REJSEBETINGELSER
Her finder du svar på spørgsmål af lovmæssig art, når du køber en pakkerejse. Som kunde har du pligt til at læse det hele igennem. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os.
1. Lov om pakkerejser
Alle vores rejser er underlagt “Lov om pakkerejser”, der yder stor beskyttelse af dig som kunde.
2. Tilbud og frister
Ved skræddersyede rejser giver vi tilbud på rejse- og flyplan, som er udarbejdet med udgangspunkt i kundens ønsker. På grund af udsving i priserne på flybilletter, vil et tilbud kun være gældende i fire dage. Såfremt et tilbud ikke er accepteret inden for denne tidsfrist, vil priserne i et eventuelt efterfølgende tilbud være justeret i forhold til de aktuelle priser.
3. Accept af tilbud og tilmelding
Vi har registreret accept af rejse- og flyplan, når vi har modtaget tilmelding og pasbilleder på de rejsedeltagere der deltager i den rejse vi har givet tilbud på.
Du tilmelder dig ved at udfylde en tilmeldingsformular, via et link på vores hjemmeside. Sammen med tilmeldingen skal du pr. mail sende en kopi af den side af dit pas, hvor billedet er. Du kan scanne det eller tage et billede af det, og maile det til os.
Vær opmærksom på, at passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter afrejsen.
Når vi har modtaget tilmeldinger på alle rejsedeltagere, sender vi faktura på depositum og slutbeløb.
4. Aftalegrundlag
Faktura på slutbeløbet, som også er rejsebeviset, og rejseplan er vores og kundens aftalegrundlag. På rejsebeviset er anført rejsedeltagere samt de ydelser, der indgår i det accepterede tilbud. Rejseplanen der refereres til på rejsebeviset beskriver rejsen dag for dag, med de ydelser der indgår i rejsens pris, f.eks. transport, måltider, overnatninger, entrébilletter m.m.
Bestemmelser for betaling af depositum og slutbeløb fremgår af faktura og rejsebevis.
5. Betaling
Betaling sker normalt via bankoverførsel. Nye EU-regler betyder, at fra 1. januar 2018 må gebyrer for kreditkort ikke tillægges kunderne. Derfor modtager vi ikke kreditkort.
Vi er opmærksomme på, at kreditkort i visse tilfælde er blevet anvendt som betalingskort, fordi der har været tilknyttet forsikringer på kreditkortet. Vi oplever dog, at forsikringer, der tidligere har været tilknyttet brugen af et kreditkort, ikke nødvendigvis længere er afhængig af, at der betales med kreditkortet.
Kunden modtager faktura på depositum og faktura på slutbeløb/rejsebevis samtidig.
6. Depositum
Normalt er depositum på cirka 30 % af rejsens pris, men særlige forhold kan gøre sig gældende. Fristen for indbetaling af depositum er 72 timer fra modtagelse af fakturaen. Overskrides fristen bortfalder tilbuddet.
Aftalen mellem Rasmussen Travel og kunden er bindende for begge parter, når depositum er betalt.
Med indbetaling af depositum accepterer kunden vilkårene i rejsebestemmelserne, samt at faktura/rejsebevis og den rejseplan der refereres til er i overensstemmelse med det bestilte.
Er der mindre end 75 dage til afrejsen, betales det samlede beløb for rejsen.
På en grupperejse har du sikret din plads, når vi har registreret din betaling af depositum.
7. Betaling af slutbeløb
Slutbeløbet skal være indbetalt senest 75 dage før afrejse. Betalingsfristen er påført faktura/rejsebevis. Overskrides fristen, bortfalder bureauets leveringspligt.
8. Afbestilling af rejsen
Ved kundens afbestilling mere end 75 dage før afrejsen er depositum tabt. Ved kundens afbestilling mellem 75 dage før og til afrejsedagen er hele beløbet tabt.
Hvis der inden for de sidste 14 dage før afrejse udbryder krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige smitsomme sygdomme eller andre lignende begivenheder, kan rejsen afbestilles vederlagsfrit. Det kræver dog, af de danske myndigheder – typisk Udenrigsministeriet, direkte fraråder rejser til det pågældende sted. Dette gælder dog ikke, såfremt kunden ved indgåelse af aftalen var bekendt med den pågældende begivenhed, eller begivenheden var almindeligt kendt.
9. Afbestillingsforsikring
Når du bestiller en rejse, skal du være sikker på at du har en afbestillingsforsikring, der passer til den måde du/I rejser på.
Er I bl. a. flere der rejser sammen, men fra forskellige husstande, skal der tages hensyn til det ved tegning af forsikringen. Bemærk at forsikringen skal tegnes INDEN der betales depositum for rejsen.
