PATAGONIEN - DEN CHILENSKE DEL
Nationalparken Torres del Paine er det mest kendte sted i Patagonien. Her er oplevelser for både vandrere og turister, der ønsker at køre og sejle.
Fire områder i Patagonien
Chilensk Patagonien er det enorme områder, der strækker sig fra Ildlandet og op til byen Puerto Montt. Patagonien kan deles ind i fire områder.
I syd omkring den største by Punta Arenas og på den chilenske del af Ildlandet er åbent, kuperet land med tør bevoksning af lave vindblæste træer og buske.
Torres del Paine er den verdensberømte nationalpark, der tiltrækker vandrere fra hele verden. Ud over vandrestierne byder parken også på sejlture til gletsjere og veje, der fører til storslåede udsigter.
Den chilenske skærgård kan man opleve fra søsiden. En færge sejler fra Puerto Natales til Puerto Montt og en anden fra Punta Arenas til Puerto Williams på øen syd for Ildlandet. Et luksusskib sejler mellem den argentinske by Ushuaia og Punta Arenas. Undervejs lægger det til ved Kap Horn.
Endelig kan chilensk Patagonien opleves på en køretur ad den forholdsvis nyåbnede Carretera Austral – Den Sydlige Vej.
Patagonien i Argentina
Den sydlige del af Argentina benævnes også Patagonien. Et besøg i chilensk Patagonien kan fint kombineres med en rejse til de store gletsjere i den argentinske del af Patagonien.