• Skip to primary navigation
  • Skip to content
  • Skip to primary sidebar
  • Skip to footer
Rasmussen Travel

Rasmussen Travel

Indre og ydre eventyr

  • Forside
  • Lande i Sydamerika
    • Argentina
    • Bolivia
    • Brasilien
    • Chile
    • Colombia
    • Ecuador og Galapagos
    • Falklandsøerne
    • Peru
    • Uruguay
  • Rejsetyper
    • Skræddersyet eventyr
    • Vandreture og trekking
    • Lev Lokalt
    • Grupperejser
  • Skræddersyet
  • Praktisk
    • Rejsebetingelser
    • Rejseforsikring
    • Medicin og vaccinationer
    • Rejsegarantifonden
    • Tilmeldingsformular
  • Mød os
    • Medarbejdere i Danmark
    • Medarbejdere i Argentina
    • Medarbejdere i Peru
    • Kontor og rejsesalon
    • Åben rejsesøndag
    • TV-indslag om os
  • Bøger
    • Bøger
    • Handelsbetingelser
  • Film
  • H.E. Rasmussens egne eventyr
  • Kontakt

23R-101_Chile, Argentina og Rio med Højskoleforeningen Vendsyssel

EN REJSE MED HØJSKOLEFORENINGEN VENDSYSSEL

ARGENTINE MED CHILE OG RIO

Gennem Andesbjergene i Sødistriktet, Bariloche, over Patagonien og pampaen, besøg hos dansk-argentinere med den danske skole og byen Tandil, tango og havnekvarterer i Buenos Aires, Iguazúvandfaldene, feriedage i Rio de Janeiro

17 dage fra søndag d. 13. november 2022

På denne rejse vil du:

  • rejse ind til Santiago de Chile og fortsætte til Puerto Varas i Sødistriktet
  • sejle og køre gennem Andesbjergene
  • sejle besøge skoven med kaneltræer og gå på Isla Victoria
  • køre tværs over Patagonien og opleve landskabets skiften
  • bo i Tres Arroyos på pampaen
  • besøge den tidligere danske efterskole ved Cascallares
  • spise asado i haven hos en dansk-argentinsk familie
  • opleve Tandil, hvor de første danske indvandrere bosatte sig
  • deltage i en sammenkomst med dansk-argentinere i Tandil
  • udforske metropolen Buenos Aires
  • deltage i arrangement med en dansk tangomusiker bosiddende i Buenos Aires
  • komme til folklore- og tangoshow med middag
  • besøge havnekvarteret La Boca med de mangefarvede huse
  • opleve Iguazúvandfaldene fra både den argentinske og brasilianske side
  • bo nær de berømte strande i Rio
  • komme op til Kristusstatuen og Sukkertoppen

En unik rejse med Calle Granholm, der bor i Sydamerika

Calle Granholm var i 2019 rejseleder i Peru for en gruppe fra Højskoleforeningen Vendsyssel.

Rejseleder Calle Granholm

Repræsentant for højskoleforeningen Johannes Bjerre

Program for de enkelte dage

Dag 1. Afrejse fra Aalborg

Vi flyver med KLM fra Aalborg om aftenen og skifter fly i Amsterdam.

Afgang fra AAL: 18:10
Flyvetid: 1 h. 50 min.
Ankomst AMS: 19:35

Afgang fra AMS: 20:55
Flyvetid: 18 h. 10 min.

Måltider inkluderet:
Aftensmad i flyet fra Amsterdam

Dag 2. Santiago de Chile - Puerto Varas

Vi lander i Santiago de Chile om formiddagen.

Ankomst: Ca. 09:00
Note: Nøjagtige flytider er ikke kommet op endnu

Midt på dagen flyver vi videre til Puerto Montt ved Sødistriktet.

Flyvetid: Ca. 2 t.

Fra lufthavnen kører vi med bus til et hotel ved søen Llanquihue i byen Puerto Varas. Når vi er indlogeret, går vi en tur ud i byen og får et indtryk af Chile. Vest for søen kan vi se vulkanen Osorno.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i flyet
Aftensmad på restaurant i Puerto Varas

Hotel:
Hotel Bellavista, Puerto Varas
https://www.hotelbellavista.cl/

Dag 3. Puerto Varas - Bariloche. Med bus og båd gennem Andesbjergene

Vi drager ud på en storslået rejse tværs gennem Andesbjergene til Argentina. Ruten vi følger brugte handelsmænd frem til 1. Verdenskrig til at transportere uld fra de store gårde i Patagonien til Udskibningshavnen Puerto Montt i Chile.

Starten sker i bus langs søen Llanquihue. Undervejs kommer vi tæt forbi vulkanerne Osorno og Calbuco. Vi kommer ind i nationalparken Vicente Pérez Rosales, hvor vi besøger Petrohué-vandfaldene med det smaragdgrønne vand. I den lille bebyggelse Petrohué stiger vi ombord i en båd og stævner ud på søen Todos los Santos. Bag os har vi vulkanen Osorno og til venstre for os vulkanen Puntiagudo. Foran os står bjerget Tronador.

Ved anløbsstedet Peulla spiser vi frokost inden vi fortsætter i bus. Undervejs krydser vi grænsen ved at blive stemplet ud af Chile og ind i Argentina. Ved det argentinske anløbssted Puerto Frias stiger vi ombord i en ny båd og sejler en lille halv times tid op over søen Frias. Fra Puerto Alegre går det atter i bus. Denne gang til Puerto Blest, hvor båden ligger, der sejler os ud på den store sø Nahuel Huapi.

Fra Puerto Pañuelo kører vi i bus til vores hotel i San Carlos de Bariloche – i daglig tale blot Bariloche. Vi regner med at være fremme ca. kl 21. Når vi har checket ind på hotel Tres Reyes ved søbredden, går vi hen på en nærliggende restaurant og nyder rejsens første argentinske måltid.

Måltider inkluderet:
Morgenmad på hotellet
Frokost i Peulla
Aftensmad på restaurant i Bariloche

Hotel:
Hotel Tres Reyes, Bariloche
https://www.hotel3reyes.com.ar/en/index.html

Dag 4. Bariloche med heldagstur på søen Nahuel Huapi

Vi kører de godt 30 kilometer ud langs søen til havnen Puerto Pañuelo. Herfra sejler vi til halvøen Quetri Hue. Her går vi en tur i Arrayán-skoven, et beskyttet naturområde, der er hjemsted for 300 år gamle kaneltræer. De har en kold, kanelfarvet bark med hvide pletter. På stier med træplanker bevæger vi os rundt i skoven.

Derefter sejler vi til øen Isla Victoria, hvor vi kan vandrer op på et højtliggende punkt med storslået udsigt ud over søen og de bagvedliggende bjerge. Til slut vender turen tilbage til byen Bariloche.

Måltider inkluderet:
Morgenmad på hotellet
Frokost; medbragt sandwich m.m.
Aftensmad på restaurant i Bariloche

Hotel:
Hotel Tres Reyes, Bariloche

Dag 5. Fra Andesbjergene over Patagonien til Tres Arroyos på pampaen

Ved solopgang stiger vi ind i den bus, som i dag kører os tværs over det sydamerikanske kontinent. VI får dermed lejlighed til at opleve landsskabets skiften fra Andesbjergene til pampaen. Efter en halv times tid kommer vi forbi Bariloches nye bydel Dina Huapi, der voksede op på dansk-argentineren Jens Brendstrups jord. Den historie får I, når vi kommer dertil.

Turen før ud ad bjergene langs floden Limay og bringer os ud på den enorme patagonske slette. Her er tørt, og buske er den eneste bevoksning. Langs vejen kan vi være heldige at se strudse og guanacoer.

Midt på dagen når vi Rio Negroflodens dal og kører gennem områder med frugtavl og træer. Hen på dagen kommer vi ved byen Bahia Blanca ud på pampaen, der er præget af store marker.

Når vi hen på aftenen kommer frem til Tres Arroyos, er der forberedt en middag af vores lokale venner.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i bussen
Frokost; medbragt sandwich m.m.
Aftensmad på restaurant i Tres Arroyos

Hotel:
Hotel Alfil Express, Tres Arroyos
https://www.elegancehotel.com.ar/elegance-alfilexpress

Dag 6. Den danske kirkegård og den danske skole på pampaen. Asado hos Erik og Birthe

Tres Arroyos er den ene af de tre byer i den “danske trekant” på pampaen. De danske udvandrere kom hertil omkring år 1900, og de som både besad held og dygtighed, etablerede store gårde. Vi starter dagens tur i området i udkanten af Tres Arroyos, hvor vi besøger den danske kirke og den danske kirkegård.

Turen fortsætter mod vest, hvor vi ved den lille by Cascallares drejer ud over jordvejene, og når den tidligere danske skole “Colegio Argentino Danés”. I 1917 åbnede en gruppe dansk-argentinere en dansk højskole og et par år efter udvidede de skolen til også at omfatte en dansk kostskole. Vi bliver vist rundt af Birthe Flensborg, der gennem flere årtier var lærer på skolen, frem til at den lukkede i 2009.

Når vi har set det historiske sted kører vi videre ad pampaens jordveje til den gård, som Birthe Flensborg driver med sin mand Erik Rybner og deres børn. I haven har de dækket op til en typisk asado – argentinsk barbecue.

Mætte kører vi ved aftenstid til Tandil. Turen er på kun tre timer; ikke meget efter argentinske forhold.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Kombineret sen frokost og aftensmad i form af asado. Drikkevarer er inkluderet

Hotel:
Hotel Libertador, Tandil

Inicio

Dag 7. Tandil hvor de første danskere bosatte sig

Det var i Tandil, at den første danske indvandrer, lolliken Hans Fugl, bosatte sig på pampaen i 1844. Vi over den smukke Uafhængighedsparken ud til statuen af Hans Fugl.

Gåturen fortsætter ind til centrum af Tandil, hvor vi besøger den danske kirke, hvor den lokale dansk-argentinske menighed stadig mødes til gudstjeneste.

Vi arbejder på at vi om aftenen har en sammenkomst med de lokale dansktalende dansk-argentinere i kirkens festlokale. Dette lokale var tidligere skolestue for den danske skole i Tandil.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Frokost
Spisning i den danske kirkes festlokale. Drikkevarer er inkluderet

Hotel:
Hotel Libertador, Tandil

Dag 8. Til Buenos Aires. Aften på plaza med tango

Vi forlader Tandil og kører mod Buenos Aires, som vi når midt på eftermiddagen. Vores hotel ligger helt i centrum på Avenida de Mayo der forbinder Kongrespladsen med Plaza de Mayo.

Det er søndag og markedsdag på Plaza Dorrego i San Telmo. Vi går op af gaden Defensa, der om søndagen er gågade, til Plaza Dorrego og nyder stemningen. På plazaen underholder tangodansere, og vi får således en livfuld velkomst af byen.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Frokost
Aftensmad på fortovsrestaurant

Hotel:
Hotel Astoria, Buenos Aires
https://astoriahotel.arghotels.com/en/

Dag 9. Bytur i Buenos Aires

Vi tager ud på den store byrundtur ved at starte med at køre ad Avenida 9 de Julio, verdens bredeste gade. På kirkegården Recoleta er gravstederne mausolæer hvor byens rigeste familier ligger begravet. Evita Perón er her også.

I havnekvarteret La Boca ser vi de berømte farvede huse. La Boca betyder flodmunding, og er et gammelt arbejderkvarter. Bydelens berømte fodboldklub, hvor Maradona spillede en enkelt sæson, har sit stadion, der er åbent for besøg. Vi spiser frokost på en restaurant, mens vi ser tangodansere optræde.

”Havnerundfarten” kan fortsætte til den renoverede inderhavn Puerto Madero, hvor de gamle pakhuse er omdannet til topklasse restauranter. Her steg immigranterne i land i årtierne omkring år 1900. Fra Puerto Madero er der en kort gåtur op til Majpladsen – Plaza de Mayo. I den ene ende af pladsen imponerer det lyserøde præsidentpalæ, og i den anden ende ligger den tidligere rådhusbygning klemt ind mellem store bygninger og befærdede gader. Majpladsen er stedet, hvor skiftende præsidenter har holdt deres store taler, og hvor folket demonstrerer for at vise deres utilfredshed med præsidentens politik.

Om aftenen står den danske tangomusiker Stine Engen for et arrangement, hvor hun fortæller tangoens historie og fortæller om musikkens instrumenter. Blandt andet den lille harmonika bandoneón, som hun selv spiller på. Hendes orkester Sexteto Andiamo har tidligere optrådt for Højskoleforeningen Vendsyssel og i aften møder de os igen. Vi får også mulighed for selv at danse tango.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Frokost på restaurant i La Boca
Aftensmad under musik- og dansearrangement. Drikkevarer er inkluderet

Hotel:
Hotel Astoria, Buenos Aires

Dag 10. Buenos Aires

Dagen er til fri disposition. Samtidig til rejselederen tilbyde en bytur til de, som ønsker det.

Om aftenen overværer vi et professionelt show med det ypperste af argentinsk folkedans og tango. Inden showet nyder vi en middag med vine.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Frokost
Aftensmad under tangoshow. Drikkevarer er inkluderet

Hotel:
Hotel Astoria, Buenos Aires

Dag 11. Fra Buenos Aires til Iguazú

I løbet af dagen kører vi til lufthavnen i centrum af Buenos Aires og flyver mod nord til byen Puerto Iguazú på grænsen til Brasilien. Vores hotel ligger det sted, hvor grænserne mellem Argentina, Paraguay og Brasilien møder hinanden.

Om aftenen går vi ind i centrum af den lille by, og nyder et måltid.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Aftensmad

Hotel:
Hotel Raices Esturion Iguazú
https://www.raicesesturion.com/en/alojamiento.html?cur=USD

Dag 12. Iguazúvandfaldene fra den argentinske side

Iguazú betyder Store Vande på det lokale sprog guaraní, og navnet udtrykker klart og præcist, hvorfor vandfaldene – fuldt fortjent – er Sydamerikas mest kendte naturlige vidunder. Vandfaldene ligger på Iguazúfloden, der danner grænse mellem Argentina og Brasilien. Vi kører ud til vandfaldene på den argentinske side og har hele dagen til at vandre ved siden af, over og under vandfaldene ad de flere kilometer lange gangbroer.

Et elektrisk tog kører ud til en station i junglen, hvorfra man ad en gangbro vandrer ud over floden til det sted, hvor Djævelens Svælg sender vandmasserne 80 meter ned i dybet.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Frokost ved vandfaldene
Aftensmad

Hotel:
Hotel Raices Esturion Iguazú

Dag 13. Iguazúvandfaldene på den brasilianske side. Til Rio de Janeiro

Vi stempler ud af Argentina og ind i Brasilien, og kører frem til  det moderne besøgscenter, hvorfra vi kører med shuttelbus frem til vandfaldene. En sti fører langs Iguazúfloden, og undervejs har vi et storslået overblik over mod vandfaldene på den argentinske side af grænsen.

Ad en gangbro går vi ud over vandfaldenes mellemste niveau, hvorfra der er en fantastisk udsigt frem mod Djævelens Svælg. Her undgår vi ikke at blive våde – men det kan føles behageligt på en varm dag. Oplevelsen af at stå midt i et gigantisk vandfald er helt fantastisk.

Efter nogle timer ved vandfaldene flyver vi til Rio de Janeiro, og indlogerer os på stranden Leme, der er en direkte forlængelse af Copacabana i den stille ende. Værelserne vender ud mod stranden.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Frokost ved vandfaldene
Aftensmad på Copacabana

Hotel:
Arena Leme, Superior Room. Udsigt over stranden
https://www.arenahotel.com.br/en

Dag 14. Corcovado med Kristusstatuen og Sukkertoppen. Musikaften

Om morgenen kører vi op til Kristusstatuen og får den klassiske ”postkortudsigt” ned over Rio. Bjerget, som Kristusstatuen står på, hedder Corcovado, der betyder Pukkelryg. Statuen er 30 meter høj, står på en otte meter høj sokkel og blev rejst mellem 1922 og 1931. Armenes favnbredde er 28 meter.

Bagefter tager vi ind i kvarteret Lapa i Rio Centrum og fortsætter i sporvogn op i det smukke kvarter Santa Teresa.

Når vi kommer ned fra Santa Teresa tager vi hen til spise- og musikstedet Rio Scenarium, hvor vi på tre etager oplever brasiliansk musik.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Frokost i Santa Teresa
Aftensmad på musikstedet Rio Scenarium

Hotel:
Hotel Arena Leme, Superior Room

Dag 15. Feriedag i Rio

Feriedag i Rio. Vi har tid til at ligge ved stranden,

Rejselederen er behjælpelig med gode råd om muligheder.

Afskedsmiddag på restaurant.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Frokost
Aftensmad; afskedsmiddag

Hotel:
Hotel Arena Leme, Superior Room

Dag 16. Op ad dagen kører vi i lufthavnen og starter hjemrejsen.

Op ad dagen kører vi i lufthavnen og starter hjemrejsen.

Måltider inkluderet:
Morgenmad i på hotellet
Aftensmad i flyet

Dag 17. Hjemkomst

Mætte af oplevelser lander vi i Danmark sidst på dagen med bagagen fuld af eventyr

Pris

Pris: Kr. 38.900,-
Per person i delt dobbeltværelse.

Tillæg for eneværelse: kr. 3.500,-

Betalingsprocedure:
Depositum på 12.000 kr. gælder som bindende tilmelding, og opkræves kort efter, at I har udfyldt tilmeldingsformular.
Restbeløbet betales senest d. 22. august.

Sikkerhed i forhold til corona og krig i Ukraine
Vi følger udviklingen nøje, men kan ikke forestille os, at rejsen ikke kan gennemføres.

Rasmussen Travel er medlem af Rejsegarantifonden. Det betyder at du om kunde i tilfælde af aflysning får det fulde beløb refunderet.

Inkluderet i prisen

Inkluderet i prisen

  • Fly Aalborg – Santiago de Chile
  • Fly Rio de Janeiro – Aalborg
  • Indenrigsfly Santiago de Chile – Puerto Varas
  • Indenrigsfly Buenos Aires – Puerto Iguazú
  • Indenrigsfly Foz do Iguassu – Rio de Janeiro
  • Udflugter beskrevet i program
  • Al beskrevet transport i bus, tog og båd
  • Indgange til beskrevne seværdigheder
  • Måltider nævnt under de enkelte dage
  • Skatter og afgifter

Ikke inkluderet i prisen

Ikke inkluderet i prisen

  • Måltider ud over de ovenfor nævnte
  • Adgang til museer der ikke er nævnt ovenfor
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge ved måltider der ikke er inkluderet
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Test mm. pga. Covid-19
Klik her for at komme til side med tilmeldingsformular

Rejsens rute

REJSLEDER CALLE GRANHOLM

Om Calle

Calle Granholm kom første gang til Argentina i 1981 som gymnast på et opvisningshold, hvor drengeholdet var ledet af Johannes Bjerre. Siden har han besøgt Argentina mange gange.

I dag bor Calle i Peru, hvor han ejer og driver et hotel.

Calle lægger stor vægt på, at alle rejsende føler sig tilpas i gruppen, og med sit udadvendte væsen skaber han sammenhold i gruppen samtidig med, at han tager hensyn til de rejsendes forskellige personlige behov. Han kender Argentina og ved, hvordan han skal vinkle en oplevelse efter omstændighederne, så du får mest muligt ud af din rejse.

Tak til Calle Granholm

“Tusind tak for en fantastisk rejse i Peru. Den vil jeg aldrig glemme, og jeg vil aldrig glemme den fantastiske måde, du ikke bare guidede os på, men også var sammen med os på. Flot at du kunne gøre det så kompetent på begge måder. Ja, jeg vil sige, at jeg har aldrig været ude for så god en guide. Jeg sagde det i min tale til dig, men vil gerne gentage det her. Og endnu engang tusind tak for din måde at individualisere på ift vore behov – og specielt fra mig til dig – mine behov for aflastning i højderne. Du var en stor del af, at det blev en fantastisk oplevelse også oppe i den meget tynde luft. Jeg vil snarest gå på Trip Advisor og skrive nogle pæne ord om jeres dejlige sted. Hils din kone Catty mange gange og tak hende for dejligt selskab og hjælp på alle mulige måder. Håber også at hendes forskellige knubs er kommet sig.”

Sten Muus, deltager på rejse med Calle Granholm

LÆS OM ARGENTINA I VORES GUIDEBOG

Rasmussen Travels ejer, Hans Erik Rasmussen, der rejste sammen med Johannes Bjerre og Calle Granholm første gang i 1981, har skrevet en rigt illustreret bog om Argentina.

I bogen kan I læse om de steder, som I besøger på rejsen.

Bogen har spændende temaer om:
• At byde en kvinde op • Hans Fugl • Mate • Vinområder i Mendoza • Evita Perón • Ruta 40 • Folkemusik og folkedans • Pachamama • Fodbold • Kannibalerne i bjergene • Perito Moreno • Gauchoer • Mødrene på Plaza de Mayo • Andreas Madsen • Øllet Quilmes

Argentina – Højdepunkter i gauchoernes land
Hans Erik Rasmussen
208 sider
Rigt illustreret af forfatterens billeder
Softback med flap
1. udgave 1. oplag
Forlag: Møllen 2021
ISBN: 9788791525322

Køb bogen her

Primary Sidebar

Footer

Om Rasmussen Travel


Rasmussen Travel arrangerer oplevelsesrejser i først og fremmest Sydamerika, hvor du som deltager kommer ud i naturen og tæt på lokalbefolkningen.

Medlem af Rejsegarantifonden


Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2517

SE nr. 16 24 75 02

Kontaktadresse


Førslev Gl. Mølle
Førslev Møllevej 5
4690 Haslev
Tlf. 70 27 44 56
Mail: he@rasmussentravel.dk

© 2022 · Indhold af Hans Erik Rasmussen · Rasmussen Travel