Rejs med os til El Chaltén og Fitz Roy
Skræddersy dine rejser til El Chaltén og Fitz Roy med Rasmussen Travel og nyd godt af vores mere end 43 års erfaring i Argentina. Vi tilbyder en unik mulighed for at opleve inkaernes land på en tryg og sikker måde, hvor vi sørger for, at din rejse bliver en spændende oplevelse for livet!
EL CHALTÉN, FITZ ROY OG ANDREAS MADSEN
4 dage med vandreture fra byen El Chaltén til gletsjere, søer og bjerge
På denne tur træder I ud i det bedste vandreterræn i Argentina. Byen El Chaltén har fuldt fortjent erklæret sig som Argentinas vandrerhovedstad. Oplevelserne starter allerede, når I i bil eller bus forlader byen El Calafate, hvor flyene fra Buenos Aires lander. De første timers kørsel går over patagonsk steppe, og i det fjerne ser I Andesbjergenes toppe. Det første hus i El Chaltén byggede en dansk pionér i 1904. I dag kan I besøge hans oldebarn og høre historien om de første europæere – samt en berømt nordamerikansk forbrydertrio i denne del af Patagonien. El Chaltén er spækket med hoteller og caféer og er et fantastisk udgangspunkt for vandreturene. Det er muligt at bo i byen og foretage vandringerne som dagsture. To oplagte mål er søen Laguna de los Tres for foden af bjerget Fitz Roy og søen Torre for foden af bjerget Cerro Torre.
Nedenstående er vores bud på et program. Hvis I har andre ønsker, kan vi selvfølgelig arrangere det.
Dag 1
TIL EL CHALTÉN OG BESØGE FITZ ROY MADSEN
I kører fra lufthavnen eller jeres hotel i El Calafate mod El Chaltén. Den første del af turen går over den vestligste del af den patagonske steppe. Undervejs kan I være heldige at se både vicuñaer og kondorer. Første stop er på landhotellet og caféen La Leona, der i 1894 blev bygget af en familie af danske indvandrere med efternavnet Jensen. I 1905 boede tre udlændinge på La Leona. Et par dage efter at de var rejst, kom en gruppe politimænd fra kystbyen Río Gallegos og spurgte efter gæsterne. Det viste sig, at de nu forsvundne gæster var de tre nordamerikanske gangstere, Butch Cassidy og Sundance Kid samt Kids kone Ethel Place, der var på flugt efter at have røvet Bank of London i Río Gallegos.
Når I er installeret på jeres hotel besøger I Fitz Roy Madsen, som fortæller om sin oldefar Andreas Madsens liv som pionér i området. Andreas’ hus ligger en lille times gang udenfor El Chaltén.
Hotel: Hotel i El Chaltén
ANDREAS MADSEN
Nordjyden Andreas Madsen bosatte sig i 1903 som den første ved det sted, hvor byen El Chaltén nu ligger. Fem år tidligere havde den eventyrlystne og handlekraftige fjortenårige fyr påmønstret et skib i Aalborg for at slippe for at tjene bønder. Andreas’ sømandskundskaber gjorde, at han fik job af Frencisco Perito Moreno i den fælles chilensk-argentinske kommission, der i det sydlige Patagonien opmålte grænsen til Chile. Da Andreas sluttede sin tjeneste i kommissionen, blev han boende og etablerede de kommende år sin egen estancia på 18.000 hektar, hvor han i starten boede sammen med en tysk kammerat. Senere alene.
Tiden i ensomhed tilbragte Andreas med pumajagt og udbygning af huset, og derefter rejste han i 1912 til Danmark og hentede sin barndomskæreste Fanny, der havde ventet på sin sin udkårne i 16 år. Andreas og Fanny fik fire børn, men oplevede den ulykke, at de to døde under tragiske omstændigheder. I 1950 døde Fanny også, men alligevel bevarede Andreas sit positive livssyn. Han levede efter ordene “Tænk stort, Føl dybt, tal klart”. Sin kones død fik Andreas til at forlade ejendommen og flytte til byen Bariloche 1300 kilometer mod nord i Andesbjergene. Han solgte 9000 hektar og andre 9000 indgik i nationalparken. I dag ejer oldebarnet Fitz Roy Madsen de tre hektar, som Andreas’ hus ligger på.
Dag 2
VANDRETUR TIL LAGUNA DE LOS TRES VED FODEN AF FITZ ROY
Den omtrent 25 kilometer lange (i alt frem og tilbage) dagstur til Laguna de los Tres ved foden af Fitz Roy er parkens mest populære vandretur. Udgangspunktet er fint afmærket i byens nordlige udkant. Allerede efter en halvanden times vandring får man det første imponerende udsyn ind mod Fitz Roy, og man behøver dermed ikke vandre hele vejen ind til søen Laguna de los Tres for at have en smuk tur. To-te timers vandring ind mod søen er et lille campingareal, og herfra er der yderlige en times vandring, overvejende opad, til Laguna de los Tres.
