21. APRIL KL. 17-21. RECEPTION FOR ÅBNING AF VORES AFDELING FOR INDRE REJSER I RASMUSSEN TRAVEL OG FORTÆLLINGER FRA PERU
Det er med stor glæde, at vi inviterer til reception i anledning af åbningen af vores nye center og afdeling for indre rejser med psykoaktive stoffer og junglemedicin i Rasmussen Travel. Vi holder frem over retræter og ceremonier med junglemedicin i vores tre etagers kursusbygning.
Siden 2013 har bureauets ejer Hans Erik Rasmussen deltaget i mange retræter og ceremonier med ayahuasca i både Peru og Danmark. Senest har han været på et 20-dages retræte med ayahuasca og “lærerplanter” i Amazonas. Målet var at blive helbredt for sin c-ptsd. Det lykkedes!
Gennem årene har vi arrangeret rejser til Peru, hvor ceremonier med ayahuasca har været element. Nu tager vi skridtet fuldt ud, og går helhjertet ind i arbejdet med at arrangere og lede retræter og ceremonier med ayahuasca og forskellige former for junglemedicin i både Peru og Danmark.
Vi markerer det med en reception i vores kursusbygning på vores ejendom i Inspirationscenter Polynesien.
Kl. 17 til 19 er reception hvor vi serverer et glas bobler og pindemadder, og gæsterne kan fornemme stemningen i Slangesalen hvor vi afholder ceremonierne, Pumarummet hvor vi laver integrationsarbejdet og Kondorreden hvor visionerne letter. I kan stille spørgsmål, vi svarer og I kan mødes og netværke.
Kl. 19 til 21 er en parfortælling ved stedets ejere Birgitte og Hans Erik om den healingsrejse ned ayahuasca, som Hans Erik har været på siden november 2022. Forløbet omfattede to rejser til Peru med deltagelse i retræter og ceremonier med ayahuasca og andre typer af junglemedicin.