grrgergerger

 elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

La Paz ligger i aymara-indianernes hjemland. Aymaraerne har altid
formået i høj grad at bevare deres egen identitet, når andre kulturer
trængte sig på. Det gjaldt under inkaimperiets guldalder, og det gælder
i dag. Man behøver ikke studere en aymara-kvinde i chola-tøj (# xx) ret
længe for at finde ud af, at hun tilhører et folk med et højt selvværd.
Dette ser man ikke mindst på markedsgaderne, hvor kvinderne står bag
det meste af handelen: Man skal ikke tro, at man får rabat på sine blå
øjne alene.
La Paz blev grundlagt den 20. oktober 1548 af den spanske kaptajn
Alonso de Mendoza under navnet La Ciudad de Nuestra Señora de La
Paz – Vor Frues Freds By – som et rastested for de lamakaravaner, der
fragtede sølv fra minen i Potosí til udskibningshavnen i Lima. La Paz
blev hurtigt udset til at være centrum for de spanske besiddelser i Alto
Peru. I 1549 lavede man den første byplanlægning og påbegyndte bl.a.
byggeriet af San Francisco-kirken.
Gennem seks måneder i 1781 var La Paz belejret af aymara-indianere
under ledelse af Tupac Katari. I den periode blev adskillige kirker og
offentlige bygninger ødelagt. I 1811 foretog indianerne en ny belejring af
by, i et forsøg på at ryste sig fri af det spanske kolonistyres åg.
Siden Bolivias uafhængighed i 1825 har La Paz til stadighed lagt gader
til uroligheder og demonstrationer mod magteliten af militær, godsejere
og mineejere. Efter at demokratisk valgte regeringer trådte til midt i
1980‘erne, går der længere tid mellem, at kampklædt militær fyrer tåregas
mod demonstranter på Plaza Murillo – men bliv ikke overrasket, hvis
brag overdøver trafikstøjen og tåregas irriterer øjnene mere end bilos.
Man fristes til at tro, at en demonstration ikke er en succes, før der har
været konfrontationer med ordensmagten.
Bolivias regering og parlament har hjemsted i La Paz, mens højesteretten
ligger i den gamle hovedstad Sucre.
Mens disse linier skrives, demonstrerer lærere omkring Plaza Murillo
for at få månedslønnen op over de 200 kroner om måneden. For et par
måneder siden, markerede menigmænd og -kvinder deres modstand, da
regeringen ønskede at privatisere forsyningsvirksomheder og eksportere
gas. Politikerne sidder i regeringsbygningen, men gaden har også sit
stærke parlament.

 elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.