Uroernes flydende sivøer
De flydende øer af totorasiv er enestående i Sydamerika. Intet andet sted lever mennesker på flydende sivøer, hvor de bor i huse af siv og sejler i sivbåde – ja sågar spiser siv.

På uroindianernes flydende sivøer bevarer man en århundrede gammel kulturform.
En historisk levevis
Sivøboernes specielle levemåde opstod, da uroindianerne omkring den danske reformation ville undgå at blive underlagt først inkaernes og senere de spanske erobrere. Uroindianerne havde deres eget sprog, der var meget forskellig fra begge de to store sprog i Andesbjergene; aymara og quechua. Uro tales ikke længere på sivøerne, hvor aymara har udkonkurreret
det gamle sprog.
På et af de mest barske områder på det bolivianske højland, er der derimod en lomme, hvor en afart af sproget stadig tales af enkelte ældre.

I dag får beboerne på sivøerne strøm fra solceller.
På flydende grund
Øerne er menneskeskabte og laves ved, at skærer sivene rødder fri fra søbunden, hvorved, at de flyder ovenpå. Bagefter skærer man siv, og lægger det ovenpå i flere lag med forskellig retning. Øerne er forankret til sten eller pæle på bunden, så de ikke flyder væk. Sivøboerne beretter i spøg, hvordan unge kan “sejle” hjemmefra ved at skære et hjørne af familiens “grund”.
Sivene er af arten totora, som har en spiselig kerne. Sammen med det har man også spist fisk. I dag har øboerne en indtjening ved at sælge fisk på markedet i Puno. Dette og indtjeningen fra souvenirsalg til turister betyder, at totorarod som føde er blevet afløst af moderne madvarer, købt i Puno. Endelig tjener mændene penge som løsarbejdere i Arequipa og Lima.
Turiststrømmen til sivøerne er domineret af entreprenante beboere på fastlandet. Der er ikke meget plads til privatliv, når både læsser store grupper af turister af på de små øer. Som besøgende kan man have en fornemmelse af, at traditionerne kun holdes i hævd for turisternes og dermed indtjeningens skyld. Men trods det, giver et besøg alligevel et levende indblik i en meget speciel levevis, der har overlevet århundredernes gang.
På et typisk besøg bliver man sejlet til én ø, hvor man guiden fortæller om sivøerne og beboernes traditioner. Man kan gå ind i husene, og har bagefter muligheden for at blive sejlet i sivbåd til en anden ø.