HUMAHUACA-DALEN
Små, hvide koloniale kirker og tørre, mangefarvede bjerge i buede formationer er Humahuacadalens kendetegn. Kort efter provinshovedstaden San Salvador de Jujuy opfordrer skilte bilisterne til at passe på, at motoren ikke kører varm på vejens skrappe stigninger.

Humahuacadalen nær den lille by Uquia.
Humahuaca
Humahuaca (6.200 indb., 2.940 m.o.h.) er dalens hovedby og det sted, hvor de fleste turister overnatter. Hver middag kl. 12 præcis er de fleste samlet på plazaen for at se en lille statue komme ud af en niche i rådhusets tårn. Statuen virker lidt kitschet, men viser San Francisco Solano, der var en sprog- og musikinteresseret spansk missionær, som i 20 år omkring år 1600 arbejdede i det som nu er Nordvestargentina. Katedralen er et besøg værd, ligesom man bør gå op ad den brede trappe fra plazaen og betragte uafhængighedsmonumentet i sten og bronze. Byens centrale gader er rigtig hyggelige at slentre omkring i. Både midt på dagen og om aftenen er der folkemusikgrupper, der optræder rundt på restauranterne.

Rådhuset i Humahuaca.
Små byer fra kolonitiden
Når man fra provinshovedstaden San Salvador de Jujuy kører ad nationalvej Ruta 9 op gennem Humahuacadalen, kommer man først til den lille by Tumbaya.
Lidt efter fører sidevejen RN 52 til venstre mod den kendte by Purmamarca, hvis største attraktion er det syvfarvede bjerg, som man ser gengivet på utallige turistplakater. Et stort, kroget og ældgammelt johannesbrødtræ dominerer plazaen foran kirken fra 1648. Det gamle rådhus med de fire buer er også med til at give en aura af ophøjet ro. Purmamarca er ældet med ynde, og flere rustikke, men stilbevidste hoteller af høj klasse – og høje priser efter Nordvestargentinsk standard! – afspejler byens stemning. Idyllen bliver brudt af den befærdede transandine landevej til Chile, som skærer sit befærdede, tidssvarende asfaltbånd gennem dalen et par blokke fra plazaen. Kører man videre op gennem Purmamarcadalen ad RN 52, hedder stigningen Cuesta de Lipán og målet Salinas Grandes oppe på det flade højland.
Når man kører videre op gennem Humahuacadalen ad Ruta 9, er det værd at lægge mærke til de buede bjerge, der er beskrevet som farvede elefantnegle. Ved byen Maimará har de fået navnet La Paleta del Pintór – Malerens Palet. Farvestrålende er også plasticblomsterne på den lille bys gigantiske kirkegård, hvor gravkamre og kors dækker den tørre bakke.
Tilcara er en lille fin kirke ved plazaen, men det er det restaurerede Pucará – fort, lige før byen, som bør besøges. Stedets direktør var en periode danskargentineren Ester Albeck, som udlejer bungalower i byen Uquia få kilometer fremme. Lige før den lille by Huacalera krydser man Stenbukkens vendekreds og kommer dermed ind i det tropiske bælte. Stedet er markeret med et monument til venstre for vejen.
Uquia er endnu en af de hyggelige småbyer i dalen. Kirken er speciel ved at tårnet ikke hænger sammen med kirkebygningen, men derimod muren ud mod plazaen. Kirkens klenodier er ni malerier fra 1600-tallet, der viser engle udrustet til krig. På plazaen ligger det fine Hostal de Uquia. I Uquia bor en dansktalende familie, der samarbejder med Rasmussen Travel.

Det mangefarvede bjerg El Hornical nær byen Humahuaca er ved at blive et kendt rejsemål.