og Stillehavet ejer og driver danskeren Calle Granholm Hostal Cruz del Sur sammen med sin peruanske kone. Hotellet egner sig fortrinligt til et par stille dage som afslutning på en rejse gennem Peru. Flere af værelserne har egen balkon med udsigt over Stillehavet.

Hotel: Hostal Cruz del Sur
Måltider inkluderet: Morgenmad

Fra værelserne på Calle Granholms Hostal Cruz del Sur er udsigt til Stillehavet.
Fra værelserne på Calle Granholms Hostal Cruz del Sur er udsigt til Stillehavet.
Fangst landes i Pucusana.
Bugten ved Pucusana, Peru set fra Calle Granholms terrasse.

Dag 4

TIL LIMA

I tager den sidste slentretur, pakker og kører til Lima.

Måske skal I til lufthavnen og flyve hjem, måske skal I videre på eventyr i Peru.

Måltider inkluderet: Morgenmad

Bugten ved Pucusana.
Avenida Costanera ved Stillehavskysten i Lima, Peru.
Muslinger klar til servering, Pucusana, Peru.

INKLUDERET

Kørsel til kirkegården Cauchillo og lufthavnen i Nazca.
Flyvning over Nazcalinjerne.
Lufthavnsskat.
Kørsel fra Nazca til Huacachina.
Kørsel fra Huacachina til Paracas.
Adgang til nationalparken Paracas.
Sejlads til Ballestasøerne.
Kørsel fra Paracas til Pucusana.
Sejlads i bugten ved Pucusana.
Kørsel Pucusana – Lima.

1 x overnatning i Huacachina.
1 x overnatning i Paracas.
1 x overnatning i Pucusana.
3 x morgenmad.

FØR, UNDER & EFTER DIN REJSE

Inspiration

Find inspiration på vores hjemmeside blandt vores udvalgte fantastiske oplevelser i Sydamerika. Du kan finde mere information i vores guidebøger.

Har du ønsker, som du ikke finder beskrevet, kan vi selvfølgelig også arrangere det!

Kontakt & dialog

Du kontakter os på mail med dine ønsker.

Vi aftaler derefter et tidspunkt, hvor vi, på enten telefon, videokonference eller fysisk, gennemgår dine ønsker og kommer med råd og vejledning.

Udkast til jeres rejse

Vi udfærdiger et udkast til din drømmerejse og lægger det på den rejseside, vi opretter kun til dig. Udkastet indeholder lokation, oplevelse og overnatning de enkelte dage.

Derefter aftaler vi et nyt tidspunkt, hvis du har ændringer eller nye ønsker til din rejse.

Rejsesiden kan kun ses af dig og af os.

Godkendelse af rejse

Når du har godkendt udkastet, laver vi en detaljeret rejseplan og et tilbud. Dette tilbud accepterer du ved at betale depositummet.

Rejsesiden vil blive løbende opdateret, så du hele tiden kan følge med.

Det er et krav, at du læser vores rejsebetingelser.

Løbende kontakt

Under hele dit forløb vil du være i kontakt med Rasmussen Travel.

Når du ankommer til din destination, vil vores ankerpersoner stå for den daglige kontakt.

Skal du også have dit livs oplevelse? - Kontakt os her
Del drømmen med andre:

Skrevet i: Oplevelser, Peru, Titicacasøen

Taquile i Titicacasøen

september 12, 2024 by Hans Erik Rasmussen

Rejs med os til Taquile i Titicacasøen

Skræddersy dine rejser til Taquile på Titicacasøen med Rasmussen Travel og nyd godt af vores mere end 40 års erfaring i Peru. Vi tilbyder en unik mulighed for at opleve inkaernes land på en tryg og sikker måde, hvor vi sørger for, at din rejse bliver en spændende oplevelse for livet!

Ring eller skriv
  1. Forside
  2. Destinationer
  3. Peru
  4. Taquile i Titicacasøen
  5. //
  6. Forside
  7. Oplevelser
  8. Taquile i Titicacasøen

TAQUILE I TITICACASØEN

3 dage med besøg på de flydende sivøer og to nætter på Taquile

På denne tur til Taquile på Titicacasøen får du de bedste oplevelser. Titicacasøen er et legendarisk rejsemål i Sydamerika og verdens højest beliggende sejlbare sø i 3810 meters højde. Udgangspunktet for turen er byen Puno, der ligger ved bredden af søen. Herfra sejler I ud. De flydende øer af totorasiv er enestående i Sydamerika. Intet andet sted lever mennesker på flydende sivøer, hvor de bor i huse af siv og sejler i sivbåde – ja sågar spiser siv. Øerne ligger en halv times sejlads fra Puno. Øen Taquile i Titicacasøen er et af de bedste steder i Peru at opleve et traditionelt liv. Familier har indrettet værelser i deres private hjem, og måltiderne kan I indtage sammen med en værtsfamilie. Befolkningen lever stadig efter inkaernes leveregler. Nogle dages ophold hos en lokal familie på Taquile er en fantastisk mulighed for på én gang at slappe af og opleve de gamle, levende traditioner.

Dag 1

SEJLADS TIL DE FLYDENDE SIVØER I TITICACASØEN. SEJLADS VIDERE TIL TAQUILE

Vi pakker den bagage, vi skal bruge på Taquile i en ”sæk” og efterlader resten af bagagen på hotellet, hvor vi vender tilbage efter opholdet på Taquile.

Vi bliver hentet på hotellet og kører den korte strækning til havnen, hvorfra vi sejler til sivøerne, der ligger ca. en halv times sejlads ude i Titicacasøen. På en af øerne møder vi en øbo, der fortæller om, hvordan man bygger en sivø, og vi kan besøge et sivhus og se, hvordan urofolket bor. For en billig penge er det muligt at købe sig til en sejltur i en sivbåd.

Efter besøget på de særegne flydende øer sejler vi ca. 2½ time længere ud på Titicacasøen til øen Taquile, hvor vi de næste dage skal indkvarteres privat hos vores venner. Når vi ankommer til øens lille havn, står øboerne klar til at tage imod os og bærer vores bagage op ad stierne til vores værtsfamilier. Vi går i roligt tempo de ca. 200 højdemeter til Plazaen og videre til de familier, vi skal bo hos. Vi hviler ud og tilbringer resten af dagen hos vores værtsfamilie.

Pension: Hos vores ven Cecilio Quispe Quispe
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost, aftensmad

Flydende sivøer i Titicacasøen, Peru.
To kvinder i mark med majs på Taquile Peru.
Vævning af kalenderbælte på Taquile, Peru.

Dag 2

RUNDVISNING PÅ TAQUILE

Hvis vi er morgenfriske, kan vi inden morgenmaden se solen stå op over Titicacasøen. Mod øst knejser de snedækkede bjergtinder i nabolandet Bolivia. I dag går vi samlet rundt på øen med vores værtsfamilier. De viser rundt og giver en grunding indføring i deres levevis og kultur, bl.a. hvordan de laver deres flotte dragter, som de bærer til hverdag. Vi kommer med i markerne, hvor vi får vist, hvordan man bearbejder jorden, og hvilke afgrøder man dyrker på øen. Vi får også mulighed for at købe nogle af de produkter, som beboerne på øen strikker, hækler og syr.

Måske møder vi også børnene i deres fine skoleuniformer, når de efter skoletid myldrer ud i solen og finder hen til en af de små kiosker, der findes ved mange hjem. Alle børn på Taquile får en grunduddannelse på en af øens to skoler. Om eftermiddagen går turen ad stierne til øens højeste punkt, hvor der er bygninger fra før spanierne kom til øen. Efter aftensmaden hos vore værtsfamilier er det tid til hygge og måske musik og dans med vore værtsfamilier.

Pension: Hos vores ven Cecilio Quispe Quispe
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost, aftensmad

Leder af et af Taquiles seks fællesskaber med sin kone. Peru.
Taquile set fra øens højeste punkt Peru.
Taquile set fra øens højeste punkt Peru.

Dag 3

FROKOST MED UDSIGT OVER TITICACASØEN OG SEJLADS TIL PUNO

Inden afrejsen fra Taquile afregner vi med vores værtsfamilier for de drikkevarer, vi har nydt under opholdet. Frokosten nyder vi på byens plaza med en fabelagtig udsigt over Titicacasøen.

Efter frokost sejler fra Taquile til Puno.

Hotel: Casona Plaza Hotel Puno
Måltider inkluderet: Morgenmad, frokost

Piger på vej hjem fra skole på Taquile Peru.
Piger på vej hjem fra skole på Taquile Peru.
Bønder på Taquile gør klar til at ofre cocablade inden de i fællesskab skal i gang med markarbejdet. Her er inkaernes kultur stadig levende.
Katedralen i Puno.

INKLUDERET

Kørsel med cykeltaxi fra hotel til havnen i Puno.
Sejlads Puno – sivøer – Taquile – Puno.
Besøg på de flydende sivøer.
Engelsktalende guide.
Besøg på tekstilværksted og i marker på Taquile.
Gåture på Taquile.

2 x overnatning på Taquile.
2 x morgenmad på Taquile.
2 x frokost på Taquile.
2 x aftensmad på Taquile.

FØR, UNDER & EFTER DIN REJSE

Inspiration

Find inspiration på vores hjemmeside blandt vores udvalgte fantastiske oplevelser i Sydamerika. Du kan finde mere information i vores guidebøger.

Har du ønsker, som du ikke finder beskrevet, kan vi selvfølgelig også arrangere det!

Kontakt & dialog

Du kontakter os på mail med dine ønsker.

Vi aftaler derefter et tidspunkt, hvor vi, på enten telefon, videokonference eller fysisk, gennemgår dine ønsker og kommer med råd og vejledning.

Udkast til jeres rejse

Vi udfærdiger et udkast til din drømmerejse og lægger det på den rejseside, vi opretter kun til dig. Udkastet indeholder lokation, oplevelse og overnatning de enkelte dage.

Derefter aftaler vi et nyt tidspunkt, hvis du har ændringer eller nye ønsker til din rejse.

Rejsesiden kan kun ses af dig og af os.

Godkendelse af rejse

Når du har godkendt udkastet, laver vi en detaljeret rejseplan og et tilbud. Dette tilbud accepterer du ved at betale depositummet.

Rejsesiden vil blive løbende opdateret, så du hele tiden kan følge med.

Det er et krav, at du læser vores rejsebetingelser.

Løbende kontakt

Under hele dit forløb vil du være i kontakt med Rasmussen Travel.

Når du ankommer til din destination, vil vores ankerpersoner stå for den daglige kontakt.

Skal du også have dit livs oplevelse? - Kontakt os her
Del drømmen med andre:

Skrevet i: Oplevelser, Peru, Titicacasøen

Footer

RASMUSSEN TRAVEL – SIDEN 2014


Førslev Møllevej 5
4690 Haslev
Tlf. 70 27 44 56
Mail: he@rasmussentravel.dk

SE nr. 16 24 75 02

Rejsegarantifondens logo i hvid farve. Logoet linker til Rejsegarantifondens hjemmeside, så vores kunder ved, at alle vores skræddersyede rejser til Sydamerika er dækket ind.
Regnr. 2517

FØLG MIG PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK


© 2025 · Indhold af Hans Erik Rasmussen · Skræddersyede eventyr & specialopgaver i Sydamerika

Scroll Up