Du er selv ansvarlig for at tegne den rigtige afbestillingsforsikring, men vi rådgiver gerne.
10. Rejseforsikring
Ved rejser til Latinamerika er det ekstremt vigtigt, at du har en fuldt dækkende rejseforsikring. Sørg også for at bagage er omfattet. Undersøg ved dit forsikringsselskab hvordan du er dækket, særligt i forhold til rejsemål, rejsens varighed, ophold i større højder og de aktiviteter der indgår i rejsen.
Du er selv ansvarlig for at tegne de rigtige rejseforsikringer, men vi rådgiver gerne.
11. Sygdom og tilskadekomst
Det er en forudsætning for deltagelse i rejsen, at kunden optræder ansvarsfuldt og retter sig efter bureauets og rejselederens anvisninger. Ved sygdom og tilskadekomst er Rasmussen Travel behjælpelig med at få kontakt til læge.
12. Flyrejsen
Vi benytter os af ordinære rutefly på turistklasse.
Ønsker om at benytte en bestemt flyalliance pga. bonuspoint, mulighed for sædevalg eller lignende i forbindelse med skræddersyede rejser, skal fremgå af tilmeldingsformularen.
På en grupperejse med rejseleder, hvor flybilletter indgår i rejsens pris, tager vi ved bookning af fly hensyn til en kombination af afrejse- og ventetider, flyskift og billetpriser. Den flyplan vi lægger ud på rejsesiden er således den der indgår i rejsens pris.
13. Pas og visum
Pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter afrejsedatoen. Det er oplysningerne i passet, der bruges ved køb af flybillet. Beregn rigtig god tid ved eventuel pasfornyelse.
Du skal selv sørge for at få visum, hvis det er påkrævet til et givent land. Sørg for at ansøge om visum i god tid. Rasmussen Travel påtager sig intet ansvar, hvis en kunde afvises ved en grænse på grund af manglende visum.
14. Overdragelse
Under visse omstændigheder kan en købt rejse overdrages til andre indtil 30 dage før afrejse. Det er en forudsætning for overdragelsen, at dokumenter og reservationer fra underleverandører giver ret til disse ændringer. Kunden hæfter solidarisk vedr. betaling af eventuelle restbeløb for rejsen og omkostninger i forbindelse med overdragelsen.
Som udgangspunkt kan flybilletter ikke overdrages.
15. Prisændringer
Ifølge lov om pakkerejser §13 kan vi som rejsearrangør forhøje den aftalte pris som følge af stigende transportomkostninger (herunder brændstof), ændrede skatter, afgifter og gebyrer samt ændringer i valutakurser på mere end 4%. Den aftalte pris på en pakkerejse kan ikke forhøjes de sidste 20 dage før afrejse.
Hvis rejsens pris stiger med mere end 10 %, er kunden berettiget til at hæve købet.
16. Ændringer eller aflysning før rejsens begyndelse
Rasmussen Travel vil hurtigst muligt give besked, hvis rejsen aflyses, eller hvis det i øvrigt inden afrejse viser sig, at det vil være nødvendigt at foretage ændringer.
En grupperejse med rejseleder kan aflyses på grund af for få deltagere. Ved hver af disse rejser er anført minimums deltagerantal samt dato for sidste frist for aflysning af rejsen. Hvis Rasmussen Travel aflyser rejsen, har kunden ikke krav på mere end refundering af rejsens pris.
Som beskrevet i pkt. 5. er indgåede aftaler bindende, men det er muligt at tilkøbe ydelser til en allerede bestilt og betalt rejse. Det er derimod ikke muligt at ændre på de enkelte ydelser i den allerede købte rejse.
17. Udeblivelser
Udebliver kunden fra hele rejsen eller enkeltdele af rejsen, uanset årsag, godtgøres der intet herfor. Det betyder at delvist brugte billetter og andre ydelser ikke refunderes.
Dette gælder ligeledes såfremt udeblivelsen beror på manglende eller ugyldige pas / viseringer, vaccinationer eller andre nødvendige rejsedokumenter. Rasmussen Travel påtager sig intet ansvar for kunder, der afvises ved en landegrænse eller ved seværdigheder, hvor der kræves pasdokumentation f.eks. ved Inkastien og Machu Picchu.
18. Kundens ansvar
A
Kunden er forpligtet til selv at sørge for nødvendige viseringer, pas, vaccinationsattester samt øvrige rejsedokumenter som beskrevet under punktet ”udeblivelser”. Oplysninger om nødven-dige dokumenter for indrejse til rejsemål samt kontakt til ambassader kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside. Kunden er forpligtet til selv at sørge for nødvendige viseringer, pas, vaccinationsattester samt øvrige rejsedokumenter som beskrevet under punktet ”udeblivelser”. Oplysninger om nødvendige dokumenter for indrejse til rejsemål samt kontakt til ambassader kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside.
