• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Rasmussen Travel

Rasmussen Travel

Sydamerikaeksperten

  • Forside
  • Rejsemål
    • Argentina
    • Bolivia
    • Brasilien
    • Chile
    • Colombia
    • Costa Rica
    • Ecuador
    • Mexico
    • Peru
    • Uruguay
    • Galapagos
    • Inkastier
    • Patagonien
  • Vigtig viden
    • Rejsebetingelser
    • Tilmeldingsformular
    • Medicin og vaccinationer
    • Pakkerejser
  • 1 % til Fællesskabet
  • Hans Erik Rasmussen
    • Bøger
    • Film & TV
  • Om os
    • Hans Erik Rasmussen
    • Medarbejdere
    • Anbefalinger
  • Kontakt

Chile vigtig viden

oktober 28, 2026 by Hans Erik Rasmussen

VIGTIG VIDEN OM CHILE

På denne side finder du de oplysninger, som du har brug for før og under jeres rejse i Chile

VIGTIG VIDEN

Her finder du oplysninger til den bedst mulige forberedelse og afvikling af din rejse

Betalingskort

Debetkort og kreditkort

Visa og MasterCard er brugbare betalingskort overalt i Chile. De accepteres på restauranter og i de fleste butikker. America Express accepteres ofte kun i finere restauranter.

I alle byer er der ATM ‘s, hæveautomater, men vær opmærksom på, at automaterne kan have lave grænser for, hvor meget du kan hæve ad gangen.

Ved billeje kræver udlejeren et kreditkort som garanti, når I afhenter bilen. Fra kortet trækkes udgifter til eventuelle skader, der sker ud over det forsikrede.

Débito o crédito?

Når en butiksansat i Argentina spørger dig: “Débito o crédito?”, spørger vedkommende, om du ønsker at betale med et debetkort eller et kreditkort. Her er, hvad du bør vide om, hvordan det fungerer i Argentina:

Débito (debetkort): Pengene trækkes med det samme fra din bankkonto som en enkelt betaling.

Crédito (kreditkort): I Argentina betyder valget af kredit ikke blot, at du bruger et kreditkort; det giver også mulighed for at betale i rater (kendt som *cuotas*). Den butiksansatte vil ofte følge op med spørgsmålet: “En cuántas cuotas?” (Hvor mange rater?). Hvis du betaler med et kreditkort, så svar “Una sola”, der betyder, at alle pengene bliver trukket på én gang.

Drikkepenge

Generelt og på restaurant

Vi danskere er ikke vant til at give drikkepenge, så hvad bør vi give under rejsen? Når vi spørger vores partnere i Sydamerika, har de ofte svaret; “Giv hvad hjertet siger”. Det bliver vi ikke meget klogere af.

På restauranter er det kutyme at runde op, så man giver op mod ti procent. Nogle steder spørger tjeneren, om man ønsker at få det lagt til prisen, når man betaler med kort. Andre steder efterlader man drikkepengene i kontanter på bordet, når man går.

Guider, chauffører og lignende

Hvis guiden har gjort et godt arbejde, opfordrer vi til at I honorerer det med drikkepengene. Her må I lytte til jeres hjerte.

Når man er på en udflugt i en international gruppe behøver man ikke give til chaufføren. Derimod er det god skik, hvis I er på en længere privat tur.

Elektricitet og strømstik

Strømstyrken i Chile er 220V. Frekvensen er 50HZ.

Strømstik er type C og L – se billede

Da strømudtagene ofte er af Type C som i Danmark, kan almindelige hanstik med tynde ben bruges i Chile.

Pas

Dir pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter din indrejse til Chile.

.

Prisniveau

Generelt er priserne i Chile lidt lavere end i Danmark.

Det sydlige Chile er det dyreste område af landet.

.

Sprog

Sproget i Chile er spansk, som tales af stort set hele befolkningen. Den chilenske udgave af spansk – ofte kaldet chileno – er dog helt unik og kendt for at være en af de mest særprægede og hurtigste dialekter i den spansktalende verden.
Her er de vigtigste kendetegn ved det chilenske sprog:

Chilenere taler generelt meget hurtigt og har en tendens til at “slugte” endelserne på ordene. Særligt bogstavet s i slutningen af ord eller stavelser bliver ofte udtalt som et svagt “h” eller forsvinder helt (f.eks. bliver gracias til graciah).

Chile har sit eget rige ordforråd af lokale slangord, som kan gøre det svært for andre spansktalende at forstå dem. Det mest berømte ord er cachai? (forstår du?), samt ord som po (en fyldpartikel der sættes efter ord, f.eks. sí po eller no po) og fome (kedeligt).

I uformel tale bruger chilenere en særlig bøjning af verberne i anden person (du-form), som kaldes voseo chileno. I stedet for det standardspanske tú tienes (du har) eller tú hablas (du taler), siger de ofte tú tení og tú hablái.

Selvom spansk dominerer totalt, overlever en række oprindelige indfødte sprog i mindre samfund. Det mest udbredte er mapudungun, som tales af mapuche-folket i det sydlige Chile, samt aymara i det nordlige Andes-højland og rapanui på Påskeøen. Flere af de chilenske slangord stammer oprindeligt fra mapudungun.

Telefonering og internet

Simkort

Det kan være en dyr fornøjelse at bruge roaming i Chile. Derfor er det noget nær en nødvendighed at købe et chilensk simkort. De kan købes i lufthavnen.

I nyere telefoner kan man “installere” et E-simkort. Dermed kan man beholde sit danske simkort i telefonen, selvom talefonen kun har plads til ét simkort. En udbyder af E-sim er Maya.

TDC og andre teleselskaber i Danmark tilbyder e-sim til de lande og regioner hvor ens mobilabonnement dækker gennem roaming. Undersøg jeres abonnement.

Læs evt. vores vejledning til E-Sim: : https://rasmussentravel.dk/wp-content/uploads/2026/10/Brug-af-mobiltelefon-i-Sydamerika.pdf

Wifi

Der er wifi på stort set alle hoteller og i mange restauranter.

Tidsforskel

Ved dansk normaltid – vintertid, er Chiletid fire timer efter dansk tid. Det vil sige, at klokken er 13 i Chile, når den er 17 i Danmark.

Ved dansk sommertid er chilensk tid fem timer efter dansk tid. Det vil sige, at klokken er 13 i Chile, når den er 18 i Danmark.

Valuta og vekselkurser

Den chilenske peso

Den chilenske valuta har navnet peso. Peso betyder “vægt” og hentyder til, at en peso-mønt oprindelig skulle have en bestemt lødighed og vægt i sølv.

Pesosymbolet på prisskilte er $. Den internationale kode for chilensk peso er CLP. For at undgå forveksling med andre valutaer, såsom den amerikanske dollar, vil man ofte se den skrevet som CLP$ eller $ sammen med valutakoden CLP.

I øjeblikket er følgende seddelværdier i omløb: 1.000, 2.000, 5.000, 10.000 og 20.000 pesos.

Vekselkurs

For 1 us-dollar får man meget tæt på 1.000 chilenske pesos.

1.000 chilenske pesos er cirka 6,8 danske kroner.

Vaccinationer

De chilenske myndigheder har ikke krav om vaccinationer ved indrejse.

Danske Lægers Vaccinations Service anbefaler vaccination mod hepatitis A og stivkrampe ved rejse til Chile.

.

Visum

Du skal ikke søge om visum før en rejse til Chile.

Ved indrejse kan du få et turistvisum på op til 90 dage.

.

VIGTIGT VED INDREJSE

Tolderklæring

Du skal udfylde den digitale SAG-erklæring (told- og landbrugserklæring) 24 til 48 timer før din afrejse eller ankomst. Det er dog også muligt at udfylde den i nødstilfælde ved ankomsten.

Link til tolddeklarering

Turistkort

Ved indrejsen til Chile får I på immigrationskontoret udleveret et turistkort af PDI (Policía de Investigaciones). Dette kort skal I opbevare under rejsen og vise ved udrejse. Ved check-in på hoteller skal I vise det. Hvis I ikke har det, kan hoteller opkræve 19 % i moms. Det er derfor en god idé at klæbe kortet fast i passet, så det ikke forsvinder.

Madvarer

I må ikke have nogen form for ferske madvarer med over grænsen. På dette område er de chilenske myndigheder meget strikse.

Del drømmen med andre:

Skrevet i: Argentina Tags: Grupperejse med dansk rejseleder, Inkariget, Peru, Sydamerika

Footer

RASMUSSEN TRAVEL – SIDEN 2014


Førslev Møllevej 5
4690 Haslev
Tlf. 70 27 44 56
Mail: he@rasmussentravel.dk

SE nr. 16 24 75 02

Rejsegarantifondens logo i hvid farve. Logoet linker til Rejsegarantifondens hjemmeside, så vores kunder ved, at alle vores skræddersyede rejser til Sydamerika er dækket ind.
Regnr. 2517

FØLG MIG PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK


© 2026 · Indhold af Hans Erik Rasmussen · Skræddersyede eventyr & specialopgaver i Sydamerika

Scroll Up