Jeg skaber mit eget hverdagsretreat – jeg gider ikke være et offer mere!

Han tog til Sydamerika igen igen igen igen – ja for femte gang de sidste 8 måneder. Og hvad skulle jeg? Blive hjemme og passe hele herligheden eller var det ikke redeligheden her i grå, mørke, kolde januar? Vi var lige blevet enige om at flytte vores bolig tilbage til stuehuset – og Møllen skulle indrettes helt på ny som kursusejendom og fælleshus. Tre dage inden hans afrejse kom to venner og hjalp med de tungeste store ting. Og så kom jeg hjem, efter at have kysset ham farvel i Kastrup, til ét stort flyttekaos. 10 års rejsebureaukontor og to personers bolig skulle flyttes og nyindrettes – og et fælleshus flyttes modsatte vej. Og vores datter skulle starte på sit speciale og vi havde begge sagt ja til at ville passe lillemanden alt det, de havde brug for …

Hvornår havde jeg måske sidst været ude og rejse…? Tre år siden i 14 dage til Sydeuropa – wauhhh, nej ingen bountystrande til mig, ingen servering af lækker vegetarisk mad på eksotiske restauranter, ingen lækker sanselig massage, ingen varm sol og mojitos,  ingen sunde udrensninger, ingen ride- og vandreture, ingen…. Jeg kunne blive ved i min selvmedlidenhed. Der var ikke grænser for hvad der manglede her på den nordlige halvkugle af wellness til fruen. Og så skulle jeg bare liiiige selv flytte syv tons kasser og gøre det lækkert alene i to kæmpe bygninger – Hytten til kursusistbeboelse måtte i hver tilfælde vente til jeg fik hjælp.

Hmmmm, det var jo faktisk lidt spændende at skulle indrette – og selv bestemme det hele – vidste at HE ville elske det, når han først så hvad jeg havde tryllet. Og jeg havde jo fået mig meldt ind i den der vinterbadeklub med den skønne sauna.,Der havde jeg lige mødt de herligste to gutter, på henholdsvis 21 og 74 år, der havde transformeret deres liv for vildt med ayahuasca-ceremonier de sidste par år. De havde lige været til middag hos os et par dage inden og vi svingede rigtig godt. Og så hele dage med vores første barnebarn var jo magiske og nærværende – det ville jeg jo slet ikke være foruden… Jeg var jo selvstændig og bestemte selv mine arbejdsdages indhold.

Jeg kunne jo egentlig bare vælge at lave mit eget hverdagsretreat…her? Følge den veganer dieta HE var på på hans retreat i junglen, bestille et klippekort til massage i Haslev, tage hver anden dag i sauna og vinterbade i Haraldsted sø, meditere om morgenen under min lyse franske tagterassevindue, rulle min yogamåtte ud, danse vildt i det store frie rum i bunden af møllen med guldvvarme, jeg kunne skrue op på 28 grader, hvis det var det. Måske deltage på det første kursus i tantra, som en nær ven havde booket sig ind på i vores nye BevidsthedsTårn… øhhh var det faktisk ikke kun min fantasi, der satte begrænsningerne?

Jeg glemte faktisk alt det, der var synd for mig, da vores gode ven ville komme med 14 kursister i den efterfølgende weekend. Jeg måtte da vist se at få begyndt at rykke…

Og faktisk var det ganske rart at gå der alene – min sjæl kunne følge med kasse og kasse, rum for rum, som jeg nyindrettede, nu den store beslutning var taget. Vi ville til at afholde rejser med JungletheCeremonier og psykedelisk integration i små grupper samt invitere andre spændende dedikerede facilitatorer til at afholde bevidsthedsløftende kurser her også.

Og jeg var frue i min egen mølle, som jeg havde været de sidste 21 år. Så det var bare at huske pauserne, invitere et ven eller bofælle, hvis jeg trængte til selskab. Langsomt begyndte vores nye vision at tage form rent fysisk. Møllen var nu blevet døbt BevidsthedsTårnet – et smukt ord, som vores nye medarbejder Liselotte havde fundet på. Hun skulle starte i rejsebureauet én gang om ugen efter at HE var taget afsted … jeg var lidt spændt på det. Hvad var det egentlig hun skulle lave midt i denne transformationsproces både min mand og jeg var i?

Hold k… nogle dage værkede mig lænd og ryg, men jeg elskede det jo også. Havde så svært ved at stoppe, når liiiiige jeg fik sat det på plads, så var det rum klart, når liiiige den hylde…. Men så var det afsted til massøren. En fredag var jeg kørt træt, og det skulle være færdige til kursisterne om søndagen… jeg skrev til Emil, min nye unge ven, og fluks kom han med friske kræfter nogle timer senere. Om aftenen tog vi til The 5 rythms dance i København og fik svedt igennem til gode rytmer.

Jeg har de sidste to år taget nok 14-15 kilo på – har ikke vejet mig, men kan jo mærke det. For at mærke væren og ikke gøren. Og lade ståen til med hvad jeg indtog og hvor meget jeg brugte min krop. Havde brug for at give HELT SLIP, for at komme ind og mærke… Nu havde jeg chancen for virkelig at mærke efter igen, som da jeg var barn og ung, hvilken mad jeg i sandhed inderst inde havde brug for nu… Det var meget lettere, når jeg var alene. Vi havde jo også besluttet i vores lille fællesskab at gå i vinterhi og droppe møder og fællesspisning. Hovedpine de første to dage uden sukker, mærken reel sult, wauhhh efter to uger blev det lettere og ligefrem rart, mere energi skyllede op i mig. Min krop var ikke på overarbejde med at skulle fordøje al den mad, jeg ikke havde brug for.

Et ting jeg længe havde haft lyst til at prøve af længe var mikrodosering med ayahuasca. Jeg havde tidligere prøvetde bevidsthedsudvidende stoffer i psylosobinsvampe, kambo og rapé. Mærkede at det behøvedes jeg ikke mere, der var hul igennem mine forsvarslag bare med åndedrætsterapi, trommerejser m.v. – de psykoaktive stoffer kaldte ikke på mig i makrodoser, som for eksempel  man normal indtog den potente plantemedicin over dem alle: jungledrikken ayahuascas.

Tidligere denne vinter havde jeg med stor succes afprøvet at mikrodosere med Rød fluesvamp i en tinktur, jeg selv havde lavet. Den gav mig så tydelig en mere dyb og sammenhængende søvn. På mit egendefineret retreat, besluttede jeg mig til 5-10 dråber hver dag med ayahuascadrikken, Hans Erik havde haft med hjem fra sidste gang i junglen.. Har det haft en effekt? Ved det ikke andet end jeg har det suuuper godt…. Hvad mere kan man ønske sig. Kan stadig være træt ind i mellem, men det er som om at intet bullshit kommer ind i mit hjerte – der er et filter, der ikke tillader at lade ubevidst frygt og ligeyldigheder sive ind.

Som måneden gik blev det lysere og lysere – og i mandags forberedte jeg vores årlige fejring af Forårsjævndøgnet her i fællesskabet. En gryderet, bål, lanterner, krukker og frø blev stillet parat. Så kørte jeg i lufthavnene og kyssede min mand velkommen efter 28 dages intense sande adskillelse. 

En time senere sad vi en lille flok mennesker omkring bålet og delte intenst og kærligt, alt det vi ønskede at tage med ind i det piblende kommende sommerhalvår.

Mit retreat var fuldendt.