B
Kunden skal være opmærksom på, at formalia såsom pas, visum m.m. kan ændres mellem bestillingstidspunktet og afrejsetidspunktet. Der stilles ofte også visumkrav i forbindelse med transit. Dette gælder bl.a. i USA og Canada.Passet skal generelt være gyldigt i mindst 6 måneder efter afrejsen, og der skal være blanke sider nok til stempler/viseringer. Beregn rigtig god til eventuel pasfornyelse.
C
Det skal desuden bemærkes, at kunden forventes at være bekendt med almindelige offentligt tilgængelige informationer om den aktuelle politiske, sundhedsmæssige samt natur- og klimamæssige situation på destinationen. Disse oplysninger kan findes på Udenrigsministeriets hjemmeside .
D
Kunden forpligter sig til at holde sig underrettet om evt. ændrede møde-, videre- og/eller hjemrejsetidspunkter i forbindelse med flyrejser. Kunden forpligter sig ligeledes til at møde rettidigt på de i rejseplanen eller ved anden tydelig angivelse oplyste mødesteder og tidspunkter for ture m.m.
19. Rasmussen Travels ansvar
Rasmussen Travel har hos Gouda tegnet en udvidet ansvarsforsikring til dækning af blandt andet Rasmussen Travels ansvar i medfør af lov om pakkerejer.
Rasmussen Travel er agent for de flyselskaber vi benytter os af. Vores ansvar for mangler samt person – og tingsskade er begrænset til det erstatningsansvar, vore leverandører har i henhold til internationale konventioner for fly -, skibs-, og togtrafik. Flytrafik: Warszawa Konventionen, skibsrejser: Athen Konventionen, tog rejser COTIF / CIF Konventionen.
20. Reklamation efter afrejse
Hvis du mod forventningen oplever mangler på din rejse, har du pligt til hurtigst muligt at informere os om de konstaterede mangler. Det skal du gøre, så vi har mulighed for at rette op på manglerne. Du skal reklamere til vores repræsentanter på stedet eller de underleverandører, der leverer den ydelse, som er mangelfuld. Hvis vores repræsentanter eller underleverandører ikke løser problemet, skal du straks kontakte os på e-mail he@rasmussentravel.dk eller på telefon +45 21 72 44 56 inden for vores åbningstid. Såfremt du ikke overholder disse retningslinjer, kan du miste retten til at klage over manglerne efterfølgende i henhold til pakkerejselovens § 26.
21. Persondatasikkerhed
Rasmussen Travel indhenter de personlige oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kundens rejse. Rasmussen Travel er alene i besiddelse af de personoplysninger som kunden selv giver.
Oplysningerne anvendes i egen administration, og Rasmussen Travel sender de nødvendige oplysninger til egne agenter i destinationslandet. Agenterne anvender oplysningerne ved køb af flybilletter, bookning af hoteller og seværdigheder, hvor der kræves dokumentation for den besøgendes identitet, oftest i form af en kopi af billedsiden i passet. Agenterne videregiver ligeledes personnavne til de chauffører og guider, der skal betjene kunden på rejsen.
I forbindelse med planlægning og gennemførelse af en rejse har Rasmussen Travel brug for følgende personlige oplysninger om kunden:
- Fulde navn, postadresse, telefonnr. og mailadresse
- Navn, telefonnr. og mailadresse på en kontaktperson i Danmark under rejsen
- Kopi eller billede af billedsiden i kundens pas
- Oplysninger om kroniske- eller kredsløbssygdomme, allergi, diabetes m.v. (Disse oplysninger bruges til at sikre at kunden under rejsen kan få den nødvendige specialkost, og at kunden kan rejse sikkert i højder og under strabadserende forhold)
Alle de nævnte oplysninger gives elektronisk i forbindelse med onlinetilmelding til en rejse. Kunden sender kopi eller billede af billedsiden af passet til Rasmussen Travel pr. e-mail.
Ved tilmelding til en rejse giver kunden sit samtykke til at Rasmussen Travel kan anvende de personlige oplysninger i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kundens rejse, herunder at oplysningerne videregives til egne agenter i destinationslandet.
Samtykket til anvendelsen af personoplysningerne er en forudsætning for at Rasmussen Travel kan tilrettelægge og gennemføre den ønskede rejse for kunden.
Rasmussen Travel deler ikke oplysninger med personer, myndigheder, organisationer eller virksomheder, der ikke er relevante i forbindelse med planlægning og gennemførelse af kundens rejse.
Rasmussen Travel sikrer sig at personoplysninger i vor besiddelse slettes inden for to uger efter kundens rejse er gennemført. Vi sikrer os tillige, at andre personer, som oplysningerne er delt med i forbindelse med planlægning eller gennemførelse af kundens rejse, er vidende om Rasmussen Travels krav om sletning at personoplysninger inden to uger efter kundens besøg er afsluttet.
21. EU rettigheder for pakkerejser
Ifølge ”Lov om Pakkerejser af 28-12-2017” er vi forpligtet til at give følgende standardoplysninger til kunden, inden vi indgår aftale om et rejsearrangement.
|
Ved at klikke på hyperlinket modtager den rejsende følgende oplysninger:
Centrale rettigheder efter direktiv (EU) 2015/2302
- Rejsende vil modtage alle vigtige oplysninger om pakkerejsen, inden aftalen om pakkerejsen indgås.
- Der er altid mindst én erhvervsdrivende, som er ansvarlig for den korrekte levering af alle de rejseydelser, der er inkluderet i aftalen.
- Rejsende får udleveret et nødtelefonnummer eller oplysninger om et kontaktpunkt, hvor de kan komme i kontakt med rejsearrangøren eller rejsebureauet.
- Rejsende kan overføre pakkerejsen til en anden person, med rimeligt varsel og eventuelt mod betaling af yderligere omkostninger.
- Pakkerejsens pris kan kun øges, hvis særlige omkostninger stiger (f.eks. brændstofpriser), og hvis det udtrykkeligt er fastsat i aftalen, og under ingen omstændigheder senere end 20 dage inden pakkerejsens begyndelse. Hvis prisstigningen overstiger 8 % af pakkerejsens pris, kan den rejsende opsige aftalen. Hvis rejsearrangøren forbeholder sig ret til en prisstigning, har den rejsende ret til en prisnedsættelse, hvis de relevante omkostninger falder.
- Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr og få fuld refusion af alle betalinger, hvis nogen af pakkerejsens væsentlige elementer, bortset fra prisen, ændres væsentligt. Hvis den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for pakkerejsen, aflyser pakkerejsen inden pakkerejsens begyndelse, har de rejsende efter omstændighederne ret til refusion og erstatning.
- Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af et opsigelsesgebyr inden pakkerejsens begyndelse i tilfælde af ekstraordinære omstændigheder, f.eks. hvis der er alvorlige sikkerhedsproblemer på destinationen, som sandsynligvis kan påvirke pakkerejsen.
- Rejsende kan endvidere til enhver tid inden pakkerejsens begyndelse opsige aftalen mod betaling af et passende og begrundet opsigelsesgebyr.
- Hvis væsentlige elementer af pakkerejsen efter pakkerejsens begyndelse ikke kan leveres som aftalt, skal der tilbydes den rejsende passende alternative arrangementer uden yderligere udgifter. Rejsende kan opsige aftalen uden betaling af opsigelsesgebyr, hvis tjenesteydelser ikke udføres i overensstemmelse med aftalen, og dette væsentligt berører leveringen af pakkerejsen, og rejsearrangøren undlader at afhjælpe problemet.
- Vil den rejsende påberåbe sig en mangel ved pakkerejsen, skal den rejsende give rejsearrangøren meddelelse herom uden unødig forsinkelse, efter at den rejsende har konstateret manglen.
- Rejsende har også ret til en prisnedsættelse og/eller erstatning, hvis rejseydelserne ikke leveres eller leveres mangelfuldt.
- Rejsearrangøren skal yde bistand, hvis den rejsende er i vanskeligheder.
- Hvis rejsearrangøren eller i nogle medlemsstater formidleren går konkurs eller bliver insolvent, refunderes betalingerne. Hvis rejsearrangøren eller i givet fald formidleren går konkurs eller bliver insolvent efter pakkerejsens begyndelse, og hvis pakkerejsen omfatter befordring, er de rejsendes hjemtransport sikret. Rasmussen Travel har oprettet beskyttelse mod konkurs eller insolvens hos Rejsegarantifonden. Rejsende kan henvende sig til Rejsegarantifonden via dette link https://www.rejsegarantifonden.dk/kontakt/send-os-en-mail/ eller på telefon 4587 8333, hvis der nægtes ydelser som følge af Rasmussen Travels konkurs eller insolvens.
- Klager over de ydelser Rasmussen Travel leverer kan ske til Forbrugerklagenævnet via dette link https://taenk.dk/raadgivning-og-rettigheder/saadan-klager-du-til-forbrugerklagenaevnet eller til Pakkerejse Ankenævnet via dette link https://www.pakkerejseankenaevnet.dk/rejsekunde/hvad-kan-du-klage-over/.
Direktiv (EU) 2015/2302 som gennemført i national ret: www.retsinformation.dk.