AMAZONAS

Regnskoven i Peru er mere artsrig end noget andet sted på Jorden. Især de laveste, østvendte skråninger af Andesbjergene er hjemsted for et ekstremt artsrigt plante- og fugleliv. Amazonas opleves bedst på lodgerne, hvor man bor, og hvorfra man laver vandre- og sejlture.

 Amazonas.

Den peruanske del af Amazonas dækker over halvdelen af landets areal. Store dele af junglen er stadigvæk stort set uberørte af den moderne  verdens udvikling – eller forandring og afvikling om man vil. Det anslås, at der stadig lever xxx indianere tilhørende xxx forskellige folk med hvert sit sprog i frivillig isolation mellem floderne Madre de Diós og Ucayali og den brasilianske grænse.

Regnskoven på xxx km ² dækker xx procent af Perus areal. Langt hovedparten af befolkningen lever i de tre departementshovedstæder Puerto Maldonado i syd, Pucallpa i den centrale del af junglen, og Iquitos i nord. Både den resterende oprindelige befolkning, der hidtil har undgået at blive opslugt af den moderne verden og de sidste store områder med primærskov er truet af olie- og naturgasindustri, der har koncession på udvinding af ressourcer og af tilflyttere der breder sig langs især XX. I regnskoven er – eller rettere var meget ædeltræ. Især cedertræ og mahogni.

Paranødder er også en givtig indtægtskilde for mange familier i området. På restaurant kan det anbefales at prøve patarashca, en fisk omviklet med bananblade og stegt i gløder.

Tre store byer er udgangspunkter for besøg i den peruanske del af Amazonas. Puerto Maldonado er indgangen til junglen i det sydlige Peru. Fra Pucallpa besøger man de centrale dele. Mens Iquitos er afsæt til junglen i den nordlige del af Peru.