INKAKRØNIKEN

Inkakrøniken er den bedste kilde til viden om inkariget. Værket indeholder 400 tegninger af alt fra hverdagsbegivenheder til henrettelsen af den sidste inka, Tupac Amaru, og 800 tekstsider med beskrivelser af inkarigets traditioner og regenter og ikke mindst de overgreb, som de spanske erobrere begik mod indianerne.

Krøniken er skrevet af Felipe Guamán Poma de Ayala i starten af 1600-tallet, og er dermed skrevet, mens at de der oplevede – og overlevede – spaniernes erobring stadig levede. Felipe blev født i starten af 1530-erne i San Crístobal de Suntuntu i  departementet Ayacucho. På sin mors side nedstammede han fra inkaen Tupac Yupanqui, den tiende inka der herskede fra 1471-93, mens faren var spanier. Familien mistede mange af de besiddelser, som den havde arvet fra moderens familie. Poma de Ayala blev tvunget til at forlade sin hjemegn, gennemrejste store dele af riget, men slog sig på sine gamle dage ned i Suntuntu, hvor han nedskrev, hvad han havde set, hørt og tænkt.

Krønikens titel »Nueva corónica y buen gobierno« kan oversættes til »Ny krønike og god regering«. Poma de Ayala ønskede, at hans ny krønike skulle resultere i en ny og bedre regering. Poma de Ayala skrev sin krønike til den spanske Kong Felipe 3., for at denne skulle få øjnene op for den død og destruktion som skyldtes den koloniale udbytning, nye sygdomme og raceblanding. Hans håb var, at kongen efter endt læsning skulle beordre bedring af forholdene for de sydamerikanske indianere.

Gonzalo Pizarro dræber Diego de Almagro.

Manco Inca sætter ild til Cusco.

Manco Inca i Cusco.

Spanier dræber en inka.

Den originale håndskrift af Inkakrøniken befinder sig i håndskriftsamlingen på Det Konge Bibliotek i København.

Efter i 1615 at have sat det sidste punktum i sit stenhus i San Cristóbal de Suntuntu, den nuværende landsby Sondondo, begav han sig mod Lima for at overgive sin krønike til den spanske vicekonge. Krønikens nøjagtige vej fra Lima er ikke kendt, men den spanske konge modtog den aldrig. Sandsynligvis nåede den derimod med en spansk munk og arkivar fra Lima til Madrid og videre med en bibliofil dansk ambassadør udstationeret i Madrid i 1600-tallet til København, hvor den kom i Kong Frederik 3.’s besiddelse. Det var Frederik 3.’s private bogsamling, som blev til Det Kongelige Bibliotek, hvor krøniken blev fundet i 1908.

I 2003 skabte forfatteren Ib Michael fornyet interesse om krøniken i sin roman »Paven af Indien«.

Francisco Pizarro og Atahualpa.

Tekstside i Inkakrøniken.

Spanske erobrere.

Bro af græs over en flod.

Kvinde væver.

Inca Pachacutec.

Henrettelsen af den sidste inka Tupac Amaru.

Felipe Guaman Poma de Ayala på vej mod Lima med Inkakrøniken.

Hans Erik Rasmussen og borgmesteren ved statuen af Felipe Guaman Poma de Ayalas i Sondondo.

Hans Erik Rasmussen i Felipe Guaman Poma de Ayalas hus i Sondondo.

Sondondo ligger i bunden af denne dal.

Denne gade fører hen til Felipe Guaman Poma de Ayalas hus.