VANDRETURE AD INKASTIER

TAG PÅ VANDRETUR AD INKASTIER MED RASMUSSEN TRAVEL

VANDRETURE AD INKASTIER

Den klassiske fire dage lange rute ad Inkastien til Machu Picchu er den mest kendte, men langt fra eneste vandrerute i bjergene omkring Machu Picchu. Ruten forbi det store bjerg Salcantay og ruten til inkabyen Choquequirao er de to mest populære alternative ruter. Fra Choquequirao er det muligt at vandre videre gennem bjergene til inkabyen Vitcos. I byen Lares over Den Hellige Dal starter også en spændende rute.

 

Rasmussen Travel arrangerer vandreture på alle ruterne. Kontakt os og hør om mulighederne. Ved at klikke på billederne kommer I ind på udførlige beskrivelser af hver enkelt vandretur.

Rasmussen Travel er medejer af det peruanske trekkingbureau Viking Expedition. Vi har egen licens til at arrangerer vandreture på Inkastien. Vores vandreture laver vi i private grupper. Her står vi med vores bærere på Inkastiens første pas.

DEN KLASSISKE INKASTIEN TIL MACHU PICCHU, 4 DAGE

Inkastien er den mest populære rute i Sydamerika. Vandrere, der tager den fysiske udfordring op og når frem til Machu Picchu ad Inkastien, oplever udsigter og ruinbyer, der bliver stadig mere spektakulære. Den sidste dag om morgenen vandrer man direkte ind på Machu Picchu.

Længde: Ca. 42 km.

Dage: 4 med besøg på Machu Picchu dag 4

Sværhedsgrad:  Middel

Højeste pas: 4198 m. Passet Warmiwañusqa, “Den døde kvindes pas”

Dybeste dal: 2620 m. Ved Vilcanotafloden lige efter starten

Kendetegn: En klassiker, inkaens vej til Machu Picchu

Regler: Hver dag må højst starte (og det gør der) 500 vandrere inkl. bærere og guider. Man skal vandre med guide med licens. Inkastien er lukket i februar.

DEN KORTE INKASTI TIL MACHU PICCHU, 2 DAGE

Denne udgave af Inkastien er for de, der har kort tid. Undervejs oplever man det imponerende ruin- og terrassekompleks Wiñay Wayna. Vandreturen slutter på Machu Picchu.

Længde: Ca. 10 km.

Dage: 2. Vandring dag 1 og besøg på Machu Picchu dag 2

Sværhedsgrad:   Let – middel

Højeste pas: 2.730 m. Solporten ved ankomsten til Machu Picchu

Dybeste dal: 2.100 m. ved startstedet

Kendetegn: Kræver ikke højdetilvænning

Regler: Hver dag må højst starte (og det gør der) 500 vandrere inkl. bærere og guider. Man skal vandre med guide med licens. Inkastien er lukket i februar

SALCANTAY - MACHU PICCHU

Ruten fra den lille by Mollepata, forbi det store snedækkede bjerg Salcantay og til La Playa og Santa Teresa har længe været det mest populære alternativ til Inkastien. Strækningen forbi Salcantay er flot, men reelt er der kun én dags vandring på stien. De sidste to dage vandrer man langs en bilvej.

Længde: Ca. 60 km.

Dage: 5. Besøg på Machu Picchu dag 5

Sværhedsgrad: Middel – svær

Højeste pas: 4.650 m. ved Salcantay

Dybeste dal: 1.800 m. lige før Machu Picchu

Kendetegn: Tæt forbi det 6.271 m. høje bjerg Salcantay

Regler: Skal vandres ifølge med guide

LARES TIL MACHU PICCHU

I bjergene ovenfor Den Hellige Dal fører denne rute gennem højland, hvor lokale familier dyrker kartofler og avler lamaer. Efter vandreturen kan man tage toget til Machu Picchu.

Længde: Ca. 25 km. Turen til Machu Picchu er seperat

Dage: 4 – 5 dage

Sværhedsgrad: Middel

Højeste pas: 4500 m. på dag 2

Dybeste dal: 2800 m. hvor vandringen slutter i Den Hellige Dal

Kendetegn: Gennem græsdækket højland tæt på traditionelle bønder

Regler: Ingen begrænsninger

CACHORA - CHOQUEQUIRAO

De fire dages vandring ind til og tilbage fra inkabyen Choquequirao fører gennem kløften, hvor Apurimacfloden, den øvre Amazonflod løber. Turen er en af de mest populære alternative ruter til Inkastien.

Længde: Ca. 36 km. hver vej

Dage: 4 – 2 dage ud og 2 dage retur

Sværhedsgrad: Hård

Højeste pas: 2.944 m. Udsigtspunktet Capulioc før nedstigning mod Apurimac-floden

Dybeste dal: 1.510 m. Krydsning af Apurimac-floden

Kendetegn: Besøg på inkabyen Choquequirao

Regler: Intet krav om guide. Adgang til inkabyen Choquequirao købes fire kilometer før ankomst

CACHORA - CHOQUEQUIRAO - HUANCACALLE - MACHU PICCHU

De første to dages vandring fører til inkabyen Choquequirao. Derfra vandrer man videre gennem hjertet af Vilcabambabjergene. På denne del af turen møder man meget få andre vandrere. Undervejs kommer man til afsondrede bebyggelser og oplever livet i Andesbjergene. Ruten er vores egen absolutte favoritrute.

Længde: Ca. 110 km.

Dage: 7-10 dage. Kørsel næstsidste dag og besøg på Machu Picchu den sidste dag

Sværhedsgrad: Hård

Højeste pas: 4.660 m. Choquetacarpapasset

Dybeste dal: 1.510 m. Krydsning af Apurimacfloden

Kendetegn: Besøg på inkabyen Choquequirao. Den længste vandretur ved Machu Picchu ad oprindelig inkavej

Regler: Ingen begrænsninger

KORT OVER INKASTIER

Oversigtskort over vandreture omkring Machu Picchu. Klik og se det i stort format.

ET UDVALG AF VORES VANDRETURE AD INKASTIER

Salcantay vandring til Machu Picchu
Vandretur / Trekking
Fra 6.150 kr. i privat gruppe
Afrejsedato: Daglig marts - november

Ruten fra den lille by Mollepata, forbi det store snedækkede bjerg Salcantay og har længe været den mest populære alternative til Inkastien. Højdepunktet er vandringen i næsten 4.600 meters højde forbi den snedækkede tinde Salcantay. For inkaerne var Salcantay helligt og hjemsted for en af  egnens vigtigste “apu’s”, guder. Fra inkabyen Llactapata har I udsyn til Machu Picchu.

Den klassiske Inkasti til Machu Picchu
Vandretur / Trekking
Fra 5.700 kr.
Afrejsedato: Daglig afgang marts - januar

Den klassiske fire dage lange vandretur ad Inkastien er Sydamerikas mest berømte vandrerute. Med god grund. Vandrere, der tager den fysiske udfordring op og når frem til Machu Picchu, oplever udsigter og ruinbyer, der bliver stadig mere spektakulære. I vandrer i jeres egne private gruppe under ledelse af vores erfarne guide. VIGTIGT: På grund af Inkastiens popularitet er det nødvendigt at reservere 6-9 måneder i forvejen.

Lares vandring til Machu Picchu
Vandretur / Trekking
Forhør om aktuel pris
Afrejsedato: Daglig marts - november

I bjergene over Den Hellige Dal fører denne storslåede vandrerute gennem højland, hvor traditionelle familier avler lamaer. Undervejs er snedækkede tinder og bjergsøer. I vandrer i jeres egen private gruppe med pakdyr, kok og guide. Turen til Machu Picchu kan indgå eller fravælges. Vandreturen uden Machu Picchu omfatter et pas mere end udgaven uden.

Choquequirao - Machu Picchu
Vandretur / Trekking
Fra 11.680 kr.
Afrejsedato: Dagligt april - november

En storslået vandretur ad Inkastier, hvor I besøger inkabyerne Choquequirao, Llactapata og Machu Picchu. Sammen med vores peruanske partner har vi selv sammenssat denne vandretur, så I får en optimal kombination af storslået terræn, historiske inkabyer, afsondrede stier og udfordringer. I har både kok og engelsktalende guide med. Bagagen bæres på pakdyr. En ridehest er med som sikkerhed.

Viking Expedition er vores trekkingbureau i Cusco. Det er ejet af peruaneren Christian Peña og har Rasmussen Travel som partner. Vores kendetegn er vandreture med højt serviceniveau.

LÆS MERE OM VORES KONCEPT HER …

VANDREKAMMERATER SØGES TIL INKASTIER

Er du alene og leder efter nogle at vandre med på vores alternative ruter til Machu Picchu, så klik ind her.

LÆS MERE HER …

Højdetilvænning

Vi planlægger vi rejserne, så I naturligt og langsomt vænner jer til højden.
LÆS MERE HER …

ÅBEN REJSESØNDAG OM PERU

Om kulturrejser og vandreture

• Foredrag med Hans Erik Rasmussen:

• Kl. 13-13:45: Om kulturrejser

• Kl. 14-14:45: Om vandreture ad inkastier

• Kl. 15-15:45: Snak om jeres drømme

Kom og bliv inspireret

Næste gang: 6. januar kl. 13 - 16

Åben Rejsesøndag foregår i vores rejsesalon på:

Førslev Gl. Mølle, Førslev Møllevej 5, 4690 Haslev

LÆS MERE HER …

Kontakt os her med din forespørgsel






Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Skriv om dine ønsker


Om Rasmussen Travel

Rasmussen Travel arrangerer oplevelsesrejser i først og fremmest Sydamerika, hvor du som deltager kommer ud i naturen og tæt på lokalbefolkningen.

Medlem af Rejsegarantifonden

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2517

SE nr. 16 24 75 02

Kontaktadresse

Førslev Gl. Mølle
Førslev Møllevej 5
4690 Haslev
Tlf. 21 72 44 56
Mail: he@rasmussentravel.dk

© Copyright indhold 2016 af Hans Erik Rasmussen - Rasmussentravel.dk