PUERTO MALDONADO

Byen er en hastigt voksende forpost for udvikling og åbning af junglen i det sydlige Peru. For turister er byen en mellemstation på vej til og fra lodgerne i junglen.

Puerto Maldonado ligger, hvor Tambopatafloden udmunder i Madre de Dios. For de fleste er byen mellemstation på vej til og fra junglelodgerne langs floderne. Trods sine 75.000 indbyggere er byen alt andet end en hektisk storby.

Plazaen i Puerto Maldonado.

I junglen omkring Puerto Maldonado ligger adskillige junglehoteller – eller lodger, som de benævnes. For rejsende, som ønsker at opleve junglen under forholdsvise luksuriøse forhold, er det oplagt at tilbringe nogle dage på et junglehotel.

Nogle junglehoteller ligger nedstrøms ad Madre de Dios-floden og andre op ad Tambopatafloden. Generelt kan siges, at jo længere fra Puerto Maldonado et junglehotel ligger, jo større chance er der for at se dyr. Undersøg derfor placeringen og sammenhold det med prisen.

Dette er havnen i Puerto Maldonado, hvor man stiger ombord i både for at sejle ud til lodgerne.

Junglen i det sydlige Peru er både hjemsted for nogle af Jordens sidste ukontaktede naturfolk og udsendinge fra olie- og gasselskaber. I skovens dyb har de mødt hinanden flere gange, når indianerne er på jagt efter bytte, og olie- og gas-folket er på jagt efter steder at anlægge boretårne. Langs nogle floder fjerner guldgravere træerne for at udvinde guld, og på andre spejder turister og naturguider efter jaguarer og aber. Indtil for få årtier siden, var de bugtede floder de eneste færdselsårer gennem det grønne ocean. I dag skærer den asfalterede Transamazonske hovedvej, der forbinder Stillehavet og Atlanterhavet sig tværs gennem junglen.

Selv om big business afløser naturalieøkonomi og selv om veje forgrener sig ud i junglen, er der heldigvis stadig steder, hvor man kan opleve et plante- og dyreliv, der er stort set intakt – og uopdaget. På Río Amigos mellem manu og Puerto Maldonado opdagede den danske biolog Mogens Trolle i 2003 en hidtil ukendt hjorteart, der har fået navnet dværgspidshjort.

Sammen med den bolivianske nationalpark Mididi, der grænser op til Peru, omfatter de peruanske nationalparker og reservater BahuajaSonene og Tambopata-Candamo tilsammen et sammenhængende areal på knap danmarks størrelse. Hertil kommer nationalparken Manu på 17.000 km².

Hvis man ønsker at opleve et stort set intakt, dyre- og planteliv, er der mange lodger at vælge imellem. Det er ikke muligt for alvor at opleve junglen på dagsture ud fra Puerto Maldonado. Rejsende opholder sig på lodgaer langs floderne Madre de Diós, Tambopata og Heath. Ved at rejse ind i junglen og bo nogle dage på et af de mange lodger, gør man sit til, at organisationer, der arbejder for naturbevarelse, har argumenter, når de skal lægge pres på regeringen. Perus politikere bør gøre meget mere for at hindre illegale guldgravere og tømmerhuggere i at trænge ind i junglen.

Junglen omkring Tambopatafloden mellem Puerto Maldonado og Andesbjergene er omfattet af Nationalparken Tambopata-Candamo. Parken er inddelt i flere zoner med forskellig grad af beskyttelse. Plante -og dyrelivet i høj grad intakt, og der er store chancer for at se flere af junglens dyr.

Aber kan ses fra floden og endda på lodgerne, mens jaguaren er et sjældent syn – men den er her. I Tambopata-Candamo er også registreret  omkring 1300 fuglearter og 1200 sommerfuglearter, 32 papegøjearter, 200 dyrearter (mange er flagermus) og 90 frøarter.

Jaguaren er et sjældent syn, men den er her.