Q'eswachaka
Ét sted i Peru finder vi stadig en af de hængebroer af græs, som i inkatiden hang over mange floder. Denne imponerende bro spænder 33 meter over kløften og hænger 15 meter over Apurimacfloden. Vandr over broen som de lokale har gjort siden inkatiden.
PÅ INKAERNES SPROG QUECHUA BETYDER Q'ESWACHAKA "BRO AF GRÆS"
Dagstur fra Cusco eller som stop på turen mellem Cusco og Colcakløften
Inkaerne byggede hængebroer af græs over de store floder. Ét sted i Peru ha traditionen med at genopbygge broen overlevet gennem århundreder. Broen hænger over den øvre del af Apurimacfloden i et meget traditionelt område.
VORES FILM OM DEN ÅRLIGE GENOPBYGNING AF BROEN
Siden 1400-tallet har landsbyboerne på hver side af floden hvert år i juni mødtes for at genopføre broen efter et ældgammelt princip om fællesarbejde. Processen begynder med at landsbyernes beboere skærer det 50-60 centimeter høje ichugræs på bjergsiderne. Udenfor deres huse tørrer de græsset i solen, og næste dag slår de med sten på græsset for at gøre stråene fleksible, men uden at de mister deres styrke. Bagefter blødgør de græsset med vand, så det lettere kan snos til fingertykke snore. Denne snor kaldes en q’eswa, og hver familie skal levere en q’eswa på 40 favne, hvad der svarer til 70 meter. Q’eswaerne snor de sammen til fire tykke reb, som skal danne broens fundament, og to mindre tykke reb, som skal være broens gelænder.
På dag tre starter mænd på hver sin side af floden at forbinde de fire tykke reb i bunden af broen med de to gelændere. Sidst på dagen når de hinanden på midten, og broen er dermed færdig. På fjerdedagen fejrer landsbyboerne den nye bro med dans, spisning og musik.
RASMUSSEN TRAVELS TUR TIL Q'ESWACHAKA
Dag 1
- Kørsel i bil / van Cusco – Q’eswachaka.
- Adgang til Q’eswachaka.
- Kørsel i bil Q’eswachaka – Cusco elle Colcakløften.
- Engelsktalende guide.