PISAC RUINER

Ruinkomplekset på bjerget nås enten ad en 10 km lang asfalteret vej eller ad en godt mærket vandresti, der starter til venstre for kirken på plazaen i Pisac. Vandreturen op tager en god times tid. Da bjergstier tit nydes bedst, når man går nedad, kan det anbefales at køre op og vandre ned.

Kort før ruinerne deler vejen sig i to. Afkørslen til højre fører op til Quanchisracay – den første del af den øvre del af ruinkomplekset. Herfra går man langs terrasserne til de næste ruiner Q’alla Q’asa. På bjergsiden ovre til højre kan man se nicher, hvor døde blev begravet. Den videre sti er et godt eksempel på en inkavej af de bedste. Her er en smal portåbning, så vejen har kunnet spærres af. Man kommer også gennem Q’alla Q’asa-tunnelen. Undervejs mod den centrale og lavereliggende del af ruinerne er der flere særdeles gode udsigtspunkter.

De imponerende terrasser ved Pisac.

Den mest betydningsfulde del af Pisac-ruinerne er centreret omkring Intihuatana, den lodrette sten på toppen af den fritliggende klippe inden for bygningen med den runde mur. Bygningen betegnes Soltemplet, og ved at aflæse stenens skygger kunne man følge med i årets gang. Den store firkantede bygning ved siden af Soltemplet var Månetemplet. Foran bygningerne løber en lille kanal ned til et badekar, hvor man har foretaget rituelle afvaskninger.

Neden for Intihuatana ligger en række huse bygget i oval. De menes at have været beboelse for præsterne. Videre ned ad bjergsiderne ligger de imponerende terrasser, hvoraf flere stadig er i brug. Ud over at fungere som religiøst og administrativt centrum for denne del af dalen var Pisac også det fæstningsanlæg, der skulle hindre de fjendtlige stammer fra lavlandet i at trænge ind i Cusco-området. I krisesituationer har terrassernes høje mure fungeret som fæstningsanlæg, og egnens befolkning har kunnet søge i sikkerhed på toppen.

Ruinerne ved Pisac.