kr. 3.900,00
Retrætet indeholder:
- Grundig introduktion til ayahuasca og anden plantemedicin i både traditionel og terapeutisk kontekst.
- 1 ceremoni med junglemedicin.
- 1 ceremoni med rapé.
- Sharing hvor gruppen er vidner til dine oplevelser.
- Max 10 deltagere.
- Overnatning i Slangesalen eller medbragt telt.
- Æstetisk indrettet ceremonibygning.
- Fuld forplejning.
- Ceremonikæde fra Amazonas.
Online spørgeskema skal udfyldes for at kunne deltage i ceremonien. Hvis du ikke har deltaget i retræte hos os før, skal du efter at vi har modtaget dine svar have en telefonisk samtale med Birgitte eller Hans Erik. Når vi har godkendt din deltagelse, kan du købe din plads.
6 på lager
Beskrivelse
Backpacker retrætet er for dig, der vil deltage i ceremonier med både rapé og junglemedicin. Både rapéen og junglemedicinen henter vi selv i Amazonas.
Ved at deltage i retrætet bliver du en del af et fællesskab af andre rejsende. Her er muligheden for at du knytter varige venskaber.
I løbet af retrætet holder vi flere sharings, så gruppen dermed bevidner dine oplevelser.
Retrætet ledes trygt af Hans Erik og Birgitte, der har arbejdet sammen omkring formidling af spiritualitet, personlig udvikling og Sydamerikas kultur siden 1995. Vores assistenter Jimmi og Anja er nøje udvalgte, bevidste og omsorgsfulde personer, der støtter dig på alle måder i din proces.
Program:
Dag 1
17:30 – 18:30 Ankomst til Inspirationscenter Polynesien. Modtagelse i Pumarummet på første sal i ceremonibygningen. Erklæring om regler for retræte underskrives og afleveres.
18:30 – 19:00 Spisning
19:00 Fællessang og en kort meditation. Herefter en præsentationsrunde. Hans Erik giver en grundig indføring i ayahuasca og anden junglemedicins brug i både traditionel sydamerikansk og moderne terapeutisk kontekst.
21:00 Ceremoni med rapé i Slangesalen.
22:00 Hygge i Pumarummet og Kondorreden.
Dag 2
08:00 – 08:30 Te i Pumarummet.
08:30 Vandring og væren i stilhed i naturen.
09:30 Ceremonien med junglemedicin starter i Slangesalen.
17:00 – 19:00 Ceremonien afrundes med individuel servering af frisk frugt.
19:00 Hygge og samtaler i Pumarummet og Kondorreden. Buffet med brød, humus og oste.
Dag 3
08:00 – 09:00 Morgenmad som grød med toppings.
09:00 – 13:00 Sharing i Pumarummet hvor du fortæller og gruppen bevidner dine oplevelser under gårsdagens ceremoni. Undervejs te- og kaffepause.
13:00 Frokost med suppe og quinoa.
13:30 Pakning.
14.00 – 15:00 Afslutningsritual i Pumarummet.
Faciliteter:
Vi har en fantastisk retræte- og ceremonibygning, der skaber de optimale rammer om dit retræteophold. Vi sørger for alt hvad du har brug for i ceremonisalen; dyner, puder, sengelinned, tæpper, mindfold, ørepropper, spand, lommetørklæder, vandflaske, notesbog og pen.
Vi serverer te, juicer, frisk frugt og grønt, hjemmebagt brød, humus, ost og varm vegetarsuppe med quinoa.
Du overnatter i Slangesalen eller i medbragt telt. Vi har oppusteligt liggeunderlag af højeste kvalitet. Du medbringer selv lagen og sengelinned.
Medbring:
- Et sæt ensfarvet ceremonitøj i den farve, som du tænker vil understøtte din intention.
- En genstand til det fælles alter som symboliserer din intention.
- Afslappet tøj og godt overtøj.
- Indendørs- og udendørs fodtøj.
- Et sæt skiftetøj som du har i en pose med navn på.
- Håndklæde og toiletgrej.
- Lagen, dyne- og pudebetræk til din madras.
Vigtigt:
Deltagelse i de enkelte elementer er frivilligt, men vi kræver at du er til stede i rummene under hele programmet. Det betyder, at du kommer til tiden og først kører, når afslutningsritualet er slut. Det giver det mest optimale udbytte for alle parter.
Afbestilling:
Afbestilling kan ske senest 30 dage før ceremonien afholdes med fuld refusion minus 1.000 kr. i administrationsgebyr. Er der under 30 dage til ceremonien, refunderes beløbet ikke, men i tilfælde af sygdom kan pladsen overdrages til en anden, baseret på dennes udfyldte formular under samme vilkår som allerede beskrevet.
Sider og dokumenter du skal have læst & udfyldt:
Afbestilling kan ske senest 30 dage før ceremonien afholdes med fuld refusion minus 1.000 kr. i administrationsgebyr. Er der under 30 dage til ceremonien, refunderes beløbet ikke, men i tilfælde af sygdom kan pladsen overdrages til en anden, baseret på dennes udfyldte formular under samme vilkår som allerede beskrevet.