SALON MED KORT, BØGER OG ETNOGRAFIKA

TRE ETAGER I GAMMEL MØLLEBYGNING

SALON OG KONTOR I FØRSLEV GL. MØLLE

Førslev Gl. Mølle

Førslev Gl. Mølle fungerede som vindmølle fra 1896 til midt i 1930’erne. Her fik egnens bønder malet korn til foder og ejeren til ølproduktion. Vingerne blæste af i 1960’erne, og herefter stod den tom indtil 2002.

 

Hans Erik Rasmussen og hans familie købte Førslev Gl. Mølle i 2002. På det tidspunkt var taget meget utæt og bygningen havde stået tom i årtier. Vi gennemførte de kommende år en gennemgribende restaurering, så den gamle møllebygning i dag er isoleret og har indlagt varme, bad og toilet.

 

Frem til 2017 havde Hans Eriks kone, billedkunstner Birgitte Gyrd, atelier og showroom i bygningen. December 2017 overtog Rasmussen Travel bygningen. 100 år efter, at der blev malet korn, producerer vi i dag skræddersyede rejser til Latinamerika – og fra 2018 også til Asien og Afrika.

Velkommen i vores salon

Hent inspiration og viden i vores eventyrlige salon. I underetagen i Førslev Gl. Mølle har vi indrettet salon med vævede tæpper, buer og pile, unikke etnografika og masser af bøger fra og om Latinamerika.

 

I er altid velkomne i åbningstiden mod forudgående aftale. Gå på opdagelse i de udstillede genstande og hent viden i vores bøger. Vores ambition er, at salonen bliver et sted, hvor kommende rejsende henter inspiration til unikke rejser.

 

Vi er meget stolte af vores omfattende bibliotek med bøger om Sydamerika. Endvidere har vi en stor samling af kort.

 

Kundemøder holder vi både i salonen og i kontoret på første sal.

Kontor i den gamle mølle

Under bjælkerne i det høje rum på første sal har vi vores kontor.

Hans Erik Rasmussen bor med sin familie i møllerens røde hus til venstre. Rejsebureauet bor i den gamle møllebygning.

Om Rasmussen Travel

Rasmussen Travel arrangerer oplevelsesrejser i først og fremmest Sydamerika, hvor du som deltager kommer ud i naturen og tæt på lokalbefolkningen.

Medlem af Rejsegarantifonden

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2517

SE nr. 16 24 75 02

Kontaktadresse

Førslev Gl. Mølle
Førslev Møllevej 5
4690 Haslev
Tlf. 21 72 44 56
Mail: he@rasmussentravel.dk

© Copyright indhold 2016 af Hans Erik Rasmussen - Rasmussentravel.dk