HIRAM BINGHAM OPDAGER MACHU PICCHU

Amerikaneren Hiram Bingham omtales altid som manden, der opdagede Machu Picchu. Det er sandt på den måde, at hans første besøg d. 24. juli 1911 og hans ekspeditioner de kommende år førte til, at verden fik kendskab til Machu Picchu.

Den peruanske sergent Carrasco, der d. 24. juli 1911 ledsagede Hiram Bingham op på Machu Picchu, står ved solstenen på Machu Picchu. Ved siden af ham står den dreng, der viste dem op til ruinbyen.

Hiram Bingham var ikke den første ikke-peruaner, der besøgte Machu Picchu. Et spansk dokument fra 1568 referer til ”Picho” nord for Cusco, hvor de indfødte dyrkede coca, og som tidligere havde været inkaen Pachacutec’s kongelige ejendom. I 1874 tegner tyskeren Herman Göhring et kort over området, hvor navnet Picchu figurerer.

Da Bingham kommer til Cusco i 1911 køber han et par krukker af en Agustín Lizárraga, der selv har haft dem med fra Machu Picchu. På sit besøg d. 24. juni beskriver Bingham en “grafitti”, som Lizárraga har skrevet på en mur. Bingham er således informeret om, at Machu Picchu eksisterer, inden han rejser fra Cusco og ned gennem Urubambadalen mod Vilcabambabjergene for at finde inkaernes glemte, sidste hovedstæder. Bingham var derimod manden, der gjorde den “videnskabelige” opdagelse af Machu Picchu, og gjorde den kendt for omverdenen. Grunden til at Hiram Bingham kom til Cusco i 1911 for at indlede ejagten på inkaernes sidste hovedstæder var, at han to år tidligere nærmest ved et tilfælde havde besøgt Choquequirao, og der havde fået interesse for de sidste inkaers historie.

På sin rejse ad en nyetableret karavanevej langs Urubamba-floden på sin vej til Vilcabamba slog Bingham d. 23. juli lejr ved Mandor Pampa neden for Machu Picchu. Næste morgen guidede en lokal bonde for en sølvdollar Bingham op på bjerget, hvor en gruppe bønder dyrkede jorden på Den Centrale Plads. Bingham blev kun få timer på stedet, før han fortsatte sin rejse. Sikkert fordi han ikke blev klar over ruinbyens størrelse og fordi, at han vidste, at dette ikke var de forsvundne hovedstæder i Vilcabamba. Bingham drog videre, lyttede til lokalbefolkningen, og fandt de følgende uger begge inkaernes to hovedstæder i Vilcabamba; Vitcos ved Huancacalle og Espíritu Pampa på grænsen til junglen.

I 1912 kom Hiram Bingham han til i Peru, men undersøgelser af Machu Picchu gav han kun ringe opmærksomhed. Han nåede dog at tage en serie fotos, som National Geographic offentliggjorde i 1913. Artiklen satte stor fokus på Machu Picchu, gjorde Bingham berømt fra den ene inkaerne valgte at forlade Machu Picchu, der krævede mange ressourcer. Inden de forlod den luksuriøse, hellige by, fjernede de selvfølgelig alle betydningsfulde genstande. Det forklarer også, hvorfor der ikke er fundet de guld- og sølvskatte, som man ellers skulle forvente, at byen var rig på. En beretning fra 1562 fortæller også, at de oprørske inkaer i Vilcabamba dag til den anden, og fik ham til mod bedre vidende at erklære, at Machu Picchu var inkaernes sidste hovedstad.

De følgende år gennemførte Bingham yderligere ekspeditioner for at rydde og udforske Machu Picchu med støtte fra Yale-universitetet i USA og National Geographic Society. Under sine ophold opdagede han alle ruinerne langs Inkastien på nær Wiñay Wayna, der først blev opdaget i 1941.

Bingham blev stædigt ved med at fastholde, at Machu Picchu var inkaernes forsvundne hovedstad, og hans påstand stod uimodsagt gennem 50 år, indtil den amerikanske opdagelsesrejsende Gene Savoy i spidsen for en stor ekspedition i 1964-65 foretog omfattende undersøgelser på ruinkomplekset Espíritu Pampa. Gene Savoys ekspedition afdækkede mange hidtil usete bygninger, hvoraf flere var tydeligt inspireret af spansk byggestil, men først med amerikaneren Vincent Lees ekspeditioner fra 1982 til 2004 er det endeligt påvist at Espíritu Pampa og ikke Machu Picchu var det sted, hvor den sidste inka Tupac Amaru havde sin sidste hovedstad.

© Tekst og billede, Hans Erik Rasmussen

Hiram Bingham under sine undersøgelser på Machu Picchu.