Hotel: Hotel i El Chaltén
Dag 3
VANDRETUR TIL SØEN LAGUNA TORRE FOR FODEN AF CERRO TORRE
En dagstur på samlet 19 kilometer går ind til Laguna Torre foran Cerro Torre. Stien starter i El Chalténs vestligste ende og fører ind langs Río Fitz Roy. Halvvejs inde ad stien er udsigtspunktet Mirador del Torre. Ved Laguna Torre er en lejrplads, hvor man kan overnatte, hvis man har telt og sovepose med. Det er muligt at fortsætte yderligere et par kilometer langs søen til udsigtspunktet Maestri. Herfra er et fint udsyn ud over gletsjeren, der udmunder i søen. Her er også udsyn til Cerro Torres granittoppe.
Pioneren Andreas Madsen
Pioneren Andreas Madsen kaldte Fitz Roy for “bjerget som Gud havde valgt til at skulle vise mennesket dets grænser”. Og sandt er, at bjergets stejle, glatte granitmure presser bjergbestigeren til at yde sit yderste for at nå den 3.405 meter høje top. De første til at bestige Fitz Roy var en gruppe franske klatrere i 1952. Det 3.102 meter høje og nær toppen isdækkede Cerro Torre, der rejser sig næsten to kilometer lodret op af iskappen, er endnu vanskeligere at bestige, og blev først besejret i 1970 af den italienske klatrer Cesare Maestri.
Elleve år tidligere måtte han opgive forsøget, da hans østrigske klatremakker, Toni Egger, faldt ned fra bjerget og døde under en storm. Toni Egger mindes i det lille kapel i El Chaltén. I 1970 nåede Maestri til gengæld toppen, men kun fordi han medbragte en 150 kilo tung kompressor, så han kunne bore bolte ind i bjergsiden. Boltene bruges stadig af bjergbestigere, men i 1974 nåede en anden italiensk gruppe toppen uden brug af hjælpemidler. Werner Herzogs film “Scream of Stone” fra 1991 fortæller historien om en klatreekspedition på Cerro Torre.
Hotel: Hotel i El Chaltén
Dag 4
AFREJSE FRA EL CHALTÉN
Hver morgen er anderledes ved lerslikken, og derfor har du endnu en chance for at komme med på morgenudflugten
Et helt andet habitat karakteriseret ved mindre, tyndere træer på toppen af bakker og skråninger er dækket af denne fem kilometer lange sti af terra fast skov. Saddleback tamarins findes ofte her. Når vi går tæt på sumpens grænser, vil vi også holde øjnene åbne for sjældne tapirspor.
Aguaje-palmerne vokser på resterne af en oxbow-sø og forsyner både trælevende såvel som landpattedyr med frugt hele året, og er en af de vigtigste fødekilder i regnskoven. Efterspørgsel efter disse frugter og gode betingelser for at plante ris gør palmesumpen også til et af de mest truede levesteder.
INKLUDERET
Transport mellem El Calafate og El Chaltén.
Information om vandreruterne ved El Chaltén.
3 x hotel i El Chaltén.
3 x morgenmad i El Chaltén.
FØR, UNDER & EFTER DIN REJSE
Inspiration
Find inspiration på vores hjemmeside blandt vores udvalgte fantastiske oplevelser i Sydamerika. Du kan finde mere information i vores guidebøger.
Har du ønsker, som du ikke finder beskrevet, kan vi selvfølgelig også arrangere det!
Kontakt & dialog
Du kontakter os på mail med dine ønsker.
Vi aftaler derefter et tidspunkt, hvor vi, på enten telefon, videokonference eller fysisk, gennemgår dine ønsker og kommer med råd og vejledning.
Udkast til jeres rejse
Vi udfærdiger et udkast til din drømmerejse og lægger det på den rejseside, vi opretter kun til dig. Udkastet indeholder lokation, oplevelse og overnatning de enkelte dage.
Derefter aftaler vi et nyt tidspunkt, hvis du har ændringer eller nye ønsker til din rejse.
Rejsesiden kan kun ses af dig og af os.
Godkendelse af rejse
Når du har godkendt udkastet, laver vi en detaljeret rejseplan og et tilbud. Dette tilbud accepterer du ved at betale depositummet.
Rejsesiden vil blive løbende opdateret, så du hele tiden kan følge med.
Det er et krav, at du læser vores rejsebetingelser.
Løbende kontakt
Under hele dit forløb vil du være i kontakt med Rasmussen Travel.
Når du ankommer til din destination, vil vores ankerpersoner stå for den daglige kontakt.