David Johnson på det sted, hvor han første gang fik tanken om, at Nazcalinjerne er et kort over underjordiske, vandførende løb.

»Da mit blik gled op gennem dalen, stod jeg som forstenet. Øjnene fulgte det usynlige løb, som den underjordiske flod ifølge mine målinger måtte have ned gennem dalen. Nøjagtig samme rute – med centimeters nøjagtighed – fulgte en af nazcakulturens mystiske linjer. Et spørgsmål, der fordrede besvarelse, tonede langsomt frem: Var der en sammenhæng mellem linjerne og de underjordiske vandløb?«

Jeg står med den amerikanske historiker David Johnson på den bakke, hvor han i 1996 gjorde den opdagelse, der ifølge ham skulle føre til den endelige tydning af Nazca-linjerne. David kom første gang til Nazca i 1995 for med sine evner med ønskekvist at finde vand. Under dette arbejde opholdt han sig omkring en akvædukt nær Nazca-floden. »

Jeg undrede mig fra starten over, hvorfor akvædukten selv i tørtiden, hvor der absolut ingen fugt er i selve flodlejet, er fuld af strømmende vand – selv om akvædukten ligger højere end flodlejet.«

»En dag slog det mig, at den måtte opfange vandet fra underjordiske strømme, der løb vinkelret på og under floden. Det var, da jeg fulgte et af disse løb vinkelret op fra flodlejet, at jeg kom op på denne bakke. På den måde faldt jeg bogstaveligt talt over løsningen.«

David fortæller videre, at der året igennem strømmer med linjerne for klart og præcist at påvise sammenhængen.« »Kun når regntiden topper, er der så meget vand, at det kan fylde floderne. Når regnmængden tager af, falder vandspejlet hurtigt til under jordens niveau. Så fortsætter det med at løbe i bjergenes brudlinjer. Den største brudlinje løber langs hele Stillehavskysten. De store jordskælv fremkommer, når de tilstødende landplader forskubber sig i forhold til hinanden. Vi så det ved det store jordskælv i Los Angeles for nogle år siden. Der findes tusindvis af lignende, men meget mindre brudlinjer i bjergene hernede.«

»Jeg har brugt måneder på at følge et enkelt underjordisk vandsystem fra bjergene, gennem Nazca-ørkenen og til udløbet i havet. Hele vejen har jeg sammenholdt vandets løb med linjerne for klart og præcist at påvise sammenhængen.

«Til det arbejde har David brugt detaljerede Landsat-satellitfotos fra den amerikanske rumfartstjeneste. På kortene kan man både se linjer og brudlinjer. Han er nu nået så langt i sine undersøgelser, at han er i stand til at læse linjerne, som var de en bog. Han kan udpege nøjagtigt, hvor de underjordiske vandløb løber, og hvor store og vandrige de er. Han kan anvise, hvor nazca-bønderne kunne finde vand, hvor der intet vand er at finde, og hvor der er brudlinjer i bjergene.

»Hver type linje har sin funktion. Trapezoider viser vandårernes retning og størrelse. Lange, smalle linjer henviser til punkter i linjens retning, hvor man vil finde yderligere oplysninger. Smalle siksak- linjer fortæller, at her er der intet vand.

«Jeg spørger David, hvordan hans teori forklarer de figurer, der forestiller dyr. »Her kan jeg kun gisne. Men vi skal huske på, at nazca-folket ikke havde noget skriftsprog, men derimod et højt udviklet billedsprog, hvad man tydeligt kan se på den keramik, som de også er kendt for. Mit bud er, at de har navngivet vandsystemerne med dyrefigurer. Jeg bygger det på, at de enkelte dyr er lavet i umiddelbar nærhed af linjesystemer og dermed vandsystemer. Det har derved været let at henvise til kolibriens system, abens system osv. Intet dyr går i øvrigt igen to gange. Nøjagtig som vi selv ikke har to gader med samme navn i samme kvarter.«

»Jeg kan samtidig spore en sammenhæng mellem valget af dyr og linjesystemets art. Eksempelvis er pelikanen tegnet i tilknytning til et stort system, der anviser en hovedåres løb mod havet – hvor pelikanen lever. Kondoren er ved et system, der viser udspringet af kilder i de høje bjerge – kondorens levested.« Nazca-sletten var det perfekte sted at lave linjerne. Her går år mellem hver regnbyge, og det blæser sjældent kraftigt. Her kunne nazca-folket lave et vejrbestandigt kort over undergrundens geologiske forhold.

»Gådens løsning har vist sig at være meget mere simpel, end man overhovedet har kunnet forestille sig. Linjerne er et yderst detaljeret landkort, eller rettere et vandkort, over det vigtigste af alt – vand. Uden et indgående kendskab til vandforsyning året rundt havde det ikke været muligt at opbygge en kultur baseret på landbrug i dette ørkenområde,« slutter David.

Aben i Nazcalinjerne. Halen er forlæg for det peruanske turistministeriums logo, og er også en af inspirationskilderne til Rasmussen Travels logo.