Sacsayhuaman

Ruinkomplekset Sacsayhuaman med den enorme siksakmur er et af inkaernes mest imponerende bygningsværker. Udsigten fra toppen af bakken giver et fint udsyn ned over Cusco.

Den imponerende zigzagmur i tre etager omkranser Sacsayhuamán, hvor der i inkatiden var store bygningsværker.

Selv om Sacsayhuaman i dag er det største ruinkompleks omkring Cusco, er der kun en femtedel af det oprindelige bygningsværk tilbage. Gennem 400 år hentede beboerne i Cusco sten fra bygningerne, og man kan kun gisne om, hvordan fæstningen så ud, da et afgørende slag stod mellem Pizarros erobringsstyrker og Manco Incas hær. Oprindelig var Sacsayhuaman tempel, oplagringsområde og festplads til rituelle sammenkomster.

Vartegnet var tre store tårne. Det cirkelformede fundament til det største, Muyucmarca, og det firkantede Sayacmarca kan stadig ses og giver en fornemmelse af størrelsen. Fra tårnene løb underjordiske gange ud til ringmurene. Siksakmuren i tre niveauer er overvældende, og den største sten på næsten ni meters højde vejer 360 tons. Den er ligesom alle andre sten i murene slæbt af hundredvis af arbejdere fra et stenbrud på den anden side Cusco-dalen. Sacsayhuaman kan oversættes til “plettet falk” eller “kongelig ørn”. Ofte omtales det som et fort. Især på grund af det store slag mellem inkaer og spaniere i 1536. Men envisning til de 22 siksak mener andre, at stedet ærede lynets gud. Andre igen foreslår, at muren symboliserede tænderne i den puma, som Cusco var anlagt i form som.

Over for fæstningsanlægget ligger klippeknolden Rodadero. Med front skråt mod pladsen lidt oppe ad bakken er »inkaens trone« hugget ind i en bar klippe. Her mener man, inkaen har siddet på vævede tæpper og overværet festlighederne på den store centrale plads. Den lidt skæve retning kan skyldes, at han også skulle have Auzangate-massivet inden for synsvidde. På bakkens modsatte side er en naturlig rutsjebane på klippen. Det er et yndet sted for børn og livsglade turister. Bag Rodadero er et rundt bygningsværk, Suchuna, som man begyndte udgravningen af i 1985. Det har sandsynligvis været vandreservoir for Cusco by. I den nordlige og østlige ende er der rester af rituelle bade. Umiddelbart vest for den runde konstruktion er der nogle klipper med en lille tunnel.

En af de sidste store kampe mellem erobrerne og inkahæren fandt sted på Sacsaywaman i 1536. Francisco Pizarro’s bror Juan og hans mænd havde levet i Cusco Gennem mere end to år, da inkakongen Inca Manco uden at møde nævneværdig modstand, indtog Sacsaywaman og forskansede sig bag murene. Gennem ti måneder sendte inkaerne jævnligt brændende pile ned over Cusco, hvor spanierne blev mere og mere trængte. En nat gennemførte den spanske hær et sidste modangreb ved at liste op over bakkerne og venstre om Sacsaywaman. Det lykkedes dem at indtage Rodaderobakken på den anden side den centrale plads, og om morgenen satte de angrebene ind og forsøgte at forcere de tre høje ringmure. Samme aften døde Juan Pizarro, og under den følgende dags hårde kamp blev spanierne atter trængt tilbage og mistede mange mænd.

Inkaerne fik samtidig støtte fra en tilkommen 5000 mand stor styrke. For spanierne syntes katastrofen uundgåelig, og de vidste, at indtog de ikke Sacsaywaman, ville slaget om Cusco være tabt. En afgørende kamp ventede. I et sidste desperat forsøg angreb de 50 overlevende spanske soldater Sacsaywaman. Ved hjælp af stiger kom de over murene og indtog komplekset med de tre fæstningstårne og efter yderligere nogle dages kampe vandt spanierne. Inca Manco overlevede imidlertid og trak sig tilbage til Ollantaytambo og senere Vilcabambabjergene, hvor inkaerne frem til 1572 havde et uafhængigt rige. Historien om Manco Inca og de sidste frie inkaers kamp mod de spanske robrere fortsætter under Ollantaytambo ruiner.

Til solhvervsfesten Inti Raymi d. 21. juni genoplever man inkatiden.

Vintersolhvervsfesten Inti Raymi var inkaernes vigtigste fest. Den varede i ni dage og indeholdt processioner, danse og ofringer af dyr til guderne. Spanierne forbød Solfesten i 1533, men i 1944 genopstod den atter. Festen holdes den 24. juni og starter med at “inkaen” kommer ud af Soltemplet i Cusco. Senere fortsætter festen med danse og processioner på pladsen ved Sacsayhuamán.

Et par hundrede meter fra Sacsaywaman står en Kristusstatue med udbredte arme. Statuen blev d. 21. juni 1941 givet byen i gave af arabere i Cusco. Gåturen fra Sacsayhuaman til Plaza de Armas er rigtig fin. Start med at gå ned gennem den lille kløft mellem Sacsayhuaman og kristusstatuen. Hvis man er vænnet til højden, kan man selvfølgelig også gå den modsatte vej op adad. Regn med en times tid. I taxi er turen op hurtig og billig.