GUIDE TIL PERU
Peru er et storslået rejseland. På én gang velfungerende og både kulturelt og naturmæssigt mangfoldigt. På få timer kan man komme fra moderne byliv til indiansk landliv, hvor mange elementer fra de oprindelige indianske kulturer stadig lever. I landsbyerne i bjergene er det stadig det indianske sprog quechua, der tales mere end spansk. Og i junglen nær grænsen til Brasilien lever den dag i dag små indianske stammer uden kontakt med den moderne verden.
Lev lokalt på Taquile
Vigtig viden før rejsen til Peru
Pas og visum
Passet skal være gyldigt seks måneder efter rejsens afslutning. Få derfor lavet et nyt pas i god tid inden en rejse til Peru. Især hvis man ønsker at vandre på Inkastien, hvor pladser skal bookes mange måneder i forvejen og hvor man skal opgive pasnummer ved booking.
Man skal ikke søge visum inden en rejse til Peru. I flyet på vej til Lima får man udleveret en formular, som man skal aflevere udfyldt i migrationsskranken i lufthavnen. Personen ved skranken river den nederste talon af formularen, og giver den til den rejsende sammen med passet. Denne talon skal som opbevares i passet, og afleveres ved migrationsskranken, når man rejser ud af landet. Få den derfor klipset fast i passet når I kommer ind på hotellet.
Det turistvisum, som migrationsmyndigheden stempler i passet ved indrejsen, gælder oftest i 90 dage. Det kan forlænges yderligere 90 dage uden omkostninger på immigrationskontorer i de største byer.
Vaccinationer
Peru stiller ikke krav om, at man er vaccineret ved indrejse. Dog råder man almindeligvis til at man er vaccineret mod skoldkopper, stivkrampe og Hepatitis A.
Malariepiller bør tages, hvis man skal rejse i Amazonas. Hvis man “kun” besøger inkabyen Machu Picchu, men ikke kommer videre ud i Amazonas, er det ikke nødvendigt at tage malariemiddel.
Ved rejser i Amazonas bør man også lade sig vaccinere mod gul feber. Ved Amazonas regnes højder under 2.300 meter over havet i den østlige del af Peru.
Hvis man skal rejse i mere end 3-4 uger, bør man lade sig vaccinere mod Hepatitis B.
Zika virus er i skrivende stund (april 2016) ikke udbredt i Peru.
Rejsetidspunkt
Året kan deles i en tørtid og en regntid. Tørtiden, der i bjergene går fra april til november, benævnes ofte »sommer«, selv om det egentlig er vinter på den sydlige halvkugle på dette tidspunkt. I højlandet skinner solen overvejende fra en klar himmel, og temperaturerne kan midt på dagen komme over 20°C. Regn varer sjældent længe i tørtiden, som dermed er langt det bedste rejsetidspunkt.
Bjergenes regntid går fra groft sagt fra december til marts. Her kommer der ofte en byge om formiddagen og en endnu en om eftermiddagen, men ind imellem kan solen skinne mellem skyerne. De høje bjerge vil dog ofte være indhyllet i skyer.
Langs kysten er der derimod solrigt i bjergenes regntid. Det skaber det forvirrende fænomen, at kystboerne kalder perioden fra april til
november for “sommer”, mens bjergboerne kalder det “vinter”.
November til marts er de måneder, hvor kystboerne tager til stranden.
Rejsende der vil til Peru for at opleve bjergenes storslåede natur, bør derfor planlægge at rejse mellem april og november.
Kreditkort og kontanter
Kreditkort er en sikker måde at opbevare rejsevaluta på (og den mest praktiske). VISA-kort er det mest udbredte i Sydamerika. Kortet kan bruges på større restauranter, hoteller og rejsebureauer – men ikke alle steder som reklamerer med det. Med brug af den normale pin-kode kan kontanter uden problemer trækkes i automater i alle store byer og på turiststeder. Automaterne findes uden for de største banker. Ofte kan man vælge mellem lokal valuta og dollars.
For at undgå svindel bør man bede om carbon-papirerne de få steder, hvor der stadig bruges »fluesmækker«, så der ikke er mulighed for at overføre underskrift og kortnummer til andre bon’er. Sørg for at medbringe telefonnummeret på det kontor, der kan spærre kontoen, hvis kortet mistes.
I bagagehallen i lufthavnen i Lima er der både vekselkontor og hæveautomat. Det er dermed oplagt at hæve lokal valuta, mens man venter på kufferten kommer fra flyet.
Det er en fordel altid at medbringe et kontant beløb i amerikanske dollars, for det tilfælde man løber tør for lokal valuta i mindre byer, hvor der ikke er kontantautomater. Som regel kan man finde personer, der vil købe dollars. Samtidig er det ofte muligt at betale udflugter og andre ydelser i amerikanske dollars.
Vigtig viden under rejsen til Peru
Valuta
Passet skal være gyldigt seks måneder efter rejsens afslutning. Få derfor lavet et nyt pas i god tid inden en rejse til Peru. Især hvis man ønsker at vandre på Inkastien, hvor pladser skal bookes mange måneder i forvejen og hvor man skal opgive pasnummer ved booking.
Man skal ikke søge visum inden en rejse til Peru. I flyet på vej til Lima får man udleveret en formular, som man skal aflevere udfyldt i migrationsskranken i lufthavnen. Personen ved skranken river den nederste talon af formularen, og giver den til den rejsende sammen med passet. Denne talon skal som opbevares i passet, og afleveres ved migrationsskranken, når man rejser ud af landet. Få den derfor klipset fast i passet når I kommer ind på hotellet.
Det turistvisum, som migrationsmyndigheden stempler i passet ved indrejsen, gælder oftest i 90 dage. Det kan forlænges yderligere 90 dage uden omkostninger på immigrationskontorer i de største byer.

100 peruanske soles er cirka 230 danske kroner.