Regnbuebjerget
”Regnbuebjerget” mellem Cusco og Titicacasøen har de seneste år tiltrukket sig stor opmærksomhed. I turismesammenhæng omtales det oftest med sit engelske navn Rainbow Mountain. På quechua hedder det Vinicunca.
REGNBUEBJERGET VINICUNCA
Dagstur til Regnbuebjerget i 5.200 meters højde og udsigt til bjerget Ausangate
Regnbuebjerget mellem Cusco og Titicacasøen har de seneste år tiltrukket stor opmærksomhed, og er i dag et af de mest populære udflugtsmål. De lokale kalder bjerget for Vinicunca. Cunca betyder ”hals” på quechua. Betydningen af Vini er ukendt, men kan muligvis henvise til de forskellige farver af mineralske lag, der udgør bjerget. Derfor kan ”farvet hals” være en sandsynlighed fortolkning. Turen til Regnbuebjerget laves oftest som en endagstur fra Cusco, hvorfra man tidligt om morgenen starter med at køre et par timer mod Puno. Morgenmaden indtager man typisk på en simpel restaurant i dalen, der fører op mod bjerget.
PROGRAM
Tidligt om morgenen kører I fra Cusco ad vejen mod Titicacasøen. Regn med afgang omkring klokken halv fem. Efter et par timer kører I op i en sidedal og stopper ved et simpelt spisested for at få morgenmad. Derefter fortsætter turen stadig højere op gennem dalen, hvor I kommer forbi landsbysamfund, marker med kartofler samt græssende lamaer og alpakaer. Vejen stopper ved et parkeringsareal i cirka 4.900 meters højde, hvorfra I skal vandre et par timer op til knap 5.200 meters højde på det højeste udsigtspunkt ved Regnbuebjerget. Hvis den tynde luft volder problemer, er det muligt at leje en ridehest eller muldyr, der trækkes af en af de lokale. Efter et par timer ved Regnbuebjerget kører I tilbage til Cusco, hvor I ankommer hen på eftermiddagen.
AUSANGATE - SYDPERUS HØJESTE BJERG
Fra Regnbuebjerget har I udsigt til Ausangate, der er det højeste bjerg i det sydlige Peru. For inkaerne og for de lokale i dag var og er Ausangate et helligt bjerg. De vidste og ved, at bjergtoppe er hjemsted for guddomme, såkaldtes apu’er. Som det højeste bjerg er Ausangate hjemsted for en meget stærk apu, der regnes for det sydlige Perus stærkeste maskuline kraft. Vi opfordrer til, at I sætter jeg med front mod Ausangate og lader bjergets, apuens kraft strømme ind i jer. Ausangate er 6.384 meter højt.
INKLUDERET
Kørsel Cusco – Regnbuebjerget – Cusco.
Engelsktalende guide.
Morgenmad
Adgang til området med Regnbuebjerget.
Førstehjælpskit og iltflaske.
Muligt tilkøb undervejs
- Ridehest til turen mellem parkeringspladsen og Regnbuebjerget.
VIGTIG VIDEN OM DENNE TUR
Vær opmærksom på
- Højde: Du kommer op i 5.200 meters højde.
- Højdetilvænning: Tag ikke op til Regnbuebjerget før du har været fem-seks dage i området ved Cusco.
- Vandring: Sørg for at gå langsomt.
- Rideheste: Ved P-pladsen kan du leje en hest til at ride op på.
- Hestepasser: Der er en person, der trækker hesten.
FØR, UNDER & EFTER DIN REJSE
Inspiration
Find inspiration på vores hjemmeside blandt vores udvalgte fantastiske oplevelser i Sydamerika. Du kan finde mere information i vores guidebøger.
Har du ønsker, som du ikke finder beskrevet, kan vi selvfølgelig også arrangere det!
Kontakt & dialog
Du kontakter os på mail med dine ønsker.
Vi aftaler derefter et tidspunkt, hvor vi, på enten telefon, videokonference eller fysisk, gennemgår dine ønsker og kommer med råd og vejledning.
Udkast til jeres rejse
Vi udfærdiger et udkast til din drømmerejse og lægger det på den rejseside, vi opretter kun til dig. Udkastet indeholder lokation, oplevelse og overnatning de enkelte dage.
Derefter aftaler vi et nyt tidspunkt, hvis du har ændringer eller nye ønsker til din rejse.
Rejsesiden kan kun ses af dig og af os.
Godkendelse af rejse
Når du har godkendt udkastet, laver vi en detaljeret rejseplan og et tilbud. Dette tilbud accepterer du ved at betale depositummet.
Rejsesiden vil blive løbende opdateret, så du hele tiden kan følge med.
Det er et krav, at du læser vores rejsebetingelser.
Løbende kontakt
Under hele dit forløb vil du være i kontakt med Rasmussen Travel.
Når du ankommer til din destination, vil vores ankerpersoner stå for den daglige kontakt.