Plaza de Armas

Flittige skopudsere, håbefulde sælgere, velklædte cusqueños og overvældede turister dvæler på plazaens bænke. De velfriserede blomsterbede, enkelte gamle træer og den flotte
fontæne er omkranset af toetages huse med balkoner.

Plaza de Armas – Våbenpladsen, er hjertet i Cusco.

For inkaerne var denne plads centrum i deres rige. Det var herfra, at veje gik ud i de fire områder, som inkariget var delt ind i. I dag er det her, at rejsende slapper af før, under og efter ture ud til inkastier, ruiner, bjerge, dale og landsbyer. Bygningerne omkring plazaen har arkader (på spansk portales) i den nederste etage. Hver arkade mellem to gader har sit eget navn. Mange adresser på Plaza de Armas benævnes med arkadens navn og et nummer. I mange af bygningerne omkring plazaen ligger gode restauranter og caféer, og tit kan man være heldig på første sal at få et bord med udsigt over plazaen.

Midt på plazaens langside modsat katedralen fører gågaden Del Medio til pladsen Plaza Regocijo. På Plaza de Armas’ nordlige spids er den smalle gågade Procuradores et overflødighedshorn af pizzeriaer og udstyrsbutikker.

Plaza de Armas, Våbenpladsen, ligger der, hvor den centrale plads i inkaernes hovedstad lå. Pladsen var dengang dobbelt så stor og omfattede også Plaza Regocija, blokkene på begge sider af Calle del Medio og blokken, hvor Hotel Cusco ligger. Pladsen var delt af Saphifloden, der i dag løber under bygningerne modsat katedralen. Den halvdel, som i dag er Plaza de Armas, hed i inkatiden Krigspladsen.

I midten ved fontænen var en stor forgyldt sten, Krigs-stenen, som man ofrede til før erobrings-togter. Pladsen var centrum i hele det mægtige rige, og det var herfra, veje førte ud i fire verdenshjørner til de fire regioner. Alle stammer, der blev underlagt inkaerne, skulle bringe jord fra deres egn til pladsen, så det symbolsk kunne blandes med jorden fra centrum i inkaernes verden. Der er beretninger om, at pladsen var dækket af hvidt sand fra kysten, muslingeskaller og guldfigurer. Fund, som blev gjort under restaureringen af springvandet i 1996, underbygger disse historier. Fundene kan ses på Museo Histórico Regional.

Gennem århundreder var Plaza de Armas scene for offentlige henrettelser, der skulle tjene som skræk og advarsel for potentielle oprørere. Blandt andet Tupac Amaru, den sidste inka, den oprørske erobrer Diego de Almagro den Yngre og 1700-tallets indianerleder Túpac Amaru 2.

Natten til onsdag den 23. juli 1997 blev der begået et ublodigt »mord«. Cuscos borgmester, Salizar, havde egenhændigt bestemt, at pladsens hundrede år gamle træer skulle fældes. Da ingen i byen støttede ham i den tanke, havde han kommanderet en privat entreprenør til at vælte dem klokken halv to om natten. Befolkningen var rystet, da de om morgenen så, hvad der var sket. Inden aften var der rejst en galge ved springvandet, og en dukke, der forstillede borgmesteren, var hængt op. Beboerne begyndte at rejse træerne igen, og efter få dage udstedte Cuscos øverste dommer en arrestordre på den i forvejen ikke særligt populære borgmester. Nogle måneder efter var Salizar dog tilbage i borgmesterstolen igen, mere populær end før »mordet«, da han nu havde ladet bulldozerne etablere et picnicsted ved en flod nær byen.

Katedralen.

Katedralen står bombastisk over plazaen og består i virkeligheden af tre kirker, hvor den midterste er selve katedralen med Jesús María til venstre og El Triunfo til højre. Under formiddagens messe kan man diskret gå ind gennem hovedporten. Når katedralen er åben for turister uden for messer, fungerer Jesús Maria som indgang.

Opførelsen af katedralen begyndte i 1560 på fundamentet til Inka Viracochas palads og sluttede 100 år senere. Taget bæres af 14 store firkantede søjler, hvor hvert hjørne består af tre kanter og dermed bærer budskabet om inkaernes tredelte verden i en kaotisk underverden, vores verdslige verden og en harmonisk oververden. På den måde materialiserede de indianske arbejdere deres traditionelle verdensopfattelse, da de af kolonimagten blev beordret til at bygge kirker.

Midt på pladsen står en fortæne.

I 1571 begyndte jesuitterne at bygge kirken på sydøstsiden af Plaza de Armas oven på fundamentet fra inkaen Wayna Capacs palads. I tråd med jesuitternes generelle modstand mod den spanske stat ønskede de, at La Compañía skulle overgå katedralen i pomp og pragt. Det kunne Cuscos biskop ikke acceptere, og han bad pave Paul 3. mægle. Men da hans beslutning, som støttede biskoppen, nåede Cusco, var La Compañía næsten færdig.

Kirken indeholder mange bemærkelsesværdige religiøse malerier. I krypten er en mindeplade for den danske jesuitterpræst Peter Tantholdt Hansen, der fra 1968 til 2010 arbejdede blandt Perus indianske befolkning. Der er adgang til tårnene, hvorfra der er en fin udsigt ned over plazaen.