Det delvist nedgravede tempel på Tiahuanaco.

Tiahuanaco er en landsby og et ruinkomplekset på det flade Altiplano mellem La Paz og Titicacasøen. Byens attraktion er det spændende lokale søndagsmarked, men det er ruinkomplekset, der trækker rejsende til. Enten på en dagstur fra La Paz eller som et stop på rejse fra La Paz til nabolandet Peru. Komplekset var et af de vigtigste ceremonielle centre for tiahuanaco-kulturen og en af dens største byer. I kulturens klassiske periode har her boet op til 20.000 mennesker i det 2,6 km2 store område. Da Tiahuanaco blev bygget, var Titicacasøens vandstand væsentlig højere, og stedet lå som en lille tange ud i søen.

Man inddeler normalt tiahuanaco-kulturen i fem perioder benævnt I til V. Inddelingen tager især udgangspunkt i forandringer i keramiktraditionerne. Den første periode strækker sig fra kulturens fremspiren til ca. år 400 f.Kr. Fra denne periode er fundet keramik med malede dyre- og menneskefigurer. Periode II strækker sig frem til år 0 – her er kendetegnet en udvikling af keramikvandkar med vandrette håndtag. Periode III strækker sig frem til år 300 e.Kr., hvor den fremherskende keramikstil er karakteriseret af trefarvede krukker med geometriske figurer og stiliserede billeder af dyr. Tiahuanaco IV, kulturens klassiske periode, strækker sig fra år 300 til 700 e.Kr. Det er i denne periode, at man laver de store stenfigurer og det ceremonielle centrum i Tiahuanaco. På dette tidspunkt har kulturen kontakt med andre samfund langs den peruanske kyst og mod øst i den nuværende Cochabamba-dal. Det betyder introduktion af bronze og guld. Det er muligvis også på dette tidspunkt, at coca vinder indpas. I hvert fald er keramik fra Tiahuanaco V udsmykket med personer, der tygger coca. Tiahuanaco-kulturens periode V varer til omkring år 1200. I denne periode laver man stadig færre af store bygningsværker, og kulturen får mindre indflydelse. Da inkaerne underlægger sig området et par hundrede år senere, er tiahuanaco-kulturen historie.

Solporten.

Kompleksets centrale punkt er Kalassasaya, et 130 x 120 m stort tempel, der er hævet tre meter over resten af området og er omgivet af tre meter høje stenmure. Hovedindgangen er en stor portal, bygget af perfekt tilhuggede store sten oven for en bred stentrappe. Umiddelbart indenfor står den mandshøje Ponce-støtte, der forestiller en mand, der foran maven holder en række genstande. Længere fremme til venstre står El Fraile, Præsten, der er en anden berømt statue. Overfor i templets nordvestlige hjørne står Puerta del Sol, Solporten, der er den kendteste seværdighed i Tiahuanaco. Den er hugget i et stykke vulkansk klippe og menes at veje mindst 10 tons. Den ene side er udsmykket med en central gudefigur, som er omgivet af tre rækker mindre figurer.

I den vestlige ende af komplekset er der en mindre lignende port, Puerta de la Luna, Måneporten. Foran hovedindgangen til Kalassasaya findes Templete Semisubterráneo, Det Delvist Nedgravede Tempel, der måler 28 x 26 meter og er et fladt område omgivet af mure med adskillige udhuggede hoveder. Tiahuanaco-krigerne samlede afhuggede hoveder af deres overvundne fjender. De kan have haft en tradition med at udstille disse. Det kan have inspireret til at lave stenhoveder. Stenhovederne i templet er netop meget forskellige, som er de inspireret af hoveder fra mange forskellige egne. I midten af templet står en gruppe statuer.

Syd for Kalassasaya ligger Apakana-pyramiden, der desværre er meget medtaget. Sten og andet materiale herfra er blevet brugt til byggeri af spaniernes huse og kirker. I bunden kan man enkelte steder se, hvordan pyramiden oprindelig har været en flot trappepyramide med sten. Nogle hundrede meter længere mod syd, på den anden side af den nu nedlagte jernbane, ligger Pumapunku, Pumaens Port, som er et tempelområde med kæmpe bearbejdede klippeblokke, der vejer op til 130 tons. Mange er hentet i stenbrud ved Copacabana 40 km væk. Muligvis er de blevet sejlet over søen på kæmpe flåder. Templet var anlagt på en trappepyramide lig Apakana.

Ved indgangen til det centrale tempelområde ligger Tiahuanacomuseet med keramik fra både tiahuanaco- og inkakulturen. Her er også kranier, der bærer tydelige tegn på trepanering.

Hvert år ved vintersolhverv den 21. juni fejres aymaraernes nytår ved Tiahuanaco. Tusinder kommer fra Altiplano og La Paz for at drikke, danse og lytte til musik. Heksedoktorer foretager ofringer ved at kaste bakker med sukkerfigurer på bål. Festens højdepunkt er, når solen bryder frem og sender sine stråler mod templet. De første solstråler rammer templets mur i en skrå vinkel. Ved jævndøgn rammer solens stråler Ponce-statuen gennem hovedindgangen.