MACHU PICCHU

Heldigvis fandt hverken de spanske erobrere eller kolonitidens herskere Machu Picchu, og byen undgik derfor at blive ødelagt, sådan som spanierne ellers ødelagde inkaernes bygningsværker i Cusco.

Se vores film om inkaernes hellige by Machu Picchu.

Machu Picchu er Sydamerikas største seværdighed! Intet mindre. Inkaernes hellige by viser det ypperste af deres byggekunst med udhuggede sten. Beliggenheden er fantastisk.

Tempelområder, smukt udformede huse og rituelle bade. Beboelseskomplekser, terrassemarker og festplads taler for, at inkaen Pachucútec, inkaernes svar på Christian 4. der herskede fra 1438 til 1471, fik Machu Picchu bygget som en hellig ferieby til sig selv og rigets elite. Arkæologer mener, at Pachucútec byggede Machu mellem 1450 og 1470, og Machu Picchu var kronen på rækken af mesterværker.

Machu Picchu betyder Det Gamle Bjerg og refererer til det store bjerg til venstre for hovedindgangen til ruinerne. Det karakteristiske bjerg, der rejser sig umiddelbart bag til ruinerne hedder Huayna Picchu – Det Unge Bjerg. Machu Picchu ligger i 2400 m’s højde, 700 m over Urubambaflodens løb.

Machu Picchu består af to dele, der er adskilt af en aflang græsdækket plads i flere niveauer. Til venstre og forrest i billedet er bydelen med templer og huse med de bedst forarbejdede mure. I baggrunden til højre er beboelsesområder med mere enkelt byggeri, der sandsynligvis har rummet byens “medarbejdere”. Bag byen rejser sig bjerget Huayna Picchu, hvor der også er byggerier på toppen.

En af murene på Soltemplet på Machu Picchu.

De cirka 200 beboelsesbygninger på Machu Picchu har haft plads til omkring 1000 beboere, der har været beskæftiget med at udbygge, vedlige holde og servicere. På terrasserne har man kun kunnet avle en høst om året, da der ikke er overrislingsanlæg. Forskere har beregnet, at udbyttet har været knap 30 tons majsom året, hvilket kun har været nok til at brødføde omkring 300 personer. Derfor hentede man sandsynligvis fødevarer højere oppe i Urubambadalen. Måske brugte man majsen fra terrasserne på Machu Picchu til den chicha, majsøl, som var et element i de rituelle ofringer.

Osteologen der deltog på Hiram Binghams ekspeditioner sagde, at 75 % af skeletterne, som de fandt på Machu Picchu, stammede fra kvinder. Det førte til en teori om, at Machu Picchu var inkaernes hemmelige opholdssted for de udvalgte jomfruer. I 1980’erne undersøgte forskere på universitetet Yale atter skeletterne med moderne teknologi og nåede frem til, at kvinderne ikke var i overtal.

Udsigten over Den centrale Plads på Machu Picchu.

Forskere og turister har gennem 100 år funderet over, hvorfor Machu Picchu blev forladt så effektivt, at spanierne aldrig hørte om stedet. Nogle har påpeget, at der fundet et ufærdigt vandforsyningssystem, om at Machu Picchu derfor blev forladt, da der ikke var den tilstrækkelige mængde vand. Studier af iskappen på et bjerg nær Cusco har imidlertid vist, at klimaet i 1500-tallet var meget nedbørsrigt.

Den mest sandsynlige forklaring er, at Machu Picchu blev forladt, da borgerkrigen mellem Atahualpa og Huascar brød ud i 1527. Samtidig havde europæiske sygdomme bredt sig fra Caribien ned gennem Andesbjergene, inden spanierne selv ankom. Krig og sygdom kan meget vel have betydet, at havde brændt og ødelagt alle huse i området for at etablere en sikker og ubeboet stødpudeområde mellem spanskkontrolleret Cusco og Vilcabamba, hvor de sidste frie inkaer holdt stand.

Der gik således kun 80 år fra Pachacutec startede opførelsen til inkaerne forlod Machu Picchu.