AREQUIPA
Arequipa er Perus tredjestørste by. Det historiske centrum er på UNESCO’s liste over Verdens Kulturarv. Klostret Santa Catalina og museet for inkaernes ofringer til guderne er absolut værd at besøge.

Vulkanen Misti rejser sig bag Arequipa.
En by i udvikling
Arequipa ligger mellem Andesbjergenes højland og kystområdernes tørre ørken i en dal, som gennem overrisling giver eksistens til et stort antal landbrug. Uden for byen ligger vulkanen El Misti med sin 5822 m høje kegleformede tinde. Arequipa er Perus næststørste by med knap en million indbyggere, og som den største by i det sydlige Peru er den i kraftig udvikling. Arequipa tiltrækker mennesker fra store dele af Andesbjergene, der kommer til byen i håbet om at skabe sig en fremtid med lønarbejde og moderne goder.

Katedralen i Arequipa.
Den hvide by
Arequipa har to tilnavne. På grund af de flotte, hvide bygninger i centrum kaldes den i folkemunde »Den Hvide By«. De hvide sten består af det vulkanske materiale sillar, som anvendes i stor stil til vigtige bygningsværker i byen. Sit andet tilnavn fik byen af Miguel de Cervantes Saavedra (forfatteren til romanen »Don Quijote«), da han sidst i 1500-tallet var på vej hjem til Spanien efter at være blevet vraget som ansøger til den første borgmesterpost i La Paz. Da Cervantes, efter at have boet i det barske bolivianske højland så de grønne, overrislede marker omkring Arequipa, døbte han den »Byen med evigt forår.« Den 15. august 1540 grundlagde Pizarros løjtnant García Manuel de Carbajal byen under navnet »La Dicha Villa Hermosa de Arequipa« (Den lykkeligt smukke by Arequipa).
Byen fik fra starten betydning som opholdssted på ruten mellem Stillehavskysten og “Alto Peru” – det nuværende Bolivia. Som sådan bør man også bruge byen i dag, da den beliggenhed i 2325 meters højde gør den meget velegnet til højdetilvænning før rejsen videre op i Andesbjergenes højder.
Plaza de Armas
Plaza de Armas er omkranset af de store hvide bygninger, der giver byen dens helt specielle præg. Katedralen fylder hele plazaens nordside, og er oprindelige bygning er fra 1656, men mange jordskælv er skyld i, at meget lidt af den nuværende bygning er ældre end 130 år. Katedralen er en af de 70 kirker i verden, der har lov til at have Vatikanets flag hængende. Det står på højre side af alteret. Orglet, der blev givet i gave af Belgien i 1870, siges at være det største i Sydamerika. Der er koncerter et par gange om måneden.
La Compañía ligger ved plazaens sydøstlige hjørne. Bygningen, der er bygget mellem 1654 og 1698, har modstået flere jordskælv og er en af byens ældste. De hvide sten i kirkerummet danner en flot kontrast til den guldbelagte udsmykning. Læg især mærke til det store hovedalter, som er belagt med 18 karat bladguld.

Juanita er udstillet fra 1. maj og året ud.
Museo Santuarios Andinos
Museet udstiller nogle af de menneskeofre, som inkaerne ofrede til guderne på bjergtoppe. Hovedattraktionen er Juanita, det frosne lig, som Arequipa-guiden Zárate og den amerikanske arkæolog Johan Reinhard fandt på toppen af Ampato-vulkanen ved Cabanaconde i 1995. I modsætning til andre fundne menneskeofringer var Juanita så velbevaret, at hendes hud, indre organer, hår, blod og maveindhold stort set var intakt.
Det var, som var hun lagt i en dybfryser for få dage siden, og hun gav for første gang forskerne mulighed for at undersøge et inkamenneske, som havde det levet i går. Inden hun blev stedt til hvile i sin 500 år lange Tornerose-søvn, blev hun slået bevidstløs med en kølle. For en familie under inkatiden gav det stor stolthed, at ens pigebarn blev ofret til guderne.