PERSONLIGHED OG SJÆL
John Wismann fortæller om sine oplevelser under ayahuascaceremonier på en rejse med Hans Erik Rasmussen.
Det var med stor spænding – og også med lidt bekymring at jeg havde meldt mig til dette for mig lidt grænseoverskridende projekt – men med besiddelse af en nysgerrighed som gjorde at jeg måtte skubbe ængstelsen til side.
Jeg havde på forhånd hørt om at man får det rigtig dårligt i nogle timer efter indtagelse af drikken, herunder opkastning m.m. Ayahuaska er primært en renselse af krop og sind. Det var derfor lidt overraskende for mig at jeg ikke fik denne form for fysisk ubehag.
Min krop begyndte at opføre sig mærkeligt. Det føltes som kraftige energetiske bølger i maven, som meget voldsomt pulserede op igennem min krop. Min krop blev varm, især i den øvre del af rygraden og nakken kom en meget kraftig energi. Herefter begyndte en farvespil for mine øjne, startende med roterende formationer i blå, røde og sølvfarvede prikker. Jeg havde også en følelse af at mit ansigt bevægede sig gummiagtigt i mærkelige former. På det tidpunkt husker jeg der kom en tanke – shit hvad er det jeg har kastet mig ud i. Samtidig kom der en indre stemme som sagde, dette er ikke farligt, hvis ud overgiver dig til det. Så det gjorde jeg – herefter kom jeg ind i en form for kosmisk bevidsthed – hvor jeg fik adgang til en form for oververden fyldt med farverige drager , slanger og andre fabeldyr.
Indimellem når jeg fik fornemmelse af angst eller fare blev dette straks mødt af en form for rensende lys som gennemstrømmede forskellige organer i min krop på en fuldstændig surrealistisk måde. Undervejs bemærkede jeg flere gange, at når der var samtale i rummet, spørgsmål fra shamanen eller andre larmede voldsomt med opkastninger eller lignende, så gik min normale mentale bevidsthed i gang og min indre oplevelse ned i omdrejninger. Når shamanen gik i gang med sang, lyde eller forskellige musikinstrumenter, så virkede det omgående som en katalysator for adgangen til den kosmiske bevidsthed.
Jeg følte mig totalt ude af min krop, frit flyvende i universet som var uendelig ekspanderet. På et tidspunkt tog jeg en rejse til Tibet hvor jeg besøgte et kloster. Det var overraskende hvor meget oververdenen der var lig den i Peru, mange at de samme fabeldyr, drager og slanger.Jeg besøgte sammen med en munk et bibliotek hvor jeg blev oplyst om det maskuline – herunder at jeg fik den del af det maskuline som jeg åbenbart manglede.
John Wismann og resten af gruppen, der deltog i ayahuasca retreat.
Det tog mig lang tid at komme tilbage til almindelig bevidsthed efter at seancen officielt var afsluttet efter 3 timer. Her oplevede jeg blandt andet også at være et med den fysiske verden – forstået på den måde at jeg feks kunne stikke min hånd direkte igennem et stykke træ. Min primære tilstand under seance – og også i mange timer bagefter var en dybfølt lyksalighed, meget energi og en øget seksuel opstemthed i flere timer efter. Jeg havde virkelig en følelse af at have besøgt en verden som Peruvianerne og Inkaerne har haft en tilgang til.
Jeg har efterfølgende på museer og kunstudstillinger visuelt og følelsesmæssigt fået dette bekræftet i billeder og mønstre.
På Ayahuaskas retreatets anden dag, fik jeg kun en lille bitte portion. Det var dog alligevel nok til at føre mig ned i underverdenen og ned blandt det døde. Farverne på fabeldyr og andet var nu sorte, mørke, dystre, med et islæt af grønt, gult og gyldent. Her blev jeg blandt ført rundt i procession i en illumineret glaskiste.
Jeg kan også nævne at mine sanser blev ekstremt stærke. Blandt andet kunne jeg efter seancen høre et par bittesmå myrer larme i en plasticpose. Jeg troede at det var noget på størrelse med en mus eller en rotte. På et tidspunkt efter seancen kiggede jeg mig i spejlet. Jeg så ikke mig selv, men en shaman som havde overtaget min krop, lavede mærkelige ansigter og lyde. Det var lidt underligt at jeg med min normale bevidsthed kunne stå og kigge på min egen krop i spejlet som var overtaget af en shaman. Det var herefter dejligt at ligge tæt op af min kæreste. Den tætte kontakt med et andet menneske kunne fastholde mig i min normale dagsbevidsthed.
Den samlede oplevelse er noget som ikke kan undgå at påvirke mig og min fremtid. Jeg føler at jeg har fået en anden adgang til at kunne skelne mellem personlighed og min sjæl. – og måske også en adgang til at kunne skifte bevidsthedstilstand fra angst og bekymring til en form for lyksalighed. Jeg har også følt at min kontakt til naturen er anderledes.
John Wismann