• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
Rasmussen Travel

Rasmussen Travel

Indre og ydre eventyr

  • Forside
  • Lande i Sydamerika
    • Argentina
    • Bolivia
    • Brasilien
    • Chile
    • Colombia
    • Ecuador og Galapagos
    • Falklandsøerne
    • Peru
    • Uruguay
  • Rejsetyper
    • Skræddersyet eventyr
    • Vandreture og trekking
    • Lev Lokalt
    • Grupperejser
  • Skræddersyet
  • Praktisk
    • Rejsebetingelser
    • Rejseforsikring
    • Medicin og vaccinationer
    • Rejsegarantifonden
    • Tilmeldingsformular
  • Mød os
    • Medarbejdere i Danmark
    • Medarbejdere i Argentina
    • Medarbejdere i Peru
    • Kontor og rejsesalon
    • Åben rejsesøndag
    • TV-indslag om os
  • Bøger
    • Bøger
    • Handelsbetingelser
  • Film
  • H.E. Rasmussens egne eventyr
  • Kontakt

Ekspedition til de sidste shamaner i Amazonas

DE SIDSTE SHAMANER I AMAZONAS

Ekspeditionens formål er at lære af de sidste traditionelle shamaner blandt folket matsés i Amazonas.

26 dage fra 10. oktober 2022
Pris: 45.000 kr.

Matsésfolket i grænseegnene mellem Peru og Brasilien har stadig enkelte ældre shamaner, der besidder deres årtusind gamle viden. På ekspeditionen vil vi nå ind til de fjerneste landsbyer og hente en viden fra før den vestlige verden nåede frem.

En rejse med eventyrer Hans Erik Rasmussen

På denne rejse vil du:

  • møde shamaner hos folket matsés
  • opleve livet i traditionelle landsbyer i Amazonas
  • sejle på floder i junglen
  • spise den mad, som de lokale tilbereder
  • komme ind på kanten af reservatet Vale do Javarí i Brasilien
  • komme på ekspedition hvor planer lægges og ændres undervejs
  • spise den mad, vi skaffer i landsbyerne
  • opleve livet hos et oprindeligt folk
  • blive udfordret af varme og myg

Krav til dig:

  • at du bidrager til ekspeditionen med passion
  • at du har eventyrlyst
  • at du er afklaret med, at meget lidt kan planlægges på forhånd
  • at jeg ikke udsteder garantier for at bestemte ting sker undervejs

Siden jeg overværede en shamanistisk helbredelsesceremoni blandt yanomamifolket i Amazonas i 1994, har jeg interesseret mig for de oprindelige folks teknikker til at komme i kontakt til åndeverdenen. Senere har jeg selv deltaget i ceremonier med amazonfolkenes bevidsthedsudvidende drik ayahuasca.

På min kommende ekspedition til Amazonas besøger jeg folket matsés, der lever i junglen på begge sider af en flod, der danner grænse mellem Brasilien og Peru. Jeg vil nå frem til den fjerneste landsby, der ligger i udkanten af det enorme reservat Vale do Javarí. Reservatet ligger på den brasilianske side af grænsen og rummer det største antal oprindelige folk, der endnu ikke er kommet i kontakt med den moderne verden.

Hos matsésfolket vil jeg tale med de sidste shamaner, der har fået viden, overlevering og teknikker fortalt gennem generationer. En viden, der endnu findes og som ikke er ødelagt af den indtrængende, såkaldt moderne civilisation.

Jeg lader en håndfuld seriøse rejsende komme med.

Ekspeditionens plan

Jeg hverken kan eller vil lave et program for de enkelte dage. Vi skal ind i et område, hvor der tidligere kun er lavet meget få rejser. I området findes ikke turistfaciliteter af nogen art.

Day 0. Forberedelser hos Rasmussen Travel

En weekenddag mødes vi hos Hans Erik på Førslev Mølle.

Vi forbereder ekspeditionen og lærer hinanden af kende.

Dag 1. Fly til Lima

Tidligt om morgenen forlader vi Danmark og det kendte, og flyver mod Peru. Ved aftenstid lokal tid lander vi i Lima og tager ind i den historiske bydel. Herfra regerede den spanske vicekonge, da de spanske erobrere havde indtaget inkariget.

Inkluderede måltider:
Mad i fly, aftensmad i Lima

Dag 2. Lima - Iquitos

Vi flyver til Iquitos i junglen det nordøstlige Peru. Når vi er indlogeret på hotellet udforsker vi markedet Belén.

Inkluderede måltider:
Morgenmad på hotel, aftensmad

Dag 3. Iquitos. Ceremoni med ayahuasca

Vi deltager i en ceremoni med den bevidsthedsudvidende drik ayahuasca.

Inkluderede måltider:
Morgenmad, frokost, aftensmad

Dag 4. Deling af de oplevelser og beskeder vi fik i ceremonien

Vi fortæller om de oplevelser og indsigter, som vi fik under ceremonien med ayahuasca.

Inkluderede måltider:
Morgenmad på hotel, frokost, aftensmad

Dag 5. Fly til landingsbanen ved en lille jungleby på grænsen til Brasilien

Vi flyver i til en landingsbane i junglebyen Angamos på grænsen til Brasilien. Her bliver vi et par dage, mens vi forbereder sejladsen op ad Río Yavarí.

Angamos ligger på kanten af matsésfolkets reservat, og i byen lever en del matsés.

Inkluderede måltider:
Morgenmad på hotel, aftensmad

Dag 6 til 22. Ekspedition til landsbyer langs floden Rio Yavarí på grænsen mellem Peru og Brasilien

Ekspeditionen starter for alvor. Vi sejler op ad floden Yavarí og vil efter et par dage komme til de matséslandsbyer, der er vores mål.

Hvad der sker undervejs, ved vi ikke.

Dag ca. 23. Ankomst til Iquitos

Vi kommer tilbage til Iquitos.

Dag 24. Iquitos

Vi laver de nødvendige gøremål som afslutning på ekspeditionen.

Dag 25. Afrejse fra Iquitos mod Danmark

Rejsen tilbage til Danmark starter. Første strækning er flyveturen til Lima.

Dag 26. Ankomst Danmark

Vi ankommer til Danmark.

Matsésfolkets reservat og landsbyer.

Pris

Pris: Kr. 45.000

Betalingsprocedure:
Efter udfyldelse af tilmeldingsformular betales depositum på 15.000 kr. der gælder som bindende tilmelding.
75 dage før afrejse betales restbeløb.

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse mellem Danmark og Iquitos
  • Flyrejse til airstrip i junglen
  • Rejser i båd på floder
  • Telte
  • Alle måltider, undtagen måltider i lufthavne
  • Myggenet
  • Lokal peruansk assistent
  • Betaling til matsésfolkets organisation

Ikke inkluderet

  • Drikkevarer
  • Forsikringer
  • Privat udrustning

Tilmeldingsprocedure og udvælgelse af deltagere

Hvis du ønsker at deltage i ekspeditionen, så skriv hvad dit personlige formål er med dit ønske om at deltage.

Skriv også hvad du kan bidrage med under ekspeditionen.

Jeg beslutter, om en ansøger kommer med på ekspeditionen.

“Peru – en indre og ydre rejse. Sådan stod der i beskrivelsen af turen. Jeg må i sandhed konstatere, at sådan blev det. For mit vedkommende var jeg på et tidspunkt i mit liv, hvor noget skulle laves om. Jeg havde netop sagt mit arbejde op, inden turen startede. Så det var et kærkomment tidspunkt til at komme langt væk, nulstille, lade op og så se hvilke muligheder fremtiden kan byde på. Her var turen i bjergene det perfekte valg. En både fysisk og psykisk udfordrende tur.”

John Wismann, deltager på en af mine tidligere rejser i Peru.

Sådan tilmelder du dig rejsen

Du tilmelder dig rejsen ved at udfylde vores tilmeldingsformular, som du kommer til ved at klikke på den grønne knap herunder.

Klik til tilmeldingsformular

Rejsebetingelser

Rejsen er sikret af Rejsegarantifondens bestemmelser.

Du kommer til vores generelle rejsebetingelser ved at klikke på den grønne knap herunder.

Klik til rejsebetingelser

“Hans Erik, du gav os en tur vi ikke vil glemme
Du har en evne til at lede og samtidig fornemme
Hvad der rør’ sig i gruppen
Såvel som hos den enkelte i truppen”

“Din eventyrlyst er af ren karat
Du deler dine opdagelser til enhver der er parat
Du gør det af lyst og af et kærligt hjerte
Fortæller gerne til alle hvad du har set og lærte”

Kresten Ravnkjær, psykolog og psykoterapeut
Deltager på rejse i Peru.

Nedslag i mit liv som eventyrer og rejseleder

  • Vandrede Inkastien første gang i 1983
  • Forfatter til Turen går til Peru og Bolivia på Politikens Forlag
  • Vandret og redet en måned fra Cusco til Colcakløften
  • Deltaget i mange ceremonier med ayahuasca
  • Uddannet organisk psykoterapeut
  • Gift og far til to voksne børn
  • Uddannet efter- og højskolelærer
  • Medlem af Eventyrernes Klub

Her er jeg leder på en rejse i Peru. Til venstre i billedet står en af mine peruanske medarbejdere.

Billeder fra de steder vi besøger og de fester vi deltager i

Reservér din plads nu

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Skriv om dine ønsker


Primary Sidebar

Footer

Om Rasmussen Travel


Rasmussen Travel arrangerer oplevelsesrejser i først og fremmest Sydamerika, hvor du som deltager kommer ud i naturen og tæt på lokalbefolkningen.

Medlem af Rejsegarantifonden


Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2517

SE nr. 16 24 75 02

Kontaktadresse


Førslev Gl. Mølle
Førslev Møllevej 5
4690 Haslev
Tlf. 70 27 44 56
Mail: he@rasmussentravel.dk

© 2022 · Indhold af Hans Erik Rasmussen · Rasmussen